Læs op Udskriv $name Gode arbejdstider handler om gensidig tillid Nye måder at tilrettelægge arbejdet på spirer rundt omkring på landets arbejdspladser. Mest omtale har den svenske 3-3 model fået. - Men den ene model er ikke mere rigtig end den anden. Den rigtige model er den, der er udviklet i fællesskab på den enkelte arbejdsplads. Det siger formand for FOA Social- og Sundhedsafdelingen Palle Nielsen i dette interview. Af Merete Astrup 1. april træder den nye arbejdstidsaftale i kraft. Aftalen er en del af overenskomstforliget, som blev vedtaget sidste forår. Aftalen bryder med de gamle regler for tilrettelæggelse af arbejdstid. I den nye aftale, som er en rammeaftale, har man udvidet arbejdstidsnormen. Det indebærer blandt andet mulighed for mere fleksibilitet, og mere frihed til at skrue en model sammen, der passer lige til den enkelte arbejdsplads. - Det er et brud med den opfattelse, der har været op igennem 90`erne, hvor det var vigtigt for organisationerne at have noget centralt aftalt, fordi det var et mantra for arbejdsgiverne at have så meget fleksibilitet som muligt, og det vil sige helst ingen normer, siger Palle Nielsen. Gensidig forståelse Allerede arbejdstidsaftalen fra 1999, åbnede for nye måder at tilrettelægge arbejdstiden på. Det er der er der ikke sket så meget ved. -Hvad får dig til at tro, at der kommer til at ske noget i de næste tre år? - Der er flere ting: Jeg fornemmer at forståelsen for hinanden, arbejdsgivernes og tillidsrepræsentanterne, er blevet større. Det indebærer ikke nødvendigvis enighed. Vi har forskellig opfattelse af fleksibilitet. Arbejdsgiverne har deres, og vi har vores, men på begge sider er forståelsen for fleksibilitet blevet større. Vi er blevet mere parate til at turde tage udfordringen. - Hvad bygger du det på? - Dels de ting der rent faktisk sker i rundt omkring på arbejdspladserne indenfor andre områder. Dels på resultatet af overenskomstforhandlingerne sidste år, hvor jeg mener, at parterne har fundet en balance. Med udgangspunkt i, at parterne kan blive enige, tror jeg, at vi kan få mange spændende arbejdstidsmodeller at se. Gensidig tillid er en meget vigtig del af øvelsen. - Det lyder ligetil? - Jeg siger bevidst en øvelse. For alle skal gøre sig klart, at der er en hel del øvelser, vi skal igennem. Det kræver først og fremmest, at der er vilje. Fagforeningen, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter har til opgave sammen med arbejdsgiverne, at få lederne til at forstå. Der ligger nogle problemer, tror jeg. Min bekymring lige nu og her er, at arbejdet med nye arbejdstidsaftaler ikke bliver prioriteret. Der er så meget andet, så vi gør som vi plejer. Nu har man vænnet sig til at det hele ligger på Edb, og rulleplanerne kører. Fastholdelse Palle Nielsen lægger ansigtet i alvorlige folder, for ligesom at understrege, at arbejdsgiverne bør tage det her meget alvorligt. - Med den mangel vi har på arbejdskraft, undrer det mig meget, at arbejdsgiverne ikke har gjort noget. Man har i hvert fald ikke lokket med løn. Men så bør man jo se på, hvad man så kan gøre, for at få tilfredse medarbejdere. Man kan jo passende se på, hvad der rører sig i samfundet. Og vi snakker og diskuterer meget at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Jeg forstår ikke, hvorfor arbejdsgiverne ikke lokker med arbejdstider, der passer den enkelte medarbejder, lyder fra formanden. Palle Nielsen tror, at mange medarbejdere har gode ideer og forslag. Men de kommer kun frem, hvis de bliver spurgt. Hvis de ikke bliver spurgt, og arbejdstiderne ikke passer dem, så holder de op, og finder job et andet sted. - For mig at se, er det meget vigtigt, at der bliver lyttet. Så kommer ideerne og opbruddet med gamle vaner og traditioner. Endnu vigtigere er det engagement og den arbejdsglæde, der følger med, når medarbejderne får lov til at være med til at tilrettelægge deres egen arbejdstid. Det får alle glæde af, mener Palle Nielsen Startkapital Han har sammen med... netop været I Sverige. Det Svenske Kommunalarbejderforbund var vært ved en konference for den danske fagforeningsdelegation om arbejdstidsmodeller med udgangspunkt i 3-3 modellen. Svenske kolleger berettede om erfaringerne med 3-3 modellen. - Hvad gjorde størst indtryk på dig? - Helt klart det engagement og den energi medarbejderne fortalte om, de havde fået. De fortalte det ikke bare, vi kunne både høre og se på dem, at de var tilfredse medarbejdere. De har selv været med i hele planlægningen. Der var gang i dem, og der har ikke været udskiftning i personale-gruppen, siden de startede, fortæller Palle Nielsen. Flere undersøgelser viser, at kompetence og indflydelse skaber glade og tilfredse medarbejdere, og glade og tilfredse medarbejdere nedsætter sygefraværet. Sådan er det også i 3-3modellen i Sverige. Det er især det mindre sygefravær, der begejstrer i de danske kommuner, der har kastet sig over 3-3 modellen. Det kan blive farligt, eller nogle kan i hvert fald blive skuffet, mener Palle Nielsen. - Arbejdsgiverne skal gøre sig klart, at de skal kaste nogle ekstra ressourcer ind i starten. Man kan kalde det en investering eller en startkapital. Der er jo tale om, at alt personale får nedsat arbejdstiden uden at miste løn, det koster selvfølgelig nogle ressourcer, forklarer Palle Nielsen. De svenske arbejdsgivere har givet ekstra ressourcer. De forsøg der kører i Skåne er under vurdering, og man er stadig forsigtig med at gøre dem permanente. Palle Nielsen vurderer, at det bliver økonomien, der kommer til at afgøre om forsøgene bliver permanente. Han mener absolut at 3-3 modellen er interessant, men den løser ikke alle problemer. Jokeren - Vi spurgte flere gange til jokeren i 3-3modellen. Men de siger, der ingen er, fortæller Palle med et smil og trækker på skulderen. - Kan man umiddelbart kopiere modellen til Danmark? - Jah, det kan man godt. Men der er to punkter hvor danske og svenske kolleger er forskellige. Det er weekendarbejdet og nattevagter. I Skåne arbejder personalet i hjemmeplejen både dag- og nattevagt, og deres opfattelse af weekendarbejde adskiller sig også fra vores, fordi de har været vant til at arbejde i weekenderne, men det generer dem ikke, forklarer Palle Nielsen. Nu mener han ikke at man skal kopiere en model, bare fordi den markedsføres, eller fordi den bliver et mantra hos nogle arbejdsgivere. I øvrigt er der heller ingen idé i at en fast model afløser en anden. Palle Nielsen pointerer her til slut: - Der er ingen modeller, der er mere rigtige end andre. Den rigtige model er den, der passer til de medarbejdere, der er på den enkelte arbejdsplads. Den lokale arbejdstidsaftale skal medarbejderne selv være med til at udvikle. Med respekt for arbejdsmiljølovgivning og EU direktiver er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan vi kan lave lokale arbejdstidsaftaler, slutter formanden for FOA, Social- og Sundhedsafdelingen. God arbejdslyst!