Styrker nye læreplaner kvaliteten i dagtilbud?

Vuggestuen, dagplejen og børnehaven har en afgørende indflydelse på børns liv.

International forskning viser, at dagtilbudskvalitet påvirker børnenes trivsel, læring, intelligens, skoleparathed og motivation (se for eksempel her og her).

I dag er der store variationer i danske børns vilkår for trivsel, læring og udvikling fra dagtilbud til dagtilbud (se for eksempel her, her og her)

Det er vigtigt, at vi får en jævn høj kvalitet. Ikke kun for det enkelte barn, men også som et vigtigt led i at bekæmpe ulighed i samfundet.

Børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, har bedre forudsætninger for at udvikle sig end børn, der ikke har.

Kvalitet i dagtilbud betyder, at børnene klarer sig bedre nu og her, men også gennem hele livsforløbet, både socialt og fagligt. Især udsatte børn har gavn af høj kvalitet i dagtilbud i form af styrkede kognitive, sociale og sproglige kompetencer.

Folketinget vedtog derfor i 2018 dagtilbudsaftalen ’Stærke dagtilbud – alle skal med i fællesskabet’, som satte en ny lovgivningsmæssig ramme for arbejdet med den pædagogiske læreplan i danske dagtilbud. De nye regler skal være implementeret i alle dagtilbud i 2021.

Men hvis vi med reformen af læreplanerne skal gå fra gode intentioner til ændringer i praksis, kræver det, at man ikke bare regner med, at reformen er nok i sig selv. Det kræver blandt andet en lokal og praksisnær ledelse, som tager ansvar for at skabe en ny arbejdskultur i de dagtilbud, som endnu ikke lever op til reformen.

Styrkede pædagogiske læreplaner: Nybrud eller det rene ingenting?
I en rapport om den nye styrkede pædagogiske læreplan illustreres spektret af de forventninger, undervisere på pædagoguddannelsen har til, hvad reformen vil føre med sig:
En underviser beskriver reformen som »et historisk nybrud«, hvor vi for første gang har »en fælles national pædagogisk praksis og et børnesyn«.
En anden underviser forklarer, at man let bare kan sige: »'det har vi da altid gjort'. Og derefter fortsætte som sædvanligt.«
Reaktionerne går altså fra historisk nybrud til ingenting. Ligesom i 2004, hvor der ved lov blev indført pædagogiske læreplaner.

Ærgerligt nok, fordi det netop var ambitionen fra lovgiverne denne gang at vise, at læreplanen er et værktøj til at opnå højere kvalitet - som skal bruges. Hvilket betyder, at ingen dagtilbud kan forsætte med at arbejde ’som vi altid har gjort’.

Dagtilbud har haft to år til at implementere den nye styrkede læreplan
De nye læreplaner er en forbedret udgave af de første pædagogiske læreplaner fra 2004.
Reformen er omfattende, men den er samtidig en beskrivelse af en praksis, vi i Danmark har stræbt efter i mange år.

Dagtilbuddene har således nu haft over to år til at udvikle og implementere deres egen lokale styrkede læreplan, som skal sætte retningen for det pædagogiske arbejde fra i år.

Genoplivning af den pædagogiske samtale
Lige siden 2004 har der været talt om, hvordan frygten for, hvad statens indblanding i det pædagogiske arbejde var unødig, fordi arbejdet med pædagogiske læreplaner i mange dagtilbud genoplivede den pædagogiske samtale med spørgsmål som:  
Hvorfor gør vi det, vi gør?
Gør vi det, vi tror, vi gør?
Og hvad ændrer vi på i vores samspil med børnene, når noget ikke lykkes for os?
Hvis der er mange konflikter imellem børnene, hvad skal vi så gøre for at ændre på det?
Hvis et barn sjældent er en del af børnefællesskabet, hvad skyldes det så, og hvad kan vi som pædagogisk personale gøre for at ændre på det?
Men den genoplivning af den pædagogiske samtale skete ikke i alle dagtilbud. Der er den dag i dag enorm kvalitetsforskel på de gode og dårlige dagtilbud.

Når en børnegruppe er på tur med dagplejen eller vuggestuen, vil man eksempelvis i nogle tilfælde opdage et fantastisk nærvær, hvor de voksne møder børnenes nysgerrigheder, og hvor omsorg og samspil strømmer ud af alle interaktioner.

I andre turgrupper kan man observere det modsatte. Børn, der ikke mødes med tålmodighed, og voksne, der har en adfærd, der ikke indeholder en pædagogisk faglighed.

Voksne, der i værste tilfælde slet ikke virker interesserede i børnene.

En kvalitet i praksis, der også, før de første pædagogiske læreplaner blev vedtaget i 2004, var dagtilbud, som levede op til.

Ny lovgivning skal sikre god kvalitet i alle dagtilbud
Før den første lovgivning om læreplaner i dagtilbud blev indført, var der:
Børnehaver, dagplejer og vuggestuer, der arbejdede med pædagogisk dokumentation, og som havde dygtige pædagogiske medarbejdere, som var undersøgende, nysgerrige og faglige.
Dagtilbud, hvor det pædagogiske personale optog sig selv på bånd i aktiviteter med børn, for at undersøge om deres egen adfærd spillede sammen med børnenes behov.
Pædagogiske medarbejdere, der fagligt designede læringsmiljøet i dagtilbuddet, så det støttede op om børnenes trivsel.
Og dagtilbudsledere, der skabte et godt professionelt arbejdsfællesskab for det pædagogiske personale.
Listen er lang, fordi det eksemplariske pædagogiske arbejde fandtes, længe inden der blev skrevet lov om, hvilken kvalitet vi stræber efter.

Loven blev ikke til, fordi vi ikke havde kvalitet, men fordi vi opdagede kontrasten mellem de kvalitetsfyldte og de kvalitetsløse dagtilbud.

I 17 år har vi nu brugt læreplanen som redskab til at lukke gabet. Men gabet er ikke lukket. Det er om noget blot blevet mere synligt.  

Læreplaner styrker ikke alle dagtilbud
Når man har sin gang i landets dagtilbud, så ved man, at denne svingende kvalitet ikke kun er gældende for turgrupper, men at turgruppen blot er en afspejling af det, som også foregår i daginstitutionen eller dagplejen.
Pointen er, at der desværre stadig er lav kvalitet i nogle dagtilbud på trods af 17 år med læreplaner, mange timers samtaler og kurser om den pædagogiske opgave.

En konklusion, som går igen i flere undersøgelser af dagtilbuddenes kvalitet – blandt andet fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og fra Aalborg Universitets laboratorium for praksisrettet dagtilbuds- og skoleforskning (LSP) (Hansen, m.fl., 2016 og Nordahl, m.fl., 2020).

Børns muligheder for at møde kvalitet i deres dagtilbud er dermed ret forskellig.

Viden bliver ikke altid omsat til bedre praksis
Intentionerne i den nye styrkede læreplan er gode. Hensigten er at bringe praksis mere i overensstemmelse med det, som, forskningen viser, giver de bedste betingelser for børns udvikling og trivsel.
Den viden, vi har fra forskningen, kan så integreres i praksis i forbindelse med leg, rutinesituationer og aktiviteter, det pædagogiske personale tager initiativ til. 

Eksempelvis ved man fra forskningen, at det har betydning for barnet, om det får hjælp til at forstå og indgå i sociale samspil, og om det pædagogiske personale hjælper børnene, i situationer hvor de kommer til at handle impulsivt. I stedet for at møde irettesættelser og skældud.

Alligevel er der stadig irettesættelser og skældud i nogle dagtilbud.

Det kan hænge sammen med, at det pædagogiske personale i højere grad trækker på et mere gammeldags børne- og opdragelsessyn.

Eller at det pædagogiske personale kommer til at handle på baggrund af personlige opfattelser af, hvad der har betydning i arbejdet med børn, snarere end viden om, hvad der giver børn de bedste udviklingsbetingelser.

Hver femte leder forventer ikke ændringer af praksis
Der har været to et halvt års forberedelse, hvor der er blevet holdt rigtig mange personalemøder, kurser og forældremøder – for at klæde alle pædagogiske ledere og pædagogiske medarbejdere på til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

For ikke at nævne møder og workshops i forvaltninger, på uddannelsesinstitutioner og i Børne- og Undervisningsministeriets ramme.

Utallige publikationer, materialer og bøger er udgivet om den styrkede pædagogiske læreplan, der er grundlaget for det pædagogiske arbejde i dagtilbud fra indgangen til dette år, 2021 (se for eksempel her).

Trods denne massive implementeringsindsats, der har kostet spidsen af en jetjager, kan man i både dagplejen og daginstitutioner finde mange medarbejdere, der ikke kender eller forstår den lovpligtige læreplan.

Men også på lederniveau er den gal.

En undersøgelse gennemført af FOA viser, at 19 procent af daginstitutionslederne i efteråret 2019 svarer, at de ikke forventer, at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan vil ændre så meget i det pædagogiske arbejde.

Det nytter ikke, at vi har et konsulentlag, der er eksperter i den styrkede pædagogiske læreplan, hvis vi ikke får omsat viden til praksis i de institutioner, hvor der er størst behov for at skabe højere kvalitet for børnene.

Lovgivningen hjælper os altså til at forstå, hvad der er et godt børnemiljø, men den hjælper os stadig ikke til at træffe de rigtige beslutninger i etableringen af det gode børnemiljø.

Kvalitet udspringer af en nysgerrig kultur
Det papir, som den styrkede pædagogiske læreplan er skrevet på, er intet værd, hvis ikke de gode intentioner bliver til pædagogiske handlinger, som udvikler kvaliteten i dagtilbuddene.
De dagtilbud, der allerede har god kvalitet, orienterer sig i alle de tilbud, som fulgte med lovgivningen om en styrket pædagogisk læreplan, hvad det vil sige at arbejde med det pædagogiske personales børnesyn, børneperspektiv, børnefællesskaber med mere.  

De følger med i seminarer og sætter sig ind i materiale, der kan bidrage til udvikling af kvaliteten.

De dagtilbud, der allerede har god kvalitet, ved godt, at kvalitet ikke er en fast størrelse, men i høj grad et spørgsmål om, at man i dagtilbuddet hele tiden stræber efter endnu bedre kvalitet.

De forbliver nysgerrige på, om de nu gør det, de tror, de gør. Og stiller hele tiden spørgsmål ved, om deres kvalitet er i udvikling.

Vi har alle redskaber til at skabe kvalitet
Der mangler en håndholdt indsats til de dagtilbud, som ikke er på vej mod bedre kvalitet, og som ikke kan se, at de flytter sig, eller hvordan dette skal ske. De skal identificeres og støttes i at udvikle og fastholde de kvaliteter, som, vi godt ved, den nye lovgivning afspejler.
Vi kan ikke acceptere at vide fra forskellige undersøgelser, at en del af vores dagtilbud har dårlig kvalitet, og ikke handle på det.

Vi kan ikke tillade os at fortabe os i, om en anden form for måling havde vist, at det var flere eller færre dagtilbud med dårlig kvalitet.

Og vi bør ikke vente på, at der kommer hverken bedre normeringer eller endnu flere målinger af kvaliteten i dagplejen og vuggestuen, før vi handler på den dårlige kvalitet.

Vi har et ansvar, som vi konstant skubber foran os i stedet for at tage det. Vi har alle redskaberne til at skabe kvalitet.

Nogle dagtilbud har behov for meget hjælp
Det ved vi, fordi vi allerede har mange dagtilbud, der lykkes med at skabe børnemiljøer af en særlig fin kaliber. Vi har også al den viden fra forskningen, der skal til for at identificere dårlig og god kvalitet (se for eksempel her og her)

Endda har vi viden om legens betydning og viden om, hvordan indretning og struktur alt sammen spiller en væsentlig rolle.

Måske mangler vi som samfund viljen til at indse, at vi ikke kan vente længere. At vi ikke igen om 17 år kan kigge på ringe dagtilbud og så håbe på, at en reform eller bedre normering løser tingene for fremtiden.

Der må her og nu tages et nationalt ansvar for, at lavkvalitets-dagtilbud får den massive støtte, de skal have for at kunne løfte sig. Et ansvar, der først slutter, når alle børn i Danmark har samme rige børneliv i dagtilbud.

God kvalitet kommer ikke af sig selv, nogle dagtilbud skal have meget hjælp.

Kvalitet er ofte lig med en praksisnær ledelse
Det er de kommunale dagtilbudsforvaltningers ansvar at sikre sig, at dagtilbuddene lever op til lovgivningen.
Når nogle dagtilbud stadig har en kvalitet, der er langt under, hvad vi vil byde børn, skyldes det sjældent de faktorer, som politisk tillægges mest opmærksomhed.

Ofte er problemet nemlig lokalt forankret. Uanset, om det er plejehjem til ældre eller dagtilbud til børn, skal der først og fremmest etableres en sund og lærende arbejdspladskultur.

For hvis ikke medarbejderne er fælles rettet mod opgaven, har en ledelse de stoler på, og i øvrigt er en gruppe, der står sammen, også når det er svære tider, er det håbløst at implementere faglige indsatser og udføre omsorgsarbejde, der kræver mentalt overskud.

Ansvaret for arbejdspladsen er placeret samme sted som ansvaret for dagtilbuddet, nemlig hos ledelsen. En ledelse, der i nogle kommuner har så mange led, at ansvaret kan fare vild i procedurer og niveauer.

Kvalitet i dagtilbud trues i høj grad af dette fravær af handlingsorienteret og praksisnær ledelseskraft, fordi ledelse er blevet procesgjort.

I de dagtilbud, hvor kvaliteten er høj, opleves der typisk ledelse tæt på og faglig ledelse fra en leder, som er velkendt for både forældre, børn og pædagogisk personale.

Vi skal udvikle arbejdspladskulturer, der bygger på faglighed
Udviklingen af dagtilbud fordrer udvikling af en kultur, der baseres på viden om kvalitet i dagtilbud i hele dagtilbudssystemet, på tværs af de forskellige niveauer og faggrupper fra den enkelte medarbejder, over ledelsen til forvaltningsniveauet til de ansvarlige politikere på Christiansborg.

Opgaven starter derfor med, at arbejdet med at udvikle kvalitet i det enkelte dagtilbud ses som en kollektiv opgave, der rækker ud over institutionen, og som også angår de politiske niveauer og forvaltningen.

I denne vertikale sammenhæng mellem dagtilbudssystemets forskellige niveauer må alle aktører have børns læring og trivsel, samt de forudsætninger, der fører dertil, som pejlemærke for deres arbejde, så kvaliteten sikres og udvikles.

Forholdene for de yngste børn i vores dagtilbud er et at de områder, vi ved mindst om herhjemme, og generelt er der prioriteret mindre forskning i betydningen af dagtilbud i Danmark end de andre nordiske lande.

Bæredygtig vidensinformeret professionel læring og udvikling udvikles gennem fællesskaber og gennem en omgivende kultur, der bygger på faglighed.  

Der må arbejdes med elementer, der understøtter kontinuerlig udvikling af kvalitets-praksis ved at identificere kvalitetskendetegn og udpege tegn på områder, hvor der er behov for at forbedre dagtilbuddenes pædagogiske praksis og samarbejdsform.

Ledelse på alle niveauer må således understøtte udviklingen af en evalueringskultur, hvor det pædagogiske personale oplever og forstår vigtigheden af at skabe og videreudvikle en fælles kvalitetsforståelse og praksis, i forhold til børnenes muligheder for trivsel, læring og udvikling.

Gennem udvikling af en evalueringskultur på alle niveauer af dagtilbudssystemet skabes en ramme om organisatorisk læring, hvor ledelsen også lokalt og i samarbejde med sit pædagogiske personale er nysgerrige på egen og fælles praksis og de muligheder, denne giver børn for læring og trivsel.

Bragt i Forskerzonen, den 18. april 2021