Læs op Udskriv $name Bred politisk aftale om arbejdsskader Endelig ser det ud til at en arbejdsskade betragtes som en arbejdsskade. Fredag d. 14. marts blev det indgået en bred politisk aftale, som opfylder kravet om, at ulykkesbegrebet skrives ind i loven. Det indebærer, at flere arbejdsskader vil blive anerkendt som arbejdsskader. Af Merete Astrup Hvis alt går vel, fremsætter beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i løbet af foråret forslag til en arbejdsskadereform. Den brede kreds bag aftalen er Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Enhedslisten havde i skrivende stund ikke taget endelig stilling. Knækket i ryggen Bliver reformen vedtaget ud fra forliget, bliver arbejdsskader fremover anerkendt, som det de er - nemlig arbejdsskader. Det uventede knæk i ryggen og de efterfølgende smerter, når du hjælper en patient op af sengen, vil fremover blive anerkendt. I dag bliver de afvist med henvisning til, at medarbejderne skulle have forudset ulykken. Miljøsekretær i fagforeningen, Tage Christensen, har svært ved at skjule sin glæde over aftalen. Han orienterede bestyrelsen på mødet den. 18 marts. Ud over at ulykkesbegrebet skrives ind i loven, har forligskredsen også set nærmere på erhvervssygdomme. Særligt i de traditionelle kvindeerhverv, som social- og sundhedsområdet og rengøring, er nedslidningen stor. Nedslidningen skal fremover også anerkendes som arbejdsskader. Det skal ske ved at lempe dokumentationskravene, så "der ikke længere kræves noget der, der ligner en doktorafhandling," som det hedder i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet. Hurtigere behandling Der skal ikke kun anerkendes flere arbejdsskader. Sagerne skal også behandles langt hurtigere end, det er tilfældet i dag. Det sker blandt andet ved, at der bliver tilført flere ressourcer til Arbejdsskadestyrelsen. - Det er vigtigt, at løsningsforslaget til hurtigere sagsbehandling ikke kommer til at gå ud over retssikkerheden, siger Tage Christensen. Det er de afgørende krav fra både LO og FTF, der er blevet opfyldt i den brede aftale. Men finansieringen står stadig som en dråbe malurt. I forligskredsen er det opfattelsen, at det er arbejdsmarkedets parter, der skal finansiere reformen. Det har blandt andet Kvindeligt Arbejder forbund udtrykt bekymring for, og Tage Christensen anerkender også, at det er et problem . Men sammenlagt mener han, at der er tale om så væsentlige imødekommelser af de krav, som fagbevægelsen har kæmpet for i årevis, at man kan glæde sig over forliget. - Nu er det jo ikke fremsat i Folketinget, så der kan i teorien ske ændringer, og Dansk Arbejdsgiverforening er jo vrede, minder Tage Christensen om.