Debatindlæg: Stress er ikke blot en følelse

En kommende bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø bør stille krystalklare krav til arbejdsgiverne om, at de skal sikre ordentlige rammer for at forebygge stress. Det mener forbundssekretær i FOA Jens Nielsen.

Arbejdstilsynet skal tilføres flere midler, der bør indføres smertepolitikker, og arbejdsgiverne bør have ansvar for at sikre et chikanefrit miljø. Flere debattører fra lønmodtagerside er kommet med fine forslag og perspektiver i forlængelse af, at vi fik Ekspertudvalgets anbefalinger til arbejdsmiljøindsatsen sidst i september. Men samtidig har et par af de øvrige indlæg i debatten om fremtidens arbejdsmiljø været nærved nedslående at læse.

Ud fra præmissen om, at Danmark i sammenligning med andre lande klarer sig godt på arbejdsmiljøområdet, mener vicedirektør i DA Pernille Knudsen tilsyneladende ikke, at der er behov for at gøre nævneværdigt mere, end virksomhederne allerede gør. Og både hun og arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv Anne-Marie Røge Krag betvivler værdien af de alarmerende tal, der for godt et år siden fik beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at nedsætte Ekspertudvalget. For selv om tallene tydeligt viser, at det går den gale vej – at stadigt flere oplever psykiske og fysiske belastninger på jobbet – så kan vi ikke stole på dem. Tallene er nemlig baseret på selvrapportering, lyder kritikken.

Vi bliver nødt til at anerkende, at et dårligt arbejdsmiljø ikke blot er en følelse hos den enkelte og den enkeltes eget ansvar. Et godt arbejdsmiljø skal vi skabe i fællesskab. Men den erkendelse er mange langt fra at have gjort sig ude på de danske arbejdspladser - særligt når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

At det er et fælles arbejdspladsanliggende, viser eksempelvis en endnu ikke offentliggjort undersøgelse blandt FOAs medlemmer. Af den fremgår, at 7 ud af 10, der inden for de seneste to år har været syge af stress, entydigt peger på arbejdet som den bagvedliggende årsag. Knap hver tredje peger på en blanding af private og arbejdsmæssige forhold, mens kun to procent peger på private forhold som årsagen til deres stress.

Tallene taler deres tydelige sprog. Vi skal tage det psykiske arbejdsmiljø alvorligt. Stresssygemeldinger koster både virksomheder og samfund dyrt, og ofte ryger mennesker, der bliver sygemeldt med stress, helt ud af arbejdsmarkedet. Hvor alvorligt vi skal tage psykisk velbefindende viser sig måske i, at 44 procent af alle førtidspensioner tildeles på baggrund af psykiske lidelser - herunder angst og stress.

I det lys er jeg særligt tilfreds med, at der med Ekspertudvalgets anbefalinger lægges vægt på, at der skal laves en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. I den skal det stå krystalklart, at arbejdsgiveren har ansvaret for et sundt psykisk arbejdsmiljø.

Et fornuftigt sted at lade sig inspirere er det svenske Arbetsmiljöverkets bekendtgørelse om organisatorisk og social arbetsmiljö.

I den fastslås blandt andet, at arbejdsgiveren har ansvaret for at afpasse ressourcerne til opgaverne. At de skal mindske arbejdsbyrden eller øge bemandingen for at forebygge usund arbejdsbelastning.

Man anerkender altså her, at rammerne for arbejdet påvirker arbejdsmiljøet. Den øvelse mangler vi at lave herhjemme. Her skærer politikere i kommuner og regioner jævnligt ned på plejehjemmene, børnepasningsområdet og sygehusene. Samtidigt forsikrer de borgerne om, at service og faglighed trods besparelserne vil fortsætte på samme høje niveau. Det hænger ikke sammen.

I bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø bør også stå, at arbejdsgiveren er forpligtet til at hjælpe den enkelte, uanset om det er arbejdet eller privatlivet, der har udløst en stresssygemelding. Arbejdsgiveren bør skabe rum for den enkelte, hvis vedkommende er skilsmisseramt, har syge pårørende eller selv er syg. Vi ved fra undersøgelser, at forståelse fra arbejdspladsens side giver hurtigere heling. Til gengæld slipper virksomheden for vikarer og dalende produktivitet, mens kunder og borgerne slipper for dårligere service.

DA og DE efterspørger mere evidensbaseret viden om, hvad der virker. Det samme anbefales i Ekspertudvalgets rapport. Men vi ved faktisk godt allerede, hvad der virker. Det gør forebyggelse. Og det er muligt, at det er svært at se resultaterne i begyndelsen – men de kommer. Så lad os fokusere på at fremme det gode psykiske arbejdsmiljø. Og lad os gøre det sammen. 

Bragt i Altinget, torsdag den 25. oktober 2018