• Læs op
• Udskriv

Ledige på kanten af arbejdsmarkedet vil få sværere ved at komme i job og de risikerer, ligesom andre med risiko for langtidssygdom, lettere at blive opsagt, hvis virksomheder fremover skal straffes økonomisk for at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet.

Virkeligheden er, at ganske mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i samarbejde med de lokale jobcentre i dag afhjælper lokale ledighedsproblematikker ved at ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Men ifølge en undersøgelse blandt 1500 medlemmer af SMVdanmark, svarer 72 pct., at pålægges de at betale for de første 40 sygedage mod 30 i dag, så vil de undlade at ansætte medarbejdere, der har større risiko for langtidssygemeldinger.

Samtidig svarer 23 pct. af virksomhederne, at de i løbet af det sidste år tilsammen har ansat 605 medarbejdere, som de ikke ville have ansat, hvis reglerne havde været sådan på ansættelsestidspunktet.

Regeringens forslag kan dermed blive en effektiv kæp i hjulet på den indsats for forebyggelse og fastholdelse, som skiftende regeringen ellers har peget på som afgørende. Erfaringen viser entydigt, at fastholder man udsatte borgere på arbejdsmarkedet, så er der rigtig meget vundet frem for at være på offentlig forsørgelse og derefter skal kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet. 

Sygedagpengereformen fra 2014 har betydet, at syge borgere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter 22. uge, overgår til jobafklaringsforløb på kontanthjælpsniveau og samtidig falder arbejdsgivernes refusion. Det har mærkbare konsekvenser: En opgørelse fra FOA viser en stigning i opsigelserne på grund af sygefravær fra 36,6 procent i 2015 til 47,4 procent sidste år. Jo større omkostning for arbejdsgiverne, des hurtigere kommer fyresedlen.

Ikke bare ser forslaget altså ud til at underminere jobcentrenes arbejde og efterlade nogle udsatte medarbejdergrupper udenfor arbejdsmarkedet, det giver heller ikke det provenu, som regeringen ønsker sig, fordi de mennesker vil forblive på offentlig forsørgelse.

Regeringen har regnet sig frem til et provenu på 215 mio. kr. i 2020 og 460 mio. kr. i de følgende tre år. Heraf skal de offentlige arbejdsgivere – kommuner, regioner og stat – selv levere omkring halvdelen.

Men regeringen har i sine beregninger ikke taget højde for, at virksomhederne i høj grad vil ændre adfærd, hvis man øger den periode, de skal betale for syge medarbejdere med 33 pct.

Hvis alene de 339 virksomheder, der tilsammen ikke ville have ansat 605 medarbejdere, mener det alvorligt - og Finansministeriet i 2017 har ret i, at de offentlige finanser vinder 295.000 kr. hver gang én på offentlig forsørgelse flyttes til job, så giver forslaget på det private område et ’underskud’ på 178 mio. kr. i 2020.

Regeringen begrunder forslaget med, at det vil tilskynde arbejdsgiverne til at skabe bedre arbejdsmiljø. Men der findes ikke dokumentation for, at det vil skabe et bedre arbejdsmiljø.

Faktisk viser fraværsrapporten for 2017 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, at langtidssygefraværet gik op, da man i 2012 sidst satte den arbejdsgiverbetalte sygeperiode op med 10 dage.  

At forlænge den periode arbejdsgiverne skal betale for medarbejdere, der bliver langtidssygemeldt, er og bliver en ekstraskat på syge medarbejdere. Straffer man på den måde de virksomheder, der tager samfundsansvar, bliver vi alle tabere.