Det er alene designet til at rejse en debat på, hvilken man kan skabe en smule medieomtale. Til det formål har partiet udset sig landets hjemmehjælpere som prygelknabe og testgruppe for deres helt særlige version af minimal-velfærdsstaten. Man skal godt nok befinde sig langt oppe i elfenbenstårnet for at tro, at svaret på bedre omsorg og pleje til vores ældre og svækkede ligger i en tilfældig bingo-bonus ordning.
Øget lønmæssig usikkerhed er næppe løsningen på de kæmpemæssige rekrutteringsudfordringer, som ældreplejen står over for. I mine øjne afslører partiets populisme samtidig en ringeagtelse af den kæmpe indsats, som medarbejderne i den offentlige sektor yder hver eneste dag.
Ude i den virkelige verden knokles der for at passe på ældre og børn og sikre, at den offentlige velfærd holdes i gang under en verdensomspændende epidemi. Det fortjener anerkendelse og respekt. Derfor er forslaget også så absurd. Det er enten hamrende tonedøvt eller hamrende desperat – jeg er åben for begge fortolkninger.
Lige nu forhandler vi overenskomster på det offentlige område. Det gælder løn og ansættelsesvilkår for 565.000 offentligt ansatte. Som forbundsformand i FOA og formand for Forhandlingsfællesskabet har jeg meget svært ved ikke også at se det groteske forslag som et forsøg på at slå plat på den vigtige dagsorden, vi har ved overenskomstbordet, nemlig at offentlige ansatte fortjener en retfærdig løn og gode forhold.
Bragt i Avisen Danmark, den 5. februar 2021