Læs op Udskriv $name FRA GULDDRENG TIL ILLOYAL Mindst en topembedsmand i Københavns Kommune har tilbragt sommerugerne i spænding. I løbet af august ved den fyringstruede sundhedsdirektør Bo Andersen, om han definitivt er færdig i direktørstolen. Kort før sommerferien afleverede han sin version af, hvad der er sket i sagen om de manglende plejehjemstilsyn, og den kan ende i retssag. Men det står allerede klart, at politikerne og sundhedsborgmesteren overhørte advarsler fra Bo Andersen for et år siden. Af Merete Astrup Fyresedlen blev afsendt fra Københavns Rådhus med to borgmestre som afsendere til den suspenderede sundhedsdirektør den 23. juni. Allerede dagen efter kaldte den radikale sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø til pressemøde. - Det er så alvorlig en tilsidesættelse af lovgivningen i denne sag, at vi er nødt til at reagere. Det mener jeg, vi har gjort korrekt, sagde Inger Marie Bruun-Vierø, efter at hun sammen med den øverste personalechef, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, fyrede Bo Andersen med kun tre måneders løn i lommen. Dermed landede den håndplukkede sundhedsdirektør i brat fald. Han kom til Sundhedsforvaltningen i som redningsmand. Godt to år senere blev han stemplet som illoyal og utroværdig. Bo Andersen har selv taget det overordnede ansvar for de manglende plejehjemstilsyn, men han afviser, at han har holdt noget skjult. Konflikt Vi skal længere tilbage i historien for, at finde starten på skandalen med de manglende lovpligtige plejehjemstilsyn. Det var i kølvandet på de konkrete problemer på plejehjemmet Slottet i De Gamles By, at hullet i kontrollen med de lovpligtige besøg på kommunens plejehjem dukkede op. Efter at en uvildig undersøgelse af plejens kvalitet på Slottet afslørede nogle mangler, bad Sundhedsborgmesteren om en tilsynsrapport på alle plejehjem fra Sundhedsforvaltningens Direktion. Den modtog hun den 5. maj fra direktør Bo Andersen. Og så rullede skandalen. Der var kun gennemført seks besøg, og loven kræver 128 besøg på kommunens 64 plejehjem. Sundhedsborgmesteren sagde, at hverken hun eller udvalget vidste noget om de manglende tilsyn. En tilsynsrapport for 2002 var fastsat til udvalgets møde 15. maj 2003. Sammen med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen satte hun en juridisk undersøgelse i gang via kommunens advokat. Målet var at se, om der var grundlag for at foretage tjenstlige skridt overfor de tre topfolk i sundhedsforvaltningen. Mens undersøgelsen stod på, var de tre topfolk suspenderede fra deres stillinger, og allerede den 26. maj modtog sundhedsborgmesteren den juridiske undersøgelse. Konklusionerne i denne undersøgelse var ifølge borgmesteren så belastende for Bo Andersen, at de udløste fyresedlen den 23. juni. De to borgmestre har indtil videre været ordknappe om detaljerne i undersøgelsen, men den fyringstruede direktør svarede igen. Den 1. juli afleverede han via sin advokat en redegørelse til de to borgmestre. Og han overvejer at lægge sag an for uberettiget fyring. Bo Andersen selv har også været relativt tavs. Han ville kun sige, at han kan tilbagevise samtlige kritikpunkter. - Det har været relativt enkelt. Mange af punkterne er fejlagtige, og jeg håber, at politikerne har mod på at omgøre beslutningen, sagde han til JP København d. 2. juli. Politikerne var advaret Tvisten om ansvaret for, at Københavns Kommune kun har gennemført seks af de 128 lovpligtige plejehjemstilsyn, handler blandt andet om, hvordan skriftlige 'advarselslamper' ser ud. Politikerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget blev nemlig advaret på et møde den 8. august 2002. I en halvårsstatus redegjorde sundhedsforvaltningens direktion for, hvordan man havde tænkt sig at udføre tilsynene resten af året. Af den fremgår det, at man ikke når alle de lovpligtige tilsyn inden årets udgang. Trods det havde ingen politikere indvendinger, hvilket er en helt central kendsgerning i sagen. Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø har fra dag ét fralagt sig et hvert ansvar for de manglende tilsyn. Selvom planen har været behandlet i hendes eget udvalg, har hun fastholdt, at hun intet ansvar har. - Forvaltningen har ikke advaret klart nok, sagde hun til dagbladet Politiken d. 10. maj i år. Ingen af os reagerede, og personligt havde jeg forventninger om, at 80-90 % af de lovpligtige besøg ville blive gennemført. Det stod dog ikke skrevet nogle steder i redegørelsen, og sundhedsborgmesteren indrømmede, at det står for hendes egen regning. I øvrigt oplyste Bruun- Vierø at, at hun ikke var til stede på mødet, men at hun havde læst dagsordenen for mødet. Lov og politisk ansvar Efterfølgende fastholdt politikerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget, undtaget Dansk Folkeparties Carl Christian Ebbesen, at det ikke fremgik tydeligt nok, at de lovpligtige tilsyn ikke ville blive gennemført. Siden har han fastholdt, at det i sidste ende er borgmesterens ansvar, at politiske beslutninger bliver fulgt op. Den udlægning bakker et notat fra kommunens økonomiforvaltning op. I notatet citeres fra den kommunale styrelseslov at, " borgmestrene har ansvaret for, at udvalgenes beslutninger bliver effektueret." Sundhedsborgmesteren har nu oprettet en særlig "kontroller-funktion". En person bliver ansat som koordinator mellem Forvaltningen og Sundhedsborgmesteren. - Det skal ses både som en kontrolinstans og en hjælp til systemet, sagde Bruun -Vierø i JP København d. 25. juni . Som eneste politiker mener Carl Christian Ebbesen, at udvalgsmedlemmerne burde have spurgt ind til sagen, også den 8. august 2002. Med til historien hører nemlig, at Loven om lovpligtige tilsyn blev til på baggrund af grimme sager i Københavns Kommune . Netop derfor kan forseelsen med de manglende tilsyn politisk set heller ikke være værre. Inden jul i år skal alle 128 tilsyn være gennemført. 25 tilsyn er gennemført, og to eksterne firmaer sættes på opgaven fra august. Den sag handler om forholdene på plejehjemmene. Det politiske drama fortsætter i august, når Borgerrepræsentationen samles igen. Imens venter sundhedsdirektøren og de ca. 14.000 medarbejdere i Sundhedsforvaltningen spændt.