FOA: Vigtigt at anerkende social- og sundhedsansatte også efter krisen

Både politikere, pårørende og resten af befolkningen har i løbet af den aktuelle krise fået øjnene op for den kæmpe indsats, medarbejdere i sundhedsvæsenet og ældreplejen gør for vores syge, svage og ældre i krisetid.

Mens mange af os andre er sendt hjem, fortsætter social- og sundhedsassistenter og -hjælpere ufortrødent deres arbejde med sundheds- og sygeplejeopgaver på plejehjem, i hjemmeplejen, i psykiatrien og på hospitalerne.

De tager ekstravagter, står standby og udsætter hver dag sig selv for smittefareD.

De fortjener al den ros, de modtager for det kæmpe stykke arbejde, de udfører i denne svære tid. Mit håb er, at anerkendelsen af faget varer ved, når vi er kommet på den anden side af covid-19-epidemien.

Arbejdet kræver stor faglighed

Hvis krisen virkelig rammer ældreområdet, hvor mange både borgere og personale bliver syge, kommer vi til at mangle personale. Mange med vidt forskellige uddannelser har heldigvis meldt sig til at hjælpe. Det er vi rigtige glade for.

Vi skal huske, at det kræver stor faglighed i arbejdet med ældre, så alle de gode mennesker, der har meldt sig, skal have muligheden for at få noget faglighed, og for alt i verden skal de ikke sættes til opgaver, som kan gøre dem usikre eller nervøse og sætte dem i situationer, hvor det kan gå galt. 

Det kræver meget af den lokale ledelse, men også af de kollegaer der er på arbejdspladsen, i det hele taget kræver covid-19-krisen meget mere dialog på arbejdspladsen, end vi plejer i mere rolige hverdage.

Det er spændende arbejde. For mange social- og sundhedsassistenter er opgaver som personlig pleje, medicingivning og forebyggelse ikke væsentligt anderledes nu end i fredstid. Og arbejdet med at sikre en god og værdig behandling og pleje af vores ældre, svage og syge er vigtig – også når samfundet åbnes igen.

Kommuner bør følge op på frivillige

I 2028 kommer vi til at mangle 40.000 medarbejdere i ældreplejen.

Jeg håber, at flere kan se en fremtid som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, efter de har set, hvor meget faggruppen betyder i en krisetid.

Som medarbejder er man med til at hjælpe de, der ikke kan selv. Det er noget af det, der fik mig og mange af mine kolleger til at søge ind i faget.

Jeg håber, at kommunerne efter krisen følger op på de mange, der har meldt sig frivilligt eller som af andre grunder udfører opgaver inden for social- og sundhedssektoren i denne tid.

Der er et kæmpe potentiale i at få både ledige og ansatte inden for andre brancher uddannet til arbejdet i ældreplejen, så vi i også i fremtiden kan tilbyde plejetrængende ældre, psykisk syge og indlagte en værdig hjælp.

Bragt i Altinget 16. april 2020