$name

København får råd til mere

For første gang i flere år har København luft i budgettet. Nye plejeboliger, fem millioner mere til hjemmeplejen og voksenelevløn. Men det er endnu uvist, hvordan det endelige budget for H:S ser ud, og det kan få konsekvenser indenfor ældreplejen i København, siger Palle Nielsen, formand for fagforeningen.

Af   Merete Astrup
 
Hovedparten af landets kommuner har ondt i økonomien, men en af undtagelserne er København. Det er faktisk også en undtagelse, for i årevis har historierne fra København handlet om krise og dårlig økonomi. Men nu går det bedre.

Københavnerne arbejder og skattekronerne ruller ind i en sådan grad, at overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) i går gik til budgetforhandlinger med et økonomisk råderum på 1,2 milliarder kroner.

Det betyder blandt andet forbedringer indenfor ældreplejen og uddannelsen. Der kommer nye plejeboliger i Valby og Kgs. Enghave, hvor der i dag ikke eksisterer plejeboliger.

Forligspartierne afsætter også fem millioner kroner til at forbedre hjemmehjælpernes arbejdsmiljø og sikre mere tid til omsorg, ligesom parterne vil bruge fem millioner kroner til voksenelevløn.

- Det er et er godt budgetforlig med megen positiv vilje overfor vores område. Det er en sær situation, t vi som noget nyt står med et budget, der giver os noget i Københavns Kommune, mens vi står med budgetter i primærkommunerne i Amtet, hvor de skærer ned, siger Palle Nielsen, formand i FOA Social- og Sundhedsafdelingen.

Men han har det forbehold i sin ros, at afvente konsekvenserne i H:S`s budget. 
- Hvis man i H:S skal nedlægge sengepladser og afskedige personale, hvad det ser ud til, så får det jo konsekvenser for Københavns Kommune, og så er det for eksempel ikke sikkert, at den udbygning af plejeboliger, man har budgetteret med holder.

Ej heller forbedringer på hjemmehjælpen slår til hvis patienter udskrives hurtigere og har brug for mere pleje. Hvis man forringer på hospitalerne, skal der være nogle i den ende til at tage over, sådan hænger det hele jo sammen, siger Palle Nielsen.

I alt havde overborgmesteren 1,2 milliarder kroner at gøre godt med. En del af dem går stadig til at betale kommunens store gæld, der er den største i landet. Den skal bringes ned, og siden 1994 er den mindsket fra 15,7 milliarder kroner til 9,3 milliarder i år.

Den reduceres med 225 millioner kroner i år i følge den budgetaftale, overborgmesteren og hans parti, Socialdemokratiet, indgik med Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Centrum Demokraterne den 2. september.

Det fik overskrifter som 'Ægte rødt' og 'Kramer ser rødt' frem i visse medier, selv om der i høj grad er tale om et bredt, politisk forlig, hvor den borgerlige opposition på Rådhuset selv spillede sig af banen.

Der bliver plads til 500 nye almennyttige boliger, en grundig fornyelse af byens skoler og opførelsen af et helt nyt gymnasium i Ørestaden. Modersmålsundervisningen forbedres og udvikles i de kommende år, og på daginstitutionsområdet forventer kommunen at etablere 625 nye pladser i 2003 som et direkte resultat af det voksende børnetal i kommunen.