• Læs op
• Udskriv

Ældretopmødet har sat gang i en masse vigtigt arbejde og givet os masser af viden, men vi har stadig til gode at se reelle politiske løfter og initiativer. Vi ved af smertefuld erfaring, at det politiske niveau kan udvise hukommelse som en guldfisk, når det gælder om at fastholde fokus, mens medierne går videre til næste ’skandale’.

Mens diverse myndigheder i årevis har brugt tid og kræfter på at udtænke omfattende og mere eller mindre meningsfulde metoder til at kontrollere den enkelte medarbejder, så har vi været mindre skarpe på at holde snor i det overordnede billede.

Perspektivet har hele tiden været oppefra og ned. Problemet har været nede på gulvet, og løsningen er kastet ned med faldskærm fra en stor højde.
Der har været masser af behjertede løsningsforslag på både ægte og mere medieoppiskede enkeltsager, men meget lidt opfølgning og eftertanke: Var det her nu den rigtige løsning? Går det, vi gør nu, i den rigtige retning set i det store billede?

Med Ældretopmøde 1 og 2 har vi vendt bøtten og prøvet at lave en fælles ny kurs for ældreplejen – en kurs, der faktisk både ser på den enkeltes behov og den overordnede retning.

Den indstilling vil vi i FOA holde fast i og forpligte hinanden på.

Vi foreslår derfor, at man opretter et såkaldt nationalt ældreråd, der med inspiration fra blandt andre Klimarådet både skal holde os på den fælles kurs, vi har valgt, og være med til at pege på nye veje, der kan føre os derhen, hvor vi vil. Det er fællesskabet, der skal skabe de nye løsninger.

Et uafhængigt ekspertorgan
Det nationale ældreråd skal være et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om udviklingen af ældreområdet og et værdigt ældreliv. Flere ældre borgere og store problemer med at rekruttere personale betyder, at ældreområdet er en større og større samfundsudfordring. På en række områder skal der ske ændringer, for at vi som samfund kan gå fremtiden i møde og skabe de rigtige rammer for et godt og værdigt ældreliv.

Rådet skal årligt vurdere, om regeringens ældreindsats bidrager til at opfylde de danske mål for ældreområdet. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejde løbende analyser og anbefalinger til ældreindsatsen.

Det nationale ældreråd skal fungere i et tæt samspil med omverdenen, og derfor skal en væsentlig del af rådets arbejde foregå i dialog med interessenterne på området – både for at indhente den nyeste faktuelle viden om udviklingen inden for blandt andet teknologier og analyser, men også for at høre interessenternes holdninger og forslag til, hvordan udviklingen på ældreområdet kan tilrettelægges. Det medvirker til, at rådets arbejde bygger på solid viden om virkeligheden for aktørerne på området.

Under det nationale ældreråd skal være to forskellige typer arbejdende fora.

Et dialogforum med repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer, ældre og medarbejdere, som rådet forpligter sig til at gå i dialog med omkring de anbefalinger, der er på tale.

Derudover skal der oprettes en række udviklingsgrupper, hvor de aktører som udvikler ældreplejen, boligområdet, fritidslivet mm. på de forskellige områder sammen kan udveksle erfaringer og ideer.

Skal bygge på fire hjørnesten
Det nationale ældreråd skal sikre og fremme en ældrepleje, der bygger på fire hjørnesten:

1. Borgere, som modtager hjælp, skal have indflydelse på hjælpen og støtten i hverdagen
   Den ældre skal have stor indflydelse på den hjælp og støtte, hun modtager. Indflydelsen skal gælde, både når hun bliver visiteret til hjælp af den visiterende myndighed og i hverdagen i samarbejde med den eller de medarbejdere, som kommer i hjemmet.
2. Den ældre skal mødes af så få fagpersoner, som muligt, med de rette kompetencer
   Ældreplejen skal bestå af veluddannede medarbejdere. Alt for mange medarbejdere er i dag ikke uddannet og møder derfor den ældre uden at have de rette kompetencer til at understøtte den ældre. Det skal der laves om på, så den ældre kan være tryg ved, at den faglige tyngde blandt medarbejderne matcher de opgaver, de står overfor.
3. Boformer til ældre skal sætte rammen for et langt ældre-liv
   Fremtidens boliger til ældre skal være en integreret del af det samfund, de ældre lever i. Boliger skal opfylde en række behov, og der har i de senere år været stor opmærksomhed på boligindretning. Samtidig bor ældre, som er beboere på plejecentre der i gennemsnit to-tre år. Fremtidens boliger skal være boliger, man blive boende i, i takt med at man bliver mere svækket med årene.
4. Hjælpen til den ældre skal tage udgangspunkt i livssituationen og det liv, der er levet
   Tættere samspil mellem pårørende og ældreplejens medarbejdere og ledere skal sikre, at hjælpen i videst muligt omfang tager udgangspunkt i borgerens livssituation. De pårørende inddrages i løsninger og dialog omkring borgerne, der får hjælp, således at der skabes størst mulighed tryghed og forståelse for borgeren og borgerens muligheder.

Vi arbejder for en ældrepleje med plads til mennesker. Selvfølgelig den enkelte ældre borger, men også medarbejderne og de pårørende. Det kræver, at vi holder fokus og fortsætter det arbejde, der er i gang.

Det nationale ældreråd er et vigtigt værktøj i det arbejde.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 16. september 2021