Læs op Udskriv $name Gensidig afhængighed Handicaphjælperen er vel den lønmodtager, der både fysisk og psykisk kommer tættest på sin arbejdsgiver. Det kan både være meget givende og frygteligt belastende. Af Michael Neumann, Defacto Kommunikation I Danmark er ca. 500 mennesker afhængige af at have andre til at hjælpe sig - mange af dem i døgnets 24 timer. Det er mennesker, som i kraft af hjælpen kan få et liv uden for institutionerne, og dermed en aktiv og selvstændig hverdag, som de i vidt omfang selv kan tilrettelægge ud fra egne ønsker og behov. Godt og vel 2.500 andre mennesker er ansat til at hjælpe dem. Mange er uden uddannelse - f.eks. studerende - og der er da heller ingen uddannelseskrav. Stig Mikkelsen har en uddannelse. Men den har han brugt som edb-assistent og edb-programmør. Og efter 14 år foran computerskærmen fik han lyst til noget helt andet. Bits og bytes skulle erstattes af mennesker. Efter en start i børnehaver og på en døgninstitution er han nu godt i gang med sit andet år som handicaphjælper. Han er glad for arbejdet, men har dog også undret sig lidt over de forhold, han er blevet budt. - En af dem, jeg har været ansat hos, gav mig aldrig den ansættelseskontrakt, jeg havde krav på. "Det er til fordel for os bege to" som han sagde. Jeg ved ikke, hvad fordelen var for mig, men han tog det som udtryk for, at han uden varsel kunne smide mig ud, og det gjorde han så. De allerede aftalte vagter skulle jeg have penge for, aftalte vi, men dem har jeg endnu ikke set noget til, fortæller Stig Mikkelsen. Tjek på tingene Det er den handicappede selv, der er arbejdsgiver for hjælperne. Kommunen bevilger pengene, men resten står brugeren selv for. Og som arbejdsgivere er de hverken værre eller bedre end de fleste. - Flere og flere af brugerne overtager selv lønregnskabet. På den måde holdes kommunen helt uden for, og hvis man ikke selv har tjek på tingene, aner man i virkeligheden ikke, om man får den rigtige løn. Jeg har f.eks. tilfældigt fået at vide, at der skulle være et tillæg til min løn, som jeg ikke aner, om jeg har fået. Jeg kunne kun se, hvor mange timer jeg havde været på arbejde, og intet andet, siger Stig Mikkelsen. - Jeg synes det er i orden, at brugerne selv bestemmer over tingene, men det må være sådan, at kommunerne sikrer sig, at der er orden på det. Det gælder lønnen, men det gælder også arbejdsmiljøet, mener Stig Mikkelsen. Ligesom alle andre arbejdsgivere har brugerne et ansvar for, at arbejdsmiljøet er i orden. At der f.eks. er de nødvendige hjælpemidler. Men det er ikke altid nok. - En af mine arbejdsgivere havde fået installeret en lift. Men jeg fik at vide, at det var ikke noget, man brugte. Hende skulle jeg løfte næsten hver gang. Jeg kan godt forstå, at det kan være ydmygende og ubehageligt at hænge hjælpeløs i en lift, men det andet går ud over mit helbred. Det er ikke særlig nemt at diskutere, og som regel får brugeren sin vilje, siger Stig Mikkelsen. - Det er heller ikke altid at hjælpemidlerne er til stede, fordi brugerne ikke vil have det. F.eks. kan der sagtens mangle glidelagner i sengene til at vende den handicappede med. Og så har jeg i øvrigt undret mig over, at når vi skal oplæres af hjemmehjælpere er de altid to til det arbejde, vi skal udføre alene bagefter, siger Stig Mikkelsen. Fysisk og psykisk hårdt Arbejdet som handicaphjælper kan ikke blot være hårdt fysisk, men også psykisk belastende. Begge parter skal vænne sig til hinanden, og hjælperen bliver ofte ufrivillig iagttager til - eller direkte involveret i - meget personlige spørgsmål for brugeren. - Det er noget, man skal være forberedt på. Det kan f.eks. være meget ubehageligt at skulle overvære et stærkt personligt skænderi mellem en bruger og kæresten. Men det er noget man er nødt til at vænne sig til, selv om det ofte er svært at slippe igen, når man kommer hjem, fortæller Stig Mikkelsen. Det kan være svært at bære et handicap, der f.eks. lænker én til en kørestol. Psykiske problemer følger ofte med de fysiske, og mange af brugerne er tilknyttet en psykolog. Men de psykiske problemer slår også ud, når psykologen ikke er der. - En gang imellem er jeg i vildrede med, hvad jeg skal gøre. Der er jo ikke nogen, der umiddelbart kan hjælpe - måske hjemmeplejen - men jeg skal selv træffe beslutningerne. Det er da svært, når man ikke engang har kolleger at rådføre sig med. Så bliver det i forbindelse med vagtskifte eller, når der lægges timeplaner, men der er brugeren jo altid med, forklarer Stig Mikkelsen. Masser af arbejdsglæde Selv om der er problemer med at have arbejdsgiveren så tæt på, er jobbet også opløftende. - Jeg synes, det er dejligt at kunne hjælpe et andet menneske med det, de ikke selv kan klare - vise dem verdenen eller steder, de gerne vil se. Alternativet for dem ville være en institution eller hvad familien kunne klare. Man skal have overskud til sådan et job, men det er ikke svært at finde arbejdsglæden frem, siger Stig Mikkelsen, som nu får hjælp af FOA med nogle af de udeståender, han har med tidligere arbejdsgivere. FOA har i øvrigt sammen med De Samvirkende Invalideorganisationer udgivet en pjece "I gensidig respekt - om hjælpeordningen efter Servicelovens §77", som henvender sig både til arbejdsgivere og personale i hjælpeordningen. Pjecen kan hentes på www.foa.dk