Udvalgte talenter

13 social- og sundhedsmedarbejdere i FOA SOSUs område kan nu kalde sig særligt udvalgte velfærdstalenter.

For tredje år i træk uddeler pensionsselskabet Pensam og FOA Ungdom prisen "Velfærdens Talent 100".

De 100 modtagere er udvalgt blandt mange nomineringer, indsendt af kolleger og ledere fra hele landet. 13 af de 100 udvalgte er fra FOA SOSUs område.

Ved de foregående uddelinger af prisen er fejringen foregået på Christiansborg, men i år har coronaen sat en stopper også for det.

Brug for fyrtårne

Til gengæld har samme corona bragt netop velfærdens mange talenter i fokus, mener næstformand i FOA SOSU, Tina Græsted.

”Vores medlemmers indsats under coronakrisen har jo været helt enestående og rækker langt ud over dem, der er udvalgt her. Men de 100 unge talenter, der er udpeget af deres kolleger, skal selvfølgelig have et stort tillykke”.

”Vi har brug for fyrtårne og rollemodeller, der kan inspirere andre unge, hvis vi skal tiltrække flere hænder til faget. Og det skal vi”, understreger Tina Græsted.

Talenterne

De 13, der er udvalgt fra FOA SOSUs område, er:

  • Christel Brouer, 36 år, social- og sundhedsassistent, Plejehjemmet Irlandsvej, Tårnby 
  • Julie Marie Lund Termansen, 23 år, social- og sundhedsassistent, Botilbuddet Televænget, Tårnby
  • Karina Hommel, 34 år, social- og sundhedsassistent, Glostrup 
  • Lærke Özden, 27 år, social- og sundhedsassistent, Plejecenter Egely, Ballerup
  • Maria Louise Weinrich Sørensen, 34 år, social- og sundhedshjælper, Ballerup hjemmepleje
  • Mattias Tollow, 34 år, social- og sundhedshjælper, Ballerup hjemmepleje
  • Melanie Maria Jensen, 28 år, socialpædagog, Taxhuset, Høje-Taastrup 
  • Michelle Katrine Pedersen, 33 år, Social- og sundhedshjælper, Ballerup hjemmepleje
  • Nurije Ibraimi, 31 år, social- og sundhedsassistent, Plejecenter Rosenhaven, Ballerup
  • Pernille Ørnstrup, 30 år, social- og sundhedsassistent, Ballerup hjemmepleje
  • Sabine Nøbølle Madsen, 27 år, social- og sundhedsassistent, Plejehjemmet Irlandsvej, Tårnby 
  • Sandra Contreras Sørensen, 33 år, social- og sundhedshjælper, Lundehaven Plejecenter, Ballerup
  • Susanne Leithoff Nielsen, 35 år, social- og sundhedsassistent, Omsorgscentret Kærbo, Ishøj

Talenterne vil i stedet for den aflyste fejring på Christiansborg blive fejret ved en reception i fagforeningen på et senere tidspunkt.