$name

Hedelund fra institution til egen bolig

 

Hedelund, Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocenter, er et sted, hvor forandring og kompetenceudvikling er en del af hverdagen.
- I dag bruger vi os selv meget mere i vores arbejde, siger tillidsrepræsentant Helle Clemmesen.
 
Af Merete Astrup
 
Fra at være et behandlingssted, hvor de sindslidende var patienter, er Hedelund i dag et socialpsykiatrisk bocenter, hvor de sindslidende beboere får mulighed for at leve deres eget liv, og de lærer at mestre det.

- Der er sket i forandringer i psykiatrien, og vores funktioner i vores job er en helt anden end den var tidligere, siger Helle Clemmesen.

Hun er social- og sundhedsassistent og har arbejdet 19 år på Hedelund. Hun har været med fra stedet var et hospital, over plejehjem og nu et bocenter.

Hedelund hører under Familie- Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAF) i Københavns Kommune. Før 1998 hørte institutionen under Sundhedsforvaltningen.

Det har været en vanskelig proces, hvor Hedelund og FAF skulle vænne sig til hinanden.
- Ting tager tid, som Hedelunds psykolog, Erland Hansen, siger.
Den filosofi gælder også Hedelunds egen udvikling. Netop derfor har de fået så godt fat i udviklingen, mener de selv.

- Vi kastede os hurtigt over de nye opgaver, men vi har ikke forceret noget. Vi har fra starten arbejdet grundigt med planlægning og lagt vægt på kommunikationen.
 
- Vi er nået meget langt med vores kompetenceudviklingstilbud, siger Helle Clemmesen og Mette Sørensen.

Den erfaring har de høstet, når de har været på eksterne uddannelsestilbud.
- Men inden vi for alvor gik i gang for tre år siden med at lave vores kompetenceplaner for personale og beboerne, fik personalet lov til at overveje om, de ville være med. Der var nogle kolleger, der valgte at rejse.

Det er helt i orden, for de funktioner, de i sin tid søgte jobbet på var helt anderledes, siger Erland Hansen, der er leder af kompetenceteamet.
 
Uddannelse
Processen var vigtig, mener de på Hedelund, for det personale, der valgte at blive og være med i udviklingen, er engageret.

Det bekræfter Anne Biener, hun har været centerchef siden april i år. Hun er sygeplejerske men også lidt "skabspædagog", for hun har i fem år arbejdet sammen med socialpædagoger.

- På godt og ondt. Vores plejekultur er jo anderledes end socialpædagogernes kultur, og min erfaring er, at de to grupper beriger hinanden i socialpsykiatrien.

Social- og sundhedsassistenterne, som er den største gruppe vi har på Hedelund, er rigtig gode til det her arbejde, men da stedet er beboernes hjem og ikke et sygehus, er der også mere brug for, at der er fokus på den pædagogfaglige indsats, siger Anne Biener.

Beboerne er individuelle mennesker, der skal have muligheden for et liv der passer til deres behov, og de skal lære at mestre deres eget liv.

På Hedelund arbejder de med recoverytanken.
Målet er at sætte beboeren i stand til at få det bedre og få mere kontrol over sin egen situation.
Der er kompetenceudviklingstilbud til både beboere og personale.

Hedelund har et kompetenceudvalg, som har det overordnede ansvar for udviklingen og planlægning af personalets kompetenceudvikling.

Et kompetenceteam, hvis kerneydelse er at give forskellige kompetenceudviklingstilbud, som undervisning, supervision, vejledning konsultation m.m.
Generelt forgår det meste af beboernes kompetenceudvikling som en del af det pædagogiske arbejde i de enkelte boenheder.

Men beboerne får også undervisningstilbud, som er planlagt mellem beboerne og kompetenceteamet. Emner har blandt andet været, "Sociale handleplaner", "Alkoholmisbrug, "Misbrug af hash og hårde stoffer."

En del af kompetenceudviklingsarbejdet på Hedelund går i retning af, at flere og flere tilbud gives til personale og beboere samlet. F.eks. undervisning om recovery og brugerindflydelse.
Hedelund har netop indrettet egen uddannelsesafdeling.

I en af bygningerne er der oprettet  undervisningslokaler bl.a. med PC'er, og der er små læsekroge på gangen, og et mindre bibliotek.   
 
Yngre beboere 
Efterhånden ændrer målgruppen sig. 
- Flere og flere yngre flytter ind, og det afspejler sig i de aktiviteter, vi kan lave. Her bor stadig ældre beboere, som befinder sig udmærket på værkstedet, og det skal de have lov til.

- Men de yngre beboere vil gerne arbejde rigtigt, fortæller Mette Sørensen, plejehjemsassistent.
Som f.eks. Claus Nissen, der nu er servicemedarbejder på Hedelund. Han arbejder seks timer dagligt.

- Man bliver lad, hvis man ikke har noget at lave, mener han. 
- Alle mennesker har brug for, at der sker noget, siger Erland Hansen.
 
Derfor arbejder Hedelund på at skabe flere jobs til beboerne. På længere sigt er det meningen, at kantinen skal være brugerstyret, hvor beboerne skal ansættes.

- Hedelund har startet et samarbejde med Greve Kommune, hvor vi arbejder målrettet på at sluse folk ud i skånejob, siger Erland Hansen.

- Nu skal kommunerne aktiverer førtidspensionister til skånejob, og det er job mange af de yngre beboere gerne vil have, for der skal være et formål med at gå på arbejde, fortæller Helle Clemmesen.
 
Ud af huset
Beboernes netværk skal ikke kun være indenfor Hedelunds hjørnepæle. Netværk skal i så høj grad som muligt dannes udenfor, og arbejdspladserne er blot et af dem. 

Derfor har vi arbejdet målrettet på at samarbejde med lokalsamfundet, fortæller Erland Hansen.
Hedelunds nærmeste nabo er en skole, og her skal Hedelunds husorkester spille til skolens fest.
Og så har de idrætsklubben "idrætssind".

I samarbejde med Dansk arbejder Idræt, har Hedelund stiftet
klubben her i foråret. Klubben er for alle borgere i kommunen, herunder brugere af socialpsykiatrien og deres pårørende, og medarbejdere.

"Idrætssind" har fået haltid i Greves idrætshal til badminton, og boldbanerne til fodboldtræningen og turneringerne låner "Idrætssind" af Hundige boldklub.

Udover fjerbold og fodbold, er der motionsgymnastik og vandreture.
Helle Clemmesen har kastet sig over fitness sammen med en beboer.

- Fitness foregår på den måde, at jeg indgår en kontrakt med en beboer om at vi går til fitness sammen. Når vi er i centret, er vi på lige fod, for jeg er i lige så dårlig form som beboeren, jeg træner sammen med. Det giver et andet forhold mellem ansat og beboer, for vi snakker sammen på en mere uformel måde. Vi går i bad sammen, hvilket nogle beboere ellers ikke vil på offentlige steder, siger Helle Clemmesen.

- Og tilføjer hun hurtigt, så kan jeg godt sige dig, at det er noget af en udfordring, for der går konkurrence i det.
 
Lavt sygefravær
På Hedelund har de et lavt sygefravær i forhold til andre. Det er altid godt at være i fysisk form, men derudover tilskriver Helle Clemmensen og Mette Sørensen stedets sygepolitik, det lave fravær.
Man har nemlig lov til at ringe og sige, at man har brug for en fridag. I stedet for at melde sig syg, tager man en afspadsering.

- Vi bruger os selv som redskab i vores job, og det er hårdt. Så man kan virkelig have en dag, hvor man bare ikke har lyst, uden at være syg, siger Helle Clemmesen.

- Det bliver ikke misbrugt, og der er ingen der kigger skævt til hinanden, Det tror jeg skyldes den åbenhed, vi har på vores arbejdsplads, tilføjer Mette Sørensen.

- Ja, og vi bliver bedre og bedre til det, siger Anne Biener.
Hun tilføjer:
- Vores supervision søger vi at udvikle i retning af kollegial supervision. Her er det okay, at blotte sig, det kan vi ovenikøbet lære noget af.

- Her kan vi ikke gå på arbejde med hovedet under armen. Det er det, der gør det sjovt, mener Helle Clemmesen og Mette Sørensen.