• Læs op
• Udskriv

Trods anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og den ulmende fare for smitteudbrud på landets plejecentre blandt de ældre og medarbejderne står mange ansatte på netop ældreområdet sidst i medarbejderkøen til at få covid-19-vaccinen.

I den sidste opgørelse fra sundhedsstyrelsen over vaccineindsatsen kan man se, at samfundskontrakten ikke er overholdt.

Det fremgår tydeligt, at det er netop hospitalerne og de højtuddannede, der er kommet forrest i køen.

Mens mindst to ud af tre læger og over halvdelen af sygeplejersker er påbegyndt vaccinationsforløb, er det kun mellem hver femte og hver tredje medarbejder uden autorisation – eksempelvis social- og sundhedshjælpere – der har fået første vaccine.

Det er dybt kritisabelt, når det er uddannelseslængde, arbejdsstedet og ikke kontakten til borgere, der bliver afgørende for, hvem der tilbydes vaccine.

Det er ellers de medarbejdere, der hver dag er tæt sammen med ældre borgere, og som er blevet lovet, at de ville få vaccinen på lige fod med resten sundhedssektoren.

Sosu’en er hos borgeren i længere tid
Læger og sygeplejersker er oftest hos borgeren i kortere tid.

Deres arbejde er vigtigt, livgivende- eller forlængende, men en social- og sundhedshjælper er ofte mere sammen med borgeren, end deres egen familie er, og derved øges risikoen for smitte voldsomt.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger skelner man ikke mellem faggrupper i den såkaldte målgruppe 4, der dækker »personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion«. Men det gør man altså øjensynligt i udførelsen af teststrategien.

Ros bliver til ris
I starten af året roste jeg vaccinestrategien og kaldte den forbilledlig. Men der er sket noget i udførelsen, som har bidraget til en stigende skævfordeling fra dem, der bør have vaccinen, til dem der rent faktisk får den.

Vi skal til bunds i årsagen.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 3. marts 2021