• Læs op
• Udskriv

Et vigtigt skridt er taget med den nye bekendtgørelse om journalføring ved at sikre, at medarbejderne ikke længere behøver at stå med fuldt navn i journaler, men i stedet med tjenestenummer.

Alt for mange gange har vi set eksempler på medarbejdere, der er blevet truet og opsøgt, når de har fri. Seneste skrækkelige eksempel er lægen Charlotte Asperud, der blev dræbt i sit sommerhus af en tidligere patient.

Det er blevet langt lettere at finde frem til de medarbejdere, man som borger møder gennem behandlingen i digitale journaler og på sociale medier.

Vi skal tage det alvorligt, når medarbejderne siger fra.

Snart 30.000 har skrevet under på et borgerforslag, som beder Folketinget beskytte medarbejderne i både journaler og logs ved at indføre tjenestenumre som identifikation i stedet for navne.

Det støtter jeg op om.

Brug for mere beskyttelse
Nye, digitale tider kræver nye måder at beskytte medarbejderne på. Derfor er jeg glad for, at man snart ikke behøver at stå med fuldt navn i journalerne.

Men som forslagsstillerne bag borgerforslaget skriver, så er der brug for yderligere beskyttelse.

For sideløbende med den nye bekendtgørelse om journalføring er et anden lovforslag i høring. Her handler det om at give borgere ret til at se, hvem der har slået deres sag op. Men i dens nuværende form er der krav om, at det fulde navn skal anføres.

Det giver ingen mening at beskytte medarbejderne i det ene digitale system blot for at åbne for, at borgere med slette hensigter kan finde navnet i et andet.

Derfor håber jeg, at regeringen vil lytte til medarbejdernes – og arbejdsgivernes – bekymringer og gøre det mere sikkert at gå på og hjem fra arbejde.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 26. marts 2021