• Læs op
• Udskriv

Smerterne i skuldrene tog til hen over sommeren. Hun gik til fysioterapeut, men lige lidt hjalp det. Snart kunne hun ikke løfte armene. Til sidst måtte Henriette, en 27-årig social- og sundhedshjælper, sygemelde sig på grund af en arbejdsrelateret skade.

Men det skulle hun ikke have gjort. I hvert fald ikke lige den dag. Den dag var Henriette nemlig ikke vagtsat – og derfor var hun heller ikke berettiget til sygedagpenge, måtte hun sidenhen erkende.

Årsagen er, at der eksisterer helt absurde regler for sygedagpenge for løstansatte som f.eks. tilkaldevikarer. Løstansatte og vikarer har nemlig kun ret til sygedagpenge, hvis de forinden har meldt sig som ledige i jobcentret. Ellers har de ikke levet op til det såkaldte beskæftigelseskrav. De kan kun få sygedagpenge, hvis de bliver syge en dag, de er på arbejde eller skulle have været det.

Om du har arbejdet 25, 30 eller 50 timer ugentligt i tiden op til din sygemelding, er underordnet. Om du har forsørget dig selv fuldt og helt uden at få supplerende dagpenge, spiller heller ingen rolle. Nej, vent – ironisk nok er det sådan, at hvis du har fået supplerende dagpenge som løstansat, er du faktisk berettiget til sygedagpenge. For da har du været tilmeldt jobcentret som delvis ledig.

Reglerne giver ganske enkelt ikke mening. Den løstansatte vikar betragter jo ikke sig selv som ledig eller jobsøgende, fordi han eller hun ikke er vagtsat en enkelt dag. Som løstansat tager man ofte de såkaldt skæve vagter. Helligdagene. Weekenderne. Aftenerne. Man dækker ind, når de fastansatte kolleger er på ferie. Eller springer til i en fart, hvis der er sygdom på en arbejdsplads. De er vanvittig fleksible og helt nødvendige for at få vagtplanerne til at gå op på rigtig mange arbejdspladser.

Alligevel er det sådan, at har vikaren ikke meldt sig ledig hos jobcentret en gang om ugen – og tjekket jobforslag, opdateret cv’et, og hvad der ellers følger af regler for ledige – bliver vedkommende straffet. Så nægter vi dem sygedagpenge – medmindre de altså er bliver syge på den ’rigtige’ dag.

At hun ingen sygedagpenge kunne få, kom godt og grundigt bag på social- og sundhedshjælperen Henriette. Hun opfyldte sygedagpengelovens beskæftigelseskrav, som blandt andet lyder, at man skal have arbejdet i mindst 240 timer inden for de sidste seks måneder op til sygemeldingen. Hun var også fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Så var hun blevet ledig, havde hun haft ret til dagpenge. Men ikke sygedagpenge, nej. Det har Ankestyrelsen endda også fastslået.

FOA har netop fremlagt Henriettes sag ved et foretræde i Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Det er ikke første gang, FOA sætter problemet på dagsordenen – i øvrigt sammen med 3F, hvis medlemmer også i stor stil kommer i klemme i disse regler.

I starten af 2018 havde vi foretræde om samme problemstilling. Dengang for et anderledes sammensat Beskæftigelsesudvalg under den forhenværende regering. Der var interesse for at løse problemet, lod det til. Men så blev valget udskrevet. Og det gode arbejde gik i stå. Så nu rejser vi problemstillingen igen.

Heldigvis ligger løsningen ligefor. Loven bør ændres. Løstansatte og timelønnede vikarer skal have samme rettigheder som andre lønmodtagere, der betaler til deres a-kasse. Mere end 23.000 danskere var i andet kvartal i fjor fuldtidsbeskæftigede vikarer, viser tal fra Dansk Erhverv – og tallet er stigende. Hver og en er i risiko for at blive ramt af de uhensigtsmæssige regler, hvis de skulle blive syge. Ikke mindst ved langvarig sygdom rammer det den enkelte helt urimelig hårdt. Vi kan ikke være bekendt at udskyde det længere.

Bragt i Politiken Sundhed, den 5. februar 2020