Man må sno sig, sagde ålen

»Man må sno sig, sagde ålen«. Sådan lyder det mange gange i Carl Ewalds fortælling, Aalen, fra 1902, og det lykkes også flere gange for ålen i historien at sno sig ud af vanskelighederne, indtil den til sidst må lade livet på stegepanden.

Netop hjemvendt fra Folkemødet som paneldeltager i et væld af spændende debatter, står særligt to debatter og banker på med eftertanker. Den ene debat om samskabelse, den anden debat om stress.

”Samskabelse er nødvendigt, hvis enderne skal nå sammen” har i flere debatter på Folkemødet været svaret fra både politikere og interesseorganisationer, mens andre debatter har handlet om det stigende pres som følge af manglende ressourcer, der fører til eksplosion i stress sygemeldinger.

Det har stået klart, at der hos flere politikere og forskere er en iboende tro på, at bare vi lærer at samskabe og lader civilsamfundet ”få lov” til at udføre frivilligt arbejde (læs gratis arbejde), så løser vi nutidens og fremtidens problemer med manglende ressourcer til kerneopgaver.

Jeg bliver ganske enkelt rystet, når politikere kan stå og forvente/forlange, at lederne i den offentlige sektor skal blive bedre til at samskabe. I min optik samskaber lederne hver eneste dag, i min optik er netop offentlige ledere gode til at skabe relationer. I min optik har vi altid samarbejdet med frivillige organisationer og frivillige enkeltpersoner som eksempelvis besøgsvenner. Det er bare i en helt anden boldgade, at debatten nu tager retning.

Hvis alle er enige om, at kerneopgaverne SKAL løses med faglig kvalitet, hvis alle er enige om, at frivillige SKAL være frivillige - og ikke gratis arbejdskraft, så skal debatten om samskabelse handle om noget helt andet. Samskabelse skal i min optik handle om at opfange alt det en frivillig organisation kan gøre anderledes end en offentlig organisation.

Hvis vi ender med at forlange, at Lederne skal løse kerneopgaver ved hjælp af samskabelse, fordi ressourcerne ikke rækker, så siger jeg bare velkommen til en kæmpe stressfaktor af dimensioner.

Man må sno sig sagde ålen…den endte på stegepanden.

Mona Striib