• Læs op
• Udskriv

Når børnene skal have krible-krable-uge og lære om skovbundens smådyr, kan den pædagogiske assistent planlægge og gennemføre forløbet. Står et barn lidt uden for fællesskabet, kan en pædagogisk assistent støtte barnet til at komme med i legen med de andre børn. Han eller hun kan sætte gang i sprogudviklende aktiviteter. Eller, hvis psykisk sårbare unge mennesker i et selvudviklende projekt tager billeder af det, de drømmer om, kan det også være en pædagogisk assistent, der har udtænkt og står for aktiviteten.

Med deres mere end tre år lange uddannelse mestrer de pædagogiske assistenter i det hele taget rigtig mange opgaver i både dagtilbud og i specialiserede socialtilbud, og listen over de kompetencer, de tilegner sig under uddannelsen, er lang.

Derfor er de pædagogiske assistenter også en helt oplagt del af svaret på den store mangel på uddannet pædagogisk personale, vi står over for. Børnetallet stiger, samtidig med, at vi indfaser minimumsnormeringer. Det betyder, at vi frem mod 2030 får brug for 14.000 flere ansatte i landets dagtilbud. Vi har også behov for flere dygtige ansatte i vores specialtilbud til unge og voksne med handicap eller psykiske lidelser.
Der er altså ingen tvivl om, at vi mangler uddannet pædagogisk personale. Derfor er det virkelig glædeligt, at vi nu ser tegn på, at arbejdsgiverne på de pædagogiske arbejdspladser i stigende grad betragter de pædagogiske assistenter som en del af løsningen.

Det ser vi ved, at en stigende andel af eleverne på uddannelsen i god tid før de skal i gang med deres praksisdel får tilbudt en elevplads. På bare to år er andelen af elever, som har en uddannelsesaftale, før de afslutter deres grundforløb, steget fra 48 procent i juli 2020 til hele 69 procent i juli 2022. Det er en stigning på over 40 procent. Det er en superflot bevægelse, som viser, at arbejdsgiverne er bevidste om, at de skal have flere uddannede – og at de anerkender de pædagogiske assistenters faglighed.

At arbejdsgiverne har taget de pædagogiske assistenter til sig, ser vi også deraf, at en stadig større andel af de pædagogiske assistenter i beskæftigelse. Alene fra 1. august i fjor til 1. september i år er ledighedsprocenten blandt pædagogiske assistenter i FOAs A-kasse dalet fra 5,6 til 3,5 procent.

Det er en god udvikling. Men – det er ikke nok. Vi skal sætte tempoet op. For manglen på pædagogisk uddannede er allerede i dag et problem, og det vil kun blive større de kommende år. Så vi skal gøre mere for at få flere til at uddanne sig til pædagogiske assistenter.

Heldigvis vil de unge rigtig gerne. Faktisk står de i kø – men sidste år blev der afvist endnu flere kvalificerede ansøgere, end der blev optaget på uddannelsen, nemlig 1.231 afviste mod 1.116 optagne, fordi vi i dag ikke har en klar og gældende såkaldt dimensioneringsaftale for, hvor mange uddannelsespladser, kommunerne skal stille med. Det er jo absurd.

Vi må og skal sikre, at langt flere af dem, der dagligt støtter og drager omsorg for børnene og vores sårbare borgere, har en uddannelse, så de bliver mødt af mennesker med stærke faglige kompetencer. Det fortjener de. Derfor må vi træde sammen og sikre, at vi uddanner endnu flere pædagogiske assistenter. Hvordan har FOA flere svar på.

Bragt i Avisen Danmark, den 4. december 2022