Debatindlæg: Førtidspensionen virker mod hensigten
Vi skal gøre op med den mistillid til personer med nedsat arbejdsevne, som førtidspensionsreformen er udtryk for.
Af: Mona Striib, forbundsformand i FOA
Da folketinget i 2012 vedtog en reform af førtidspensionen, var tanken, at flere danskere skulle bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Sådan gik det ikke. I dag, seks år efter at reformen blev rullet ud, havner syge oftere på midlertidige ydelser som kontanthjælp eller helt uden offentlig forsørgelse. Det viser helt ny forskning fra Københavns Universitet.
Reformen betød, at man skulle være mere syg for at få bevilget førtidspension. I stedet indførte man blandt andet ressourceforløb.
Formålet var, at flere personer derigennem skulle blive på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende. Et nobelt mål, men det har bare ikke været resultatet. I stedet sendes mennesker med moderate eller svære helbredsproblemer på midlertidige ydelser som kontanthjælp og sygedagpenge eller presses ind i lange, pinefulde og nytteløse ressourceforløb. De er for syge til at arbejde, men for raske til at få hjælp.
Vi vidste godt, at den var gal. Allerede den tidligere regerings evaluering af reformen fra sidste år påpegede en række områder, hvor der var plads til forbedring. Den nye forskning understreger bare behovet for at tage fat og rette op på reformens mange mangler.
Vi skal gøre op med den mistillid til personer med nedsat arbejdsevne, som reformen er udtryk for.
Vi har sammen med over 60 andre faglige- sociale og handicaporganisationer peget på en række helt konkrete ændringer. Det er blandt andet, at syge med en arbejdsevne på 7 timer eller derunder skal have et retskrav på at kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob og førtidspension; det er en maksimumgrænse for, hvor langt et ressourceforløb kan vare, bedre klagemuligheder og en bedre ydelse under ressourceforløb.
Reformen af førtidspensionen blev vedtaget med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister. Hun har gudskelov for længst erkendt, at reformen var en ommer, og at der påhviler hende et særligt ansvar for at få rettet op på nogle af de problemer, der er med den.
Nu har hun som statsminister en unik mulighed for at gøre netop det i fællesskab med sin nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard. Vi ser frem til at gå i gang med arbejdet sammen med dem.
"I dag, seks år efter at reformen blev rullet ud, havner syge oftere på midlertidige ydelser som kontanthjælp eller helt uden offentlig forsørgelse"
Debatindlægget er bragt i Politiken, den 14. juli 2019