• Læs op
• Udskriv

Budgetloven er et sprængfarligt emne, så forståeligt nok havde Michael Svarer pakket sit budskab ind i en beskyttende dyne af ord.

Der var ingen mangel på forbehold og "på den ene side og på den anden side"-formuleringer. Men alligevel var der et klart budskab, når bare man læste langt nok ned i debatindlægget og så bort fra nogle af de overflødige dansetrin.

Det har jeg brugt min weekend på at gøre, og her er budskabet kogt ned til en Maggi-terning. Kort og præcist:

Dansk økonomi er kernesund, og budgetloven er for ufleksibel. Budgetloven har været med til at holde væksten i den offentlige sektor i ro, men loven er meget strammere end nødvendigt.

Det er problematisk, at Danmark overfortolker de stramme regler, som EU har forlangt, og det kan tvinge os til uhensigtsmæssige opstramninger af finanspolitikken.

Selve budskabet er ikke nyt. Vismændene har sagt det før. Andre økonomer har sagt det før. Måske er det på tide, at vi dropper den danske overfortolkning af finanspagtens stramme økonomiske regler.

Den danske økonomi er kernesund. Der er råd til investeringer. Og mindst lige så vigtigt: Det danske velfærdssamfund har brug for udvikling og investeringer.

Budgetloven har svækket velfærd
Kommuner og regioner har i ti år har været underlagt tidligere regeringers økonomiske spændetrøje.

Det har stille og roligt, år for år, svækket dansk velfærd og tvunget politikerne i kommuner og regioner til at stemme ja til besparelser, som de dybest set måske har været imod.

Velfærdsmedarbejderne og institutionerne – lige fra daginstitutioner til ældreplejen – har været underlagt budgetlovens disciplinære adfærdsregulering, uagtet at der år efter år har været rum til at ændre kurs og investere i velfærden.

De danske kommuner har siden 2010 brugt 31 milliarder kroner mindre, end de måtte, af angst for at overskride budgetterne med sanktioner til følge. 

Der er i samme periode forsvundet mere end 35.000 fuldtidsstillinger i kommunerne – hvoraf hovedparten er velfærdsjob. Det svarer til en nedgang i antallet af stillinger på knap otte procent.

Gennem årene har vi samtidig set, hvordan visse politikere og interesseorganisationer har brugt budgetlovens mekanismer og dens konsekvenser til at dyrke øget for eksempel privatisering og øget individualisering i samfundet.

Dermed er budgetloven i lige så høj grad et politisk styringsværktøj som et økonomisk redskab.

Lad os lytte til økonomerne
Hvis det stod til FOA, skulle budgetloven sendes til småt brændbart. Men som situationen ser ud i dag, er der ikke politisk flertal for det, hvilket kan undre.

Den næstbedste løsning er derfor at sikre langt mere fleksibilitet og gennemgribende justeringer, så rammerne bliver tidssvarende.

Det handler om at hæve udgiftslofterne, fjerne sanktioner og give kommunerne lov til at arbejde med flerårige budgetter.

Situationen i dag er, at ingen nærmest tør blinke med øjet af frygt for sanktioner. Det hæmmer i den grad de politiske handlinger og visioner.

Radikale Venstre havde engang et slogan, der lød: "Vi lytter. Også til økonomer". Måske var det på tide at afprøve det i virkeligheden og lytte lidt til Michael Svarer og hans kolleger. Og så få gjort noget ved den skadelige budgetlov.