• Læs op
• Udskriv

Flere voksne per barn, flere uddannede og en forsikring om, at penge, der er afsat til at skabe bedre kvalitet for børnene, bliver brugt til netop det – og ikke bliver trukket ud af driften til ejerne.

Der har været enighed længe, men pludselig har Radikale fået kolde fødder og har trukket støtten til aftalen. Begrundelsen er, at Radikale nu har talt med virksomhederne, som ikke ønsker at blive omdannet til selvejende institutioner, hvor der, modsat andre virksomhedsformer, ikke er mulighed for at trække profit ud fra arbejdet med at skabe kvalitet for børnene.

Pressemeddelelsen om Radikales 180 graders vending kom nærmest samtidig med et stort interview med partileder Sofie Carsten Nielsen i Politiken, hvor hun gør endnu en tilnærmelse til blå blok. Det er svært ikke at se kovendingen om minimumsnormeringer som en del af den politiske kabale, som foregår i partiet.

Drømme om ministerbiler

Glemt er børnene, som det hele drejer sig om. Det er frustrerende, når drømme om ministerposter og hensynet til virksomheder trumfer visionerne på børnenes vegne.

I FOA har vi hilst loven om minimumsnormeringer velkommen og har lovprist et sjældent godt stykke politisk arbejde, hvor man ikke bare afsætter penge, men også sikrer sig, at pengene bliver brugt på formålet og at løn- og arbejdsvilkår bliver prioriteret.

Derfor er det uforståeligt og frustrerende, at en ambitiøs aftale for børnene på den måde bliver slået tilbage til start.

For kvaliteten i dagtilbuddene hænger også sammen med, hvordan pengene bliver brugt – og den hænger sammen med, om det pædagogiske personale har ordentlige vilkår, når de går på arbejde og passer og udvikler vores børn.