• Læs op
• Udskriv

De næste 10 år er der behov for at tiltrække mere end 40.000 social- og sundhedsansatte i kommunerne alene som følge af aldersændringer. Det er den udfordring, vi kæmper med.

Det har taget så lang tid, at en bred erkendelse af problemets omfang og efterslæbet bliver svært at indhente. Selvom problemet er særlig iøjnefaldende, når det kommer til den kommunale ældre- og plejesektor, er det langt fra isoleret til det område.

Men lad os alligevel tage udgangspunkt der, for gudskelov er flere kommuner begyndt at tage opgaven alvorligt, og har sat initiativer i gang for at trække flere til faget. De er eksempler til efterfølgelse, for vi skal have flere med. Problemet er ikke lokalt. Det er landsdækkende.

Løn- og arbejdsvilkårene skal forbedres
En af de mest åbenlyse muligheder er at tilbyde de, der gerne vil op i tid, flere timer. I dag er otte ud af ti ansatte på ældreområdet ansat på deltid.

Vi ved fra undersøgelser blandt vores medlemmer, at omkring en ud af fem på deltid gerne vil op i tid. Hvis kommunerne tilbyder alle på deltid at gå på fuld tid – og de tager imod – vil det udfylde over 2.000 fuldtidsstillinger.

Mange social- og sundhedsuddannede arbejder i dag i andre sektorer end ældreplejen. Det kan der være forskellige årsager til, men skal vi mindske risikoen for, at flere søger væk fra området, skal løn- og arbejdsvilkårene forbedres.

Kig til Bornholm og Jammerbugt
Bedre forhold for seniorerne kan også få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det kræver investering i arbejdsmiljøet, så man ikke slides ned efter et arbejdsliv i ældreplejen. Og det kræver senioraftaler.

Vi ved, at gode aftaler med arbejdsgivere betyder, at flere ville kunne blive længere på arbejdspladsen, at medarbejderne dels skal kunne holde hele arbejdslivet, dels at de skal kunne se muligheder for job- og karriereudvikling. Begge dele kræver adgang til uddannelse og kompetenceudvikling i jobbet.

I blandt andet Jammerbugt Kommune og Bornholms Regionskommune har man indført voksenelevløn på en større del af uddannelsen.

Det har fået antallet af elever på skolerne til at stige væsentligt.  Og det er hovedsageligt voksen-eleverne, der driver stigningen.

Gode jobmuligheder
Et stort flertal i folketinget blev i 2020 enige om en aftale om, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse fra august og frem til udgangen af 2021 får ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge.

Kravet er, at man er fyldt 30 år, og starter på en uddannelse, hvor der er gode jobmuligheder. Det initiativ har allerede sat sit klare aftryk på søgningen til uddannelserne. Det burde man se på at udvide og forlænge.

Vi ved også fra tidligere år, at en høj dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne medfører et øget optag på uddannelserne, så man kan starte med at øge antallet af uddannelsespladser i de såkaldte dimensioneringsaftaler.

Desværre har disse aftaler siden 2015 ligget på et for lavt niveau til at kunne følge med behovet for antallet af uddannede. Det betaler vi nu prisen for med en voksende andel ufaglærte på ældreområdet i kommunerne.

Turbo på de gode initiativer
Der er altså lavthængende frugter, som bare venter på at blive plukket.

Forudsætningen for at løse problemet er, at de offentlige arbejdsgivere tager skeen i den anden hånd, uddanner og fastansætter flere, fremfor at bruge af timelønnede på få timer, og sikrer gode fastholdelsesaftaler, fremfor bare at afskedige.

Vi skal sætte turbo på de gode initiativer, der allerede er i gang og flere kommuner skal melde sig ind i kampen. I FOA er vi mere end parate.

Bragt i Altinget, den 5. februar 2021