FOA: Erstat au pair-ordningen med en ny ordning med fair arbejdsforhold

Vi kan ikke fortsætte social dumping gennem au pair-ordningen, men samtidig kan vi ikke bare afskaffe den og overlade de pressede familier til sig selv. Derfor vil vi gerne diskutere en ny og bedre familiehjælperordning.

»Au pairer er fattige filippinere, der bliver udnyttet af rige.«

»Au pairer er nødvendige for at skabe lighed mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked.« 

»Når en au pair smører en madpakke, er det kulturudveksling.«

Holdningerne til au pairer stak i adskillige retninger, da vi op mod årsskiftet oplevede en heftig debat om au pair-ordningens berettigelse.

Anledningen var, at en evaluering af ordningen klart viste, at størstedelen af au pairer kommer hertil for at arbejde og tjene penge, og at motivationen for værtsfamilierne først og fremmest er at få hjælp til de daglige gøremål. Fortællingen om, at ordningen handler om kulturudveksling, fik det altså kort sagt svært.

Minister for Udlændinge og Integration, Mattias Tesfaye (S), varslede derfor et opgør med ordningen, mens chefredaktør på Berlingske Tidende, Mette Østergaard, gik i brechen for at bevare ordningen.

Ikke færre end 93 mennesker, der har eller tidligere har haft au pair, skrev desuden en lang appel i Politiken om, hvorfor ordningen bør bevares. FOA deltog også i debatten med et forslag om helt at gentænke ordningen.

En løsning blev det ikke til. Det blev jul, og siden har der været tavst omkring ordningen – især lige nu, hvor den alvorlige coronapandemi kræver vores alles opmærksomhed. 

Samtidig er der mange au pairer hos danske familier, der lige nu gør en ekstra stor indsats for at få værtsfamiliernes hverdag til at fungere med børn, der er hjemme fra skole, side om side med hjemmearbejdende forældre.

34 kroner i timen
Som dem, der organiserer au pairer, har vi i FOA indgående kendskab til den eksisterende ordnings udfordringer. Vi har længe vidst, at den ikke fungerer som tiltænkt. At der ikke er tale om kulturudveksling, men at au pairerne er voksne mennesker, der kommer hertil for at arbejde og tjene penge.

Vi bliver derfor nødt til at tale om ordningen ud fra lige netop den præmis, at der er tale om regulært arbejde. Men vi bliver også nødt til at tale om de dilemmaer, der knytter sig en ændring af ordningen.

Det helt store dilemma handler om at prissætte au pairernes arbejde. Selv om det nuværende ’lommepengeniveau’ er tilstrækkeligt til, at au pairer vil bo og arbejde her, kan vi ikke som samfund forsvare at fastholde denne lave løn.

Det vil være at fastholde social dumping, selv om vi med evalueringen fik fastslået, at der er tale om fattige mennesker, og at der er tale om arbejde.

Au pairernes arbejde skal anerkendes og honoreres i kroner og øre for det, det er: arbejde. I dag får de ifølge vores beregninger, hvad der svarer til små 60 kroner i timen. Det er vel at mærke, når man indregner værdien af kost og logi. Fraregnet den er det 34 kroner. Før skat.

Når vi skal sætte en pris, bør vi skele til overenskomsterne for ansatte med tilsvarende arbejde, for eksempel pædagogmedhjælpere, private babysittere og husassistenter.

Bragt i Information, den 26. marts 2020