• Læs op
• Udskriv

Det afgørende er nu, at vi får en klart formuleret definition af begrebet 'psykisk arbejdsmiljø'. Det er faktisk en helt nødvendig forudsætning. For hvordan skal en arbejdsgiver sætte ind med forebyggende foranstaltninger, hvis ikke det står klart, hvad der skal sikres? Det vil være at fægte i blinde.

Ud over en definition skal bekendtgørelsen gøre det glasklart, hvilket ansvar arbejdsgiverne har, og hvad arbejdsgiverne skal gøre for at sikre, at de ansatte ikke udsættes for psykiske belastninger. Det skal være begribeligt og realiserbart.

Et oplagt sted at hente inspiration er Sverige. Af Arbetsmiljöverkets bekendtgørelse om organisatorisk och social arbetsmiljö fremgår, at arbejdsgiveren har ansvaret for at afpasse ressourcerne til opgaverne. Helt enkelt: Sænk arbejdsbyrden, eller øg mandskabet, så usund belastning forebygges. Det præciseres, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er et individuelt anliggende, men en fælles opgave, der skal håndteres organisatorisk.

Der bør også indføres en obligatorisk lederuddannelse om psykisk arbejdsmiljø. Vi skal sikre, at den enkelte leder får viden om, hvilken betydning indflydelse på eget arbejde har, og hvordan man øger medarbejdernes indflydelse. Også hvordan man spotter en ansat med tidlige tegn på psykisk overbelastning. Og allervigtigst: Hvordan lederen med forebyggelse undgår, at den situation overhovedet opstår.

En sådan lederuddannelse blev indført ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018. Men kun på det statslige område som frivillig ordning. Den bør udbredes til alle områder på både det offentlige og det private arbejdsmarked - og være en pligt.

Lad dette være en appel til de beslutningstagere, der frem mod årsskiftet er med til at skrive denne nye, vigtige bekendtgørelse. I den ligger et stort potentiale til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø til gavn for både den enkelte ansatte, arbejdspladsen og samfundet som helhed.