Læs op Udskriv $name A-kassen på turné Tillidsrepræsentanterne på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet havde nogle spørgsmål til a-kassen. I stedet for at ringe inviterede de a-kassen til møde på Rigshospitalet. - Det er en rigtig god idé, siger Christian S. Christensen og Marianne Dransfeldt, som mødte tillidsrepræsentanterne. Af Merete Astrup Hvordan vejleder vi vores kolleger korrekt ved fyringer, så vi ikke kommer til at vildlede dem? Sådan lød et af de spørgsmål som tillidsrepræsentanterne havde sendt skriftligt til a-kassen forud for mødet. Under mødet blev der stillet flere spørgsmål end de syv, der var stillet på forhånd. Efter mødet er Christian og Marianne helt klar til at gentage succesen andre steder. For det var en succes, siger de. - Ideen med, at vi kommer ud på arbejdspladserne, er rigtig god. Tillidsrepræsentanterne havde mange spørgsmål ud over dem ,vi havde fået tilsendt, og man kommer rundt omkring mange ting på en mere uformel måde. De ville blandt andet gerne snakke tværfaglige a-kasser, siger Christian S. Christensen. På hjemmebane Han mener også, at det har stor betydning for spørgelysten, at medlemmerne er på hjemmebane. Den oplevelse deler Marianne Dransfeldt: - De kender hinanden, så der er ingen, der er bange for at stille "dumme" spørgsmål. Og når der er flere på en gang, er der nogle, der stiller spørgsmål, som andre ikke havde tænkt på, siger hun. De to a-kassemedarbejdere mener derfor, at sådanne møder kan være med til at tage toppen af telefoniske henvendelser til a-kassen. - Tillidsrepræsentanterne kan efter sådanne møder, selv klare en del spørgsmål fra deres kolleger. De behøver ikke at inddrage os i det i første omgang, siger Christian og Marianne. Christian S. Christensen tror også, at der bliver opbygget et gensidigt tillidsforhold, når a-kassen kommer ud på medlemmernes arbejdspladser. - Jeg tror, det betyder noget, at der bliver sat ansigter på "dem inde i a-kassen", og at vi er mennesker, der også kan bevæge os ud, siger han. - A-kasselovgivningen er svær og hvem er a-kassen egentlig. Det er som om, vi får afmystificeret tingene, tilføjer Marianne Dransfeldt. Christian og Marianne tror på, at andre arbejdspladser har nogle spørgsmål, og de opfordrer til at gøre ligesom tillidsrepræsentanterne på Rigshospitalet og Bispebjerg. Stort og småt - På mødet kom der forslag om, at de godt kunne tænke sig et nyt møde om efterløn. Sådan kan der være forskellige områder og emner, som man mener, at have brug for at vide noget mere om. Vi er åbne for alle spørgsmål og problemer. Alle arbejdspladser har mulighed for at få besøg af os. Man kan også forestille sig medlemsmøder. Så kunne man overveje at lægge lidt tid ind til helt individuelle spørgsmål, alt efter mødets emne, siger de to a-kasse medarbejdere. De står i hvert fald til rådighed for en større turné. - Vi tager imod alle invitationer, om det er små eller store arbejdspladser er ikke afgørende for, om vi kommer, siger Marianne Dransfeldt. Lidt malurt i bægeret faldt der dog på mødet på Rigshospitalet. - Sådan et møde kan slutte af med lidt brok over a-kassen. Vi får at vide, at der er medlemmer, der klager over, at de ikke kan komme i kontakt med os f.eks. Vi tager det med hjem, og prøver at gøre noget ved det. Og så håber vi, at disse gensidige møder kan afhjælpe nogle at klagerne, siger Christian S. Christensen, og Marianne Dransfeldt. Altså, har I et emne eller nogle spørgsmål på jeres arbejdsplads I gerne vil have afklaret på arbejdspladsen, så send en invitation. I behøver ikke at komme til a-kassen, den er nemlig levende og kan komme til jer. Uddrag af spørgsmålene fra mødet på rigshospitalet Det forlyder, at karantænen er ændret fra 5 til 7 uger? Nej, det er ikke rigtigt. Karantænen er derimod ændret fra 5 til 3 uger. Der er tre muligheder for at afvikle de tre ugers karantæne: 1) Man får ingen ydelser i de første tre dagpengeberettigede uger, dvs. i 111 timer, hvis man er fuldtidsforsikret. Er man deltidsforsikret er det i 3 x den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. 2) Man arbejder 185 timer (fuldtidsforsikret) eller 5 x den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (deltidsforsikret). 3) Man søger ikke ydelser i de første 3 måneder. Efter 3 måneder bliver karantænen forældet. Hvis man arbejder på nedsat tid, men er fuldtidsforsikret, hvilken konsekvens kan det så få, når man vil på efterløn? Når man søger efterløn, skal man som fuldtidsforsikret dokumentere at have haft 1924 arbejdstimer inden for en periode på 3 år. Man får beregnet efterlønnen ud fra, hvad lønnen er i de sidste 3 måneder. Hvis man går på efterløn allerede som 60-årig, er satsen maks. 91 % af højeste dagpengesats, p.t. henholdsvis 567 kr. (fuldtidsforsikret) og 378 kr. (deltidsforsikret) i 5 dage om ugen. Hvad gør SOSU for at få ledige medlemmer i arbejde igen? 1) Vi hjælper medlemmerne med at få lagt deres dataliste (cv) ind på edb, således at arbejdsgiverne kan søge efter medarbejdere med de ønskede kvalifikationer. 2) Der er også jævnligt arbejdsgivere, der kontakter os for at få arbejdskraft inden for SOSUs område, hvilket vi så er behjælpelige med. 3) Hvis medlemmerne ikke er i arbejde inden tre måneder, bliver de tilbudt en samtale i faglig afdeling hos vores arbejdsmarkedsansvarlige. Der er gode beskæftigelsesmuligheder inden for SOSU-området, så en ledighed af denne varighed bør være en undtagelse. 4) Vi afholder informationsmøder hver måned for alle nyledige, hvor vi bl.a. "grundregistrerer" den enkelte, så vi kan vejlede om fremtidige beskæftigelsesmuligheder.