Læs op Udskriv $name Sygehuse under pres Allerede til næste år mangler hospitalerne i Købehavn 400 millioner kroner. Selv lukningen af et hospital i hovedstaden vil ikke være nok til at skabe balance i økonomien. Af Merete Astrup I en rapport om H:S´ økonomi i 2004 til 2007 slås det fast, at selv ikke en lukning af et hospital vil være nok til at skabe balance i økonomien. Der skal andre besparelser til, og der kan udspille sig flere scenarier. Lukning af skadestuer om natten, afdelinger lukkes i weekenden og muligvis en børne- og fødeafdeling. Et andet scenario kan være et hurtigere patientforløb, så man kan nedlægge senge. En udgående hospitalsfunktion, så plejepersonale går ud i hjemmene til langtidssyge. Sådanne tiltag vil næstformand i Det Centrale Samarbejds Udvalg (CSU) Karen Stæhr, ikke afvise som brugbare. - Problemet er, at det er i småtingsafdelingen. Jeg tror man vil se forslag om hospitalsfunktioner bliver udbudt til private. Jeg frygter meget, at de her besparelser vil koste stillinger, måske ikke ved fyringer, men ved naturlig afgang. Der er jo snart skåret så meget i servicen, at det er lønbudgetterne der tonser, når vi skal ud i så store besparelser, som der her bliver tale om. En sådan løsning ser Karens Stæhr som den mest ulykkelige. - Plejepersonalet på hospitalerne er allerede meget presset. Ikke mindst har regeringens venteliste garanti presset de medicinske afdelinger. Der ud over får personalet nye opgaver de skal løse, siger hun, og nævner blandt andet ansvaret for elever. Det handler jo også om rekruttering. H:S født med pengemangel Der har ofte været råbt "Ulven kommer" ude på hospitalsafdelingerne i H:S. For spareplaner og H:S har fulgtes ad i hele H:S`s levetid siden 1995. Flere sparerunder er det blevet til i gennem årene, selvom både patienter og personale har protesteret. Alt overflødigt fedt er skåret væk, og når situationen nu ser ekstra sort ud, også i forhold til andre hospitaler, så skyldes det at staten aftrapper sit milliardtilskud til H:S med 135 millioner kr. over 10 år, og sidste tilskudsår er 2005. Der er flere ting, der gør at økonomien løber løbsk. Karen Stæhr siger: - Den nye medicin er meget dyr, det er udgifter, der kan give røde bundlinjer. Patienter er blevet mere kritiske, de går på nettet og finder behandlinger, og dem vil de have. Det frie sygehusvalg har vist, at det er nærmest umuligt at styre budgetter. For et hospital aner ikke, hvor mange patienter de får fra andre amter, og omvendt ved et amt ikke, hvor mange patienter, de skal betale for til andre amter. Lidt paradoks er der i situationen, for hospitalerne i H:S har pænt overholdt deres budgetter. En stram budgetdisciplin har sikret, at der hvert år kunne overføres et overskud til næste års budget. Men det er slut nu. Budgettet for 2004 skal vedtages i september.