• Læs op
• Udskriv

Der er nogle gode uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen.

Men desværre er der også nogle barrierer på de enkelte ordninger, der med fordel kan fjernes, så de kan blive brugt endnu mere effektivt.

Det kan også sagtens være en del af løsningen til at minimere den højaktuelle problemstilling; mangel på arbejdskraft.

For mange regler og ordninger
Med beskæftigelsesreformen fra 2014 blev der afsat penge til en omfattende evaluering af uddannelsesindsatsen på beskæftigelsesområdet; et såkaldt ”serviceeftersyn”, hvor der er fokus på uddannelsestilbud for dagpengemodtagere.

Serviceeftersynet består af to dele, som hver især udgøres af en række analyser.

Faktisk viser serviceeftersynet at der i dag – på tværs af uddannelsesordningerne – i alt er ni forskellige krav til den lediges uddannelsesbaggrund, ti forskellige krav til den lediges anciennitet og seks forskellige bestemmelser omkring varigheden af uddannelsen.

Hertil kommer særregler, forsøgsordninger og forskellige krav til administrationen af puljer mv.

Behov for forenkling
Uddannelse er et effektivt redskab i beskæftigelsesindsatsen.

Det bærer flere win-win situationer med sig; arbejdsgiverne får mere arbejdskraft, flere får nye kompetencer, flere går fra ufaglært til faglært, og sidst men ikke mindst får det de ledige ud af ledighedsstatistikken – og så endda med nye kompetencer i rygsækken.

Men det trænger til et løft, der tager afsæt i nutidens og fremtidens situation samt forenkler indsatsen.

Der har i forbindelse med corona været nogle midlertidige tiltag på nogle uddannelsesordninger, så flere ikke skulle stå i ledighedskøen mere end højst nødvendigt.

Men flere af de tiltag bør kraftigt overvejes at gøres permanente allerede nu.

Regeringen har med sit udspil ”Danmark kan mere I” allerede foreslået at gøre muligheden for, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, får ret til at starte på udvalgte erhvervsuddannelser og få et uddannelsesløft, mens de modtager 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, permanent.

Rigtig fornuftigt, da serviceeftersynet netop har konkluderet, at det har haft en positiv effekt på brugen af ordningen, at økonomien er forbedret.

Spænder ben for uddannelsesløft
Men desværre er det stadig et krav at ledige, der er faglærte, skal have en forældet uddannelse.

Forældet uddannelse betyder at den ikke har været anvendt i løbet af de seneste fem år.

For mennesker, der har arbejdet i få timer indenfor deres branche eller som har fået en arbejdsskade indenfor de seneste fem år, giver det ingen mening at vente på der er gået fem år.

Et helt konkret eksempel kan være at en ledig social- og sundhedshjælper ikke har mulighed for at benytte uddannelsesløftet til at tage social- og sundhedsassistentuddannelsen, fordi han/hun ikke har en forældet uddannelse bag sig.

Det er jo tåbeligt, når arbejdsgiverne i den grad har svært ved at rekruttere social- og sundhedsassistenter – Simpelthen fordi der ikke er nok uddannet.

Også et krav for voksenlærlinge
Det er ikke kun i uddannelsesløftet, vi støder på begrebet “Forældet uddannelse”. Det er også et af kravene i voksenlærlingeordningen.

Og det betyder desværre også at de faglærte der har brug for et brancheskifte, sættes i en fem års lang ventekø. Det giver ingen mening, hvis de kunne have foretaget et brancheskift med ny uddannelse og nye kompetencer til et mangelområde på arbejdsmarkedet. 

Det kalder på handling, når vi står i en situation med mangel på arbejdskraft, og ikke mindst mangel på faglært arbejdskraft indenfor visse brancher.

Og en handling kunne netop være at se på krav, der spænder ben for at få ledige hurtigere i uddannelse.

Derfor er der behov for at få afsøgt nye muligheder for definitionen af ”Forældet uddannelse”, så vi kan få fjernet det benspænd.

Bragt i Netavisen Pio, den 16. september 2021