• Læs op
• Udskriv

Coronapandemien har slået fast med syvtommersøm, at en styrket hygiejne- og rengøringsindsats gør en forskel for folkesundheden. Allerede i slutningen af marts var der sket en nedgang på 70 procent i tilfældene af almindelig influenza herhjemme.

En del af æren for det må tilskrives, at rengøringen de seneste måneder ikke blot har handlet om at fjerne nullermænd i hjørnerne og spindelvæv i vindueskarmene. Den har været infektionshygiejnisk.

I modsætning til rengøring, som desværre nogle gange kun garanterer, at der ser rent ud, er målet med denne type rengøring at komme usynligt snavs – mikroorganismerne, som gør os syge – til livs. Det kræver, at opmærksomheden rettes mod overflader, der udsættes for mange berøringer, og hvor smitterisikoen derfor er særlig stor.

Det er ikke nyt, at man har fokus på rengøring og hygiejne, der sigter efter at nedbryde smitteveje og forhindre eller mindske infektioner.

Sådan har det længe været på hospitaler og sygehuse, men corona har mindet os om, at en virus ikke kender forskel på, om den er på et hospital, et plejehjem, i en daginstitution eller et helt fjerde sted. Den smitter og kan koste liv, uanset om den lever på legetøj eller operationsudstyr.

Ikke alle kan gøre rent
Derfor er der brug for en øget hygiejne- og rengøringsindsats i alle offentlige institutioner. Er antallet af influenzaramte de seneste måneder ikke tilstrækkeligt bevis på det, findes der flere studier, som peger på, at hygiejnisk rengøring både kan mindske forekomsten af infektioner og standse infektionsudbrud.

Skal vi fortsætte den gode kurs, kræver det, at vi også på den anden side af coronapandemien prioriterer området. Flere kommuner har de seneste år forsømt det. Det skal være slut nu. Hygiejne- og rengøringsopgaver fortjener respekt og ressourcer på linje med opgaver som pleje og pasning.

Jeg har ikke længere tal på de gange, jeg har hørt, at alle og enhver kan gøre rent. Den fordom vil jeg gerne mane til jorden. Kvalificeret rengøringsarbejde kræver viden og kompetencer – ikke mindst, hvis den skal være infektionshygiejnisk.

Desværre er sandheden, at rigtig mange, som arbejder med rengøring, er ufaglærte. Dem skal vi selvfølgelig opfordre og motivere til uddannelse. Det vil løfte både rengøringens kvalitet og medarbejdernes faglige stolthed.

Lad os holde fast
Derudover bør hver enkelt arbejdsplads have en nøgleperson, som kan stå i spidsen for indsatsen og sikre, at alle medarbejdere ved, at god rengøring ikke nødvendigvis handler om at svinge støvsugeren dagligt. God rengøring handler om en professionel vurdering af, hvor, hvordan og hvor hyppigt, der skal gøres rent.

Alt for mange steder ser vi desværre det modsatte. At man famler i blinde og finder løsninger, som ikke har bund i faglig viden. Det dur ikke.

Mens coronaen lige så stille er ved at slippe sit greb om samfundet, er det derfor vigtigt, at vi ikke slipper grebet om de seneste måneders styrkede hygiejne- og rengøringsindsats.

Lad os i stedet fortsætte den gode kurs. Lad os udnytte, at der er momentum for at styrke området endnu mere.

Og lad coronatiden være os en påmindelse om, at infektionshygiejnisk rengøring gør en stor forskel for folkesundheden og redder liv. Måske endda dit.