• Læs op
• Udskriv

Dokumentaren giver os indblik i et plejecenter, hvor de ældre har det godt, og hvor tilgangen til sygepleje og omsorg er positiv og livgivende.

Vi fik at vide, at dokumentaren bude være obligatorisk pensum for enhver politiker i landet.

Det, vi godt kunne undvære, er den forsimplede debat, som opstår, efter dokumentaren har kørt over skærmen hos meningsdannere og politikere. Baseret på en dokumentar om ét privat plejecenter kræver flere aktører, eksempelvis Konservative, mere privat ældrepleje og flere friplejehjem.

Men der findes langt flere gode eksempler end det ene, dokumentaren beskriver. At de ældre trives på Dagmarsminde betyder ikke, at de ikke trives på andre plejecentre.

Løsningen er ikke mere privat. Offentligt er ikke lig dårligt, og privat er ikke lig godt.

Der findes adskillige gode kommunale plejecentre, som der ikke laves dokumentarfilm om. Det kan også være progressivt, moderne og livsbekræftende selvom det sker i offentlig regi.

Hvis vi skal løfte kvaliteten på ældreområdet, skal det ske overalt. Ellers kommer vi til at se en opdeling mellem dem, der har penge til at tilkøbe ekstra hjælp og dem, der må ’nøjes’ med det tilbud, der er tilbage, når politikerne – det har vi set før – gennemfører mere privat velfærd på bekostning af den offentlige.

Dokumentaren sætter også fokus på medicin, og i et klip antydes det, at ældre med demens forgiftes af medicin andre steder.

Mennesker med demens er i en særlig sårbar situation. De kan have svært ved at udtrykke egne tanker, ønsker og behov. Mange har også brug for hjælp til personlig hygiejne, toiletbesøg og til at spise og drikke. Demenssygdomme virker i det hele taget på mange områder: psykisk og mentalt med forandrede følelsesmæssige reaktioner, angst, depression og vrede - sådan som dokumentaren så fint viser.

Men også fysiske sygdomme er et vilkår for mennesker med demens. Det kan være kroniske sygdomme eller akut opståede, som f.eks. infektioner.

Det er et generelt billede, for mennesker med demens er også – ligesom alle os andre – særlige. Med hver vores livserfaringer, personlighed og sygdomsbillede.

Det en kompleks opgave. Det kræver brede og dybe kompetencer at hjælpe mennesker med demens – og ikke mindst deres pårørende. Hverdagen er fyldt med svære situationer, dilemmaer, usikkerhed og risikoen for at tage fejl.

Vi taler ud fra egne både egne private erfaringer og arbejdserfaringer, når vi siger, at den opgave løftes mange andre steder end Dagmarsminde – med nærvær, humor, udveksling af viden og refleksion. Det indebærer også løbende vurdering og justering af medicin-ordinationer. Den medicin, der gives, skal være nødvendig enten af hensyn til en fysisk sygdom eller for at afhjælpe f.eks. en depression.

Der er absolut grund til at have politisk – og fagprofessionel – opmærksomhed på, hvordan vi som samfund, på arbejdspladserne og i relation til den enkelte bedst muligt tager vare på sygepleje og omsorg til mennesker med demens.

Verden er ikke sort-hvid. Det er hverdagen på plejehjemmene heller ikke. Og den gode historie findes andre steder end Dagmarsminde.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 18. oktober 2021