KKA bliver landsdækkende og ændrer navn

1920

1920 blev et skelsættende år i forbundets historie. På kongressen den 7. juni blev det besluttet at udvide forbundet fra at være et københavnsk forbund til et landsdækkende forbund under navnet: Dansk Kommunal Arbejderforbund (DKA).

I første omgang fik DKA afdelinger i Odense, Fredericia og Århus og det skulle hurtigt vise sig, at vejen til at blive et landsforbund var brolagt med grænsestridigheder med andre forbund, især arbejdsmændenes. Flere forbund var utilfredse med beslutningen, og derfor blev DKA heller ikke anerkendt af De Samvirkende Fagforbund. 
Først i 1924 blev DKAs ret til at danne afdelinger i provinsen godkendt.

I den lange række af konflikter mellem DKA og Arbejdsmændenes Forbund var striden om oprettelsen af afdelinger i Silkeborg og Middelfart nok den mest alvorlige. Arbejdsmandsforbundet afviste, at DKA havde ret til at organisere medlemmer i de to byer. Begrundelsen var, at arbejdets art skulle være afgørende for, hvor man skulle være medlem. DKA lagde i stedet vægt på løn- og ansættelsesformen. 

Sagen endte med en voldgift i begyndelsen af 1925. Kendelsen betød, at DKA skulle aflevere nogle få medlemmer til Arbejdsmandsforbundet, men fik ret til en afdeling i Middelfart af faste funktionærer og arbejdere. Det var en vigtig sejr for DKA.