• Læs op
• Udskriv

Vi står foran – nej vi er faktisk midt i – et boom af førtidspensionister. Det er i hvert fald, hvad man må antage efter Politikens artikel fra tirsdag "Frederiksen stoppede boom i førtidspension. Nu vender billedet. Mange flere får tildelt pensionen". Tallet er fortsat stigende, slutter artiklen på forsiden. Det lyder ikke godt.

I artiklen konkluderer politisk chef i SMVdanmark Mia Amalie Holstein, som har leveret tallene til avisen, at Mette Frederiksens førtidspension fra 2013 har slået fejl. Mange af dem, der ville have gavn af at komme ud på arbejdsmarkedet, er i stedet blevet parkeret i lange forløb uden mål og retning, mens andre har skullet kæmpe meget længe med ressourceforløb, før de fik den pension, de burde have.

Heri er jeg sådan set helt enig, og det er helt rigtigt, at reformen har slået godt og grundigt fejl. Tusindvis af mennesker, som er blevet ramt af en ulykke eller sygdom, er kommet i klemme, siden reformen trådte i kraft, fordi den er for rigid. For eksempel har reformen gjort det rigtig vanskeligt at få et fastholdelsesfleksjob – altså at få lov at blive på sin kendte arbejdsplads i et fleksjob. Og når rigtig mange borgere er er blevet holdt hen i lange og udsigtsløse forløb, er en nærliggende mistanke, at det jo også er billigere for kommunerne at fastholde en borger i ressourceforløb, hvor de får en ydelse svarende til kontanthjælp, end at give dem førtidspension.

Førtidspensions- og fleksjobreformen rummer mange, alvorlige problemer. Det har FOA – også sammen med en lang række andre organisationer, i samarbejdet Værdig Reform – længe påpeget over for skiftende beskæftigelsesministre og -udvalg.

Indtil nu har det ført til beskedne ændringer i loven. Blandt andet blev der i sommeren 2019 gjort op med en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som i høj grad var blevet brugt til at afvise borgere med behov for førtidspension. Det betød, at mennesker uden udsigt til at komme i arbejde ikke længere først skulle sendes i ressourceforløb for at kunne få førtidspension. Og som det påpeges i artiklen fra i tirsdags, er ressourceforløbenes længde også forkortet fra fem til tre år. I parentes bemærket kan man så stadig godt blive sendt på flere forløb i rap, så problemet med de lange forløb er faktisk ikke løst.

Måske er det mest betydningsfulde, som har ført til flere tilkendelser, at der er sket en holdningsændring. Der har simpelthen været så mange groteske eksempler fremme i medierne på mennesker, der blev behandlet brutalt og nedbrudt af de rigide regler og kontakten med jobcentrene, at stilen er blevet lagt om – og tak for det.

Derfor: At der sker en stigning i antallet af tilkendte førtidspensioner, er helt ventet og skyldes, at der har været et efterslæb af mennesker, der for længst skulle have haft en førtidspension. En pukkel, som vi langt om længe er i færd med at høvle ned.

Så når antallet af tilkendte førtidspensioner stiger, er det også for forenklet at fremstille det som et problem, som beskæftigelsesministeren skal afæskes svar på, hvordan han vil håndtere.

Politiken fremlægger godt nok tal, der viser, at der i dag er færre danskere, der er på førtidspension end i 2013. Men der vinkles temmelig hårdt på en næsten eksplosiv stigning i nytilkendelser, illustreret af en faretruende stor, rød graf på forsiden.

Vil man have dæmpet sin bekymring, kan man sætte udviklingen i førtidspensionerne i forhold til, hvor mange vi er i den arbejdsduelige alder. Trækker man de tal, vil man se, at der er tale om et fald i andelen af personer på førtidspension, hvis man sammenligner med før reformen. Helt konkret var der ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i 2013 6,5 procent af befolkningen i alderen 16-66 år, der var på førtidspension. I 2020 var det tal 5,7 procent.

Det rækker altså ikke at fokusere på antallet af nytilkendelser og drage dystre konklusioner. Vi er nødt til at sætte tallet i forhold til hvor mange borgere, vi er, og hvor gamle. Vi må også med yderligere nedhøvling af puklen og en stigende pensionsalder forvente en yderligere stigning i tilkendelsen af førtidspensioner.

Så når Peter Hummelgaard (S) over for Politiken "lover justeringer" af førtidspensionen, bør beskæftigelsesministeren ikke se sig blind på SMVdanmarks tal. For vel er der brug for ændringer af ordningen, så den giver mening. Så borgerne ikke kommer i klemme i kafkaske forløb, men får den rette hjælp. Det må være det sande mål for os alle.

Bragt i A4 Arbejdsliv, den 16. april 2021