FOA: Gør hverdagens velfærdseksperter til nøglen i afbureaukratiseringen

Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) vil lykkes med nærhedsreformen, hvor mange har slået fejl, skal medarbejderne inddrages, skriver FOA's sektorformand, Torben Klitmøller Hollmann.



Ingen bryder sig om bureaukrati og detailstyring. At det er fyord, er der næsten fuldtonet enighed om. Også inde på Slotsholmen, hvor rigtig meget af styringen og kontrolsystemerne ellers bliver født.

Den nye regering kalder sit store afbureaukratiseringsprojekt for en nærhedsreform og lover mindre styring oppefra og mere plads til faglighed og ledelse ude på institutionerne.

Forgængerne kaldte deres version modernisering og effektivisering og satte gang i en overordnet 'Meld en regel'-kampagne.

Mindre kontrol og bedre arbejdsgange er en forudsætning, hvis vi vil fastholde og udvikle velfærden i fremtiden.

Derfor støttede vi den tidligere regerings indsats, og derfor støtter vi den nuværendes, og hvis det ikke lykkes denne gang, vil vi såmænd også støtte den næste regeringsudspil på området.

Men der er faktisk ingen grund til, at statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering ikke skulle have succes med projektet.

Det kan nemlig lade sig gøre. Der er en masse arbejde i gang. Og vi har allerede gode erfaringer, som kan være med til at sparke nærhedsreformen i gang.

Lokale medarbejdere skal engageres
Flere kommuner har sammen med blandt andet FOA gennem en række år arbejdet med en ny tilgang til afbureaukratisering. Og vejen frem er blandt andet at engagere de lokale medarbejdere og ledere.

Afbureaukratisering er at ændre hele kulturen i systemet, så medarbejdere og ledere altid er selvskrevne medlemmer af de projektgrupper, som udvikler rammerne, dokumentationskravene og målene på deres område.

Helt konkret kommer erfaringerne fra en række arbejdspladser i otte kommuner, som er med i projektet 'Mere kerneopgave – mindre bureaukrati'.

Sært barn har mange navne. I dette tilfælde er det store løsen noget, som de kalder ”samskabt styring”, som i al sin enkelhed betyder, at man involverer alle de mennesker, der arbejder med blandt andet reglerne, dokumentationen og it-systemerne.

Det kan være den medarbejder, som bruger reglen i mødet med borgeren, og den medarbejder på rådhuset, som har været med til at lave reglen for at følge op på et politisk mål.

Hvis medarbejderne oplever, at styringen på deres område bøvler, kan de sammen med deres ledere finde ud af, hvem der skal være med til at give bøvlet et grundigt eftersyn og til at finde bedre lokale løsninger.

Regler og bureaukrati er ikke altid et onde
Nogle af de regler, krav og arbejdsgange, som man arbejder under i kommunerne, kan måske fjernes, fordi de ikke længere er nødvendige.

Andre regler og systemer skal forandres, så der findes bedre veje til at få tjek på økonomi, kvalitet og retssikkerhed.

Det er nemlig også en af erfaringerne: Regler og bureaukrati er ikke nødvendigvis af det onde. Spørgsmålet er, om reglerne virker.

Lad mig komme med et konkret eksempel. I Haderslev Kommune har ledere og medarbejdere på ældreområdet afbureaukratiseret ved sammen at udpege regler, procedurer og arbejdsgange, som bøvlede i hverdagen.

På en workshop i forbindelse med det arbejde fortalte social- og sundhedsassistent Betina Brændshøj Søgaard fra plejecenter Bregnbjerg, at hun oplevede store problemer med, at det tog for længe at få hjælpemidler til borgerne.

Problemet blev genkendt
Det genkendte en sagsbehandler et andet sted i kommunen. Og sammen med et par andre kolleger fandt de sammen i en lille arbejdsgruppe, som undersøgte problemet nærmere og fandt ud af, hvordan problemet opstod.

Det viste sig, at problemet opstod på grund af manglende kommunikation og viden om hinandens arbejde og et mangelfuldt registreringsskema.

Ofte havde visitationen fra begyndelsen ikke de fornødne oplysninger om borgerens vægt, højde og sygdomme og skulle tilbage og indhente oplysninger i plejen. Det tog tid.

Gruppen lavede derfor et nyt dokument til dataindsamling, som erstattede det eksisterende og utilstrækkelige.

Dette nye skema sikrer, at visitationen får alle vigtige oplysninger fra start. Dermed afkortes sagsbehandlingstiden, så borgeren hurtigere får sit hjælpemiddel.

Gør medarbejderne til nøglepersoner
Det er en konkret historie om, hvordan man løser ét problem i én kommune. Men det er også historien om, hvordan medarbejdere inddrages i at opdage og løse problemer ved at arbejde sammen på tværs af faggrupper og ved at undre sig og bruge deres faglighed:

Hvordan kan det være, at det tager så lang tid at få hjælpemidler ud til borgerne?

Hvis Mette Frederiksen og company vil lykkes med deres nærhedsprojekt, hvor så mange andre har slået fejl, så er her et godt råd:

Gør medarbejderne og den lokale ledelse til nøglepersoner i afbureaukratiseringen. Undersøg, hvad der bøvler på forskellige fagområder sammen med hverdagens velfærdseksperter. Og brug deres viden og engagement, også når I på Christiansborg og Slotsholmen laver nye reformer, som får konsekvenser for deres arbejde.

Afbureaukratisering er ikke bare at fjerne tre love og to regler. Afbureaukratisering er at lave regler, der faktisk virker og giver mening.

Bragt i Altinget, den 2. december 2019