Debatindlæg:10-årsplan og hurtig indsats skal gå hånd i hånd

Lad det være sagt med det samme: Det er meget positivt, at den nye socialdemokratiske regering vil gennemføre en tiårsplan med det formål at styrke psykiatrien. Alt for længe har psykiatrien været underprioriteret fra politisk hold,

Der er ingen tvivl om, at der er behov for et langsigtet og omfattende løft. Vi har hørt løfterne før, men denne gang skal arbejdet lykkes. Derfor er det vigtigt, at løsningerne bliver holdbare, ambitiøse og fagligt funderede. Vi har brug for løsninger, som gør en seriøs forskel ude i virkeligheden.

Det er vigtigt, at kommunerne og regionerne er med i det arbejde. Det er dem, der skal sikre, at tiårsplanen føres ud i livet.

De midler, der er til rådighed pr. patient, falder år for år. Og det på trods af at der i psykiatrien ikke er kommet revolutionerende behandlinger til, som reducerer udgifterne til behandlingen af den enkelte patient mærkbart. Det betyder, at man er tvunget til at gennemføre løbende besparelser, som presser ikke bare personalet, men også går ud over kvaliteten af den behandling, man kan tilbyde patienterne. Derfor er det rigtigt og nødvendigt med en gennemgribende indsats i form af en tiårsplan.

Men der er også brug for action her og nu. I valgkampen spillede Socialdemokratiet ud med 11 tiltag til at tage presset af psykiatrien og forebygge psykisk sygdom. Blandt dem er der flere lavthængende frugter, som kan høstes nu og her, hvis der er politisk vilje til at prioritere psykiatrien i de kommende økonomiaftaler med regioner og kommuner og i finansloven. Det vil både Lægeforeningen og FOA presse på for.

Ligesom alle andre patienter har mennesker med både psykisk sygdom og et misbrug krav på et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb, der tager højde for den enkeltes ressourcer og problematikker. Det kræver, at mange faggrupper samles og samarbejder om den enkelte patient. Et nyt, samlet behandlingstilbud bør derfor involvere psykiatere, social- og sundhedsassistenter, specialsygeplejersker, psykologer med flere.

Vi foreslår, at et nyt tilbud til denne særlige målgruppe forankres i den regionale psykiatri, hvor både den sundheds- og socialfaglige tilgang er repræsenteret. Det kræver blot, at det bliver prioriteret i den kommende økonomiaftale med regioner og kommuner.

Hvis vi skal genoprette kvaliteten i psykiatrien, er der behov for flere sengepladser. ”Ingen patienter skal udskrives for tidligt, fordi der ikke er senge nok,” lyder det helt rigtigt i Socialdemokratiets tiårsplan for psykiatrien.

Det er desværre sådan, at der mangler sengepladser af alle typer i voksenpsykiatrien. De patienter, der indlægges på sygehusene, er de mest syge, og de har behov for at blive ordentligt færdigbehandlet. 58 procent af speciallægerne oplever dagligt eller ugentligt at udskrive patienter for tidligt, og 49 procent afviser patienter med behov for indlæggelse. Konsekvensen er, at ofte svært syge patienter enten kommer for sent i behandling eller udskrives, inden patientens medicin er færdigjusteret med den risiko, at patienten bliver over- eller undermedicineret. Også dette kan ændres, hvis det prioriteres i den kommende finanslov.

Der er også brug for bedre overgange mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Alt for mange oplever ikke, at der er en sammenhæng mellem de to hjælpeinstanser. Personalet på botilbud eller i den øvrige socialpsykiatri får eksempelvis ikke besked om behandlingen efter en indlæggelse i behandlingspsykiatrien.

Der er behov for, at viden om den fælles patient deles i forbindelse med indlæggelse, så behandlings- og socialpsykiatrien kan støtte op om hinandens indsatser og skabe sammenhæng for borgeren. Det kræver bedre samarbejde og politisk prioritering, så vi kan sikre det bedste udbytte af de respektive indsatser. Antallet af genindlæggelser bringes ned, og borgeren kommer ikke til at opleve uoverensstemmelser eller at løbe spidsrod mellem de to forskellige hjælpeinstanser.

Flere børn og unge end tidligere føler sig nervøse og stressede. Der mangler redskaber til at identificere den gruppe af børn og unge, som ikke ”kun” udviser forbigående mistrivsel, men mulige tegn på begyndende psykisk lidelse.

Alle kommuner skal, typisk via tværfaglig psykologisk pædagogisk rådgivning (PPR), kunne foretage en udredning af barnets faglige og trivselsmæssige forhold og tilbyde individuel støtte og pædagogisk-psykologisk indsats til det enkelte barn og dets familie i henhold til retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser. Af samme årsag skal det prioriteres i de kommende økonomiforhandlinger.

Der er meget at tage fat på i psykiatrien. Der er både brug for en samlet indsats i form af en tiårsplan og for et løft her og nu.

Det skal gå hånd i hånd med de tiltag, som kan sættes i søen allerede nu. Der er ingen tid at spilde.

Hvis vi skal genoprette psykiatrien, er det en forudsætning, at vi inddrager alle parter fra første færd. Kun hvis kommuner, regioner og staten trækker i samme retning sammen med de ansatte og deres organisationer og ikke mindst brugere og pårørende, kan vi løse den vigtige opgave, vi står over for.