Læs op Udskriv $name Dispensation på engelsk Engelsk er et obligatorisk fag i den nye social- og sundhedsuddannelse. Knap havde de nye elever indtaget deres pladser på skolebænken, før spørgsmålet om at give dispensation til nogle ansøgere med indvandrerbaggrund blev rejst i er par lokale medier. Skolechef Inger Margrethe Jensen meldte ud, at nogle kvinder med indvandrerbaggrund bør havde dispensation for engelsk. Formand for FOA Social- og Sundhedsafdelingen, Palle Nielsen, var betænkelig. Infoa satte de to overfor hinanden. Af Merete Astrup Inger Margrethe Jensen, skolechef på skolen i Fensmarksgade har en marokkansk kvinde med en flot studentereksamen med topkarakter i fransk. Men hun har aldrig nogen sinde været i berøring med det engelske sprog. Og nu undrer Inger Margrethe Jensen sig over, at kvinden pine død skal sidde to uger på skolebænken uden at forstå et kvæk af, hvad der foregår på engelsk. Palle Nielsen, formand for FOA, Social- og Sundhedsafdelingen, siger derimod, at det uddannelsespolitisk vil være forkert at dispensere, fordi social- og sundhedsuddannelsen efter 11 år er blevet sidestillet med andre erhvervsuddannelser. På den baggrund forstår man godt, at han er nervøs for at give dispensation. Ikke mindst under indtryk af, at den borgerlige regering allerede har været ude med discount løsninger på folkeskoleområdet. Med andre ord er diskussionen mildt sagt vanskelig, og der er brug for alle nuancerne - og derfor satte vi de to stævne til en diskussion om spørgsmålet. Standpunkt. - Den marokkanske kvinde taler flydende dansk og har i øvrigt alle de nødvendige kvalifikationer og ikke mindst motivationen for at yde pleje og omsorg, der skal til. Jeg synes ikke, at hendes manglende engelskkundskaber skal være en barriere, siger Inger Margrethe Jensen. Hun har en anden elev, der kommer fra Spanien, også med fine skolekundskaber, men uden engelsk. Så galt behøver det heller ikke at være, mener Palle Nielsen. - Engelsk på 9. klasse niveau er ikke et adgangskrav for at starte på hjælperuddannelsen, og det er heller ikke et eksamensfag. Man skal bare have en standpunktsudtalelse, pointerer han. De argumenter har Inger Margrethe Jensen hørt under arbejdet med den nye social- og sundhedsuddannelse. "Eleverne kan bare være der i de to uger" . Men for skolechefen på Fensmarksgade skolen handler det også om etik. - Jeg vil ikke udsætte en elev, jeg på forhånd ved ikke vil forstå noget af det, der foregår i engelsktimerne for det nederlag at sidde i en klasse og komme ud med en standpunktsudtalelse på nul, siger hun. Det kan Palle Nielsen godt følge hende i, og Inger Margrethe Jensen siger, at hun i øvrigt er helt enig i hans uddannelsespolitiske synspunkt. Men - for der er et men! Uden en engelsk glose Lad os først slå fast, at faget engelsk på hjælperuddannelsen ikke handler om, at social- og sundhedshjælperen skal ud på plejehjemmene og tale og kommunikere på engelsk med beboerne. Det handler om at give eleverne studiekompetence på et fremmedsprog. Der er lagt to uger ind i undervisningsforløbet, hvor eleverne skal udvikle deres engelsk fra et niveau svarende til folkeskolens 9. klasses til, hvad der svarer til folkeskolens 10. klasse, når de forlader hjælperuddannelsen. - Vi har altså to uger til at lære eleverne det samme, som man har et år til i folkeskolen, eller et tilsvarende antal timer til på VUC. Allerede her har vi et problem for de elever, for hvem der er mange år siden, de har gået i skole. Men de elever støtter vi med lektiecaféer, og vi tilbyder ekstraundervisning. Det mener hun ikke, at skolen kan magte med elever, der kommer uden en eneste engelsk glose i deres ordforråd. De er kommet sent til Danmark, og de skal lære engelsk fra det, der for dem er et fremmedsprog, nemlig dansk. - Gabet er simpelthen for stort til, at de kan tilegne sig og forstå noget på to uger. De elever synes jeg, vi skal give dispensation, så de kan komme i gang med den uddannelse, de er så ivrige for at komme i gang med, siger Inger Margrethe. Hun understreger, at hun ikke er ude i et ærinde om at give generelle dispensationer. Det beroliger Palle Nielsen, men han mener alligevel man skal se på andre modeller før dispensationer. - Jeg kan godt se, at I på skolerne er bundet hårdt op på, at I skal klare det hele på to uger. Når det er virkelighedens verden, må vi se på det. Det er jeg enig i. Men jeg mener, at man også skal kigge på nogle af de eksisterende mekanismer, vi har på arbejdsmarkedet. Her tænker jeg for eksempel på mennesker, der er i Arbejdmarkedsformidlingens system . - Lad os tage jobtræning. Jeg kunne forestille mig, at man overvejede at indbygge noget engelsk undervisning i deres forløb, så de ad den vej kan forberede sig. Vi har jo succes med forskoleforløbene på skolerne, så dem kunne man godt efterligne på arbejdsmarkedet i nogle jobforløb. Jeg mener, at Arbejdsformidlingen har mulighed for at gå ind i disse ting. Det kræver, at vi er lidt mere kreative og måske tænker lidt mindre utraditionelt i forhold til merit og uddannelser, siger han. For Palle Nielsen er det vigtigt, at alt, hvad der gøres, giver kompetence. - Kompetencer er jo mange ting, og man skal vurdere folk på deres samlede kompetence, når de skal ud på arbejdsmarkedet, siger formanden for fagforeningen. Et fremmedsprog - Der rører du ved noget meget centralt, siger Inger Margrethe. - Og studiekompetencen på fremmedsprog kunne man lige så godt give på et eller andet fremmedsprog, så havde eleven med fransk eller spansk eller serbokroatisk været inde i varmen. Jeg kan ikke engang godskrive en elev, der har urdu eller serbokroatisk som første sprog for den kompetence, selvom det måske oven i købet bliver et sprog, vi får god brug for i plejesektoren til de demente, der har mistet deres dansk. Her har vi altså nogle, der har en kompetence, som en dansker aldrig kan have på samme niveau. Inger Margrethe Jensen ved godt, at det vil skabe andre problemer. Men de problemer mener hun, at uddannelsesreformens muligheder for differentieret studieforløb kan klare, hvis man vil finde tiden og finansieringen. Palle Nielsen ser stadig et problem i at fritage nogle elever fra det engelske. - Jeg tror, man er landet på engelsk som fremmedsprog, fordi det et det mest udbredte andet sprog. Når eleverne på hjælperuddannelsen ikke får engelskundervisningen, sætter man på forhånd hindringer op for, at de kan gå videre på assistentuddannelsen. Det synes jeg er synd, siger han. - Ja, det har du ret i. Men jeg kan godt se en model, der hedder, at man laver et forløb mellem hjælper- og assistentuddannelsen og klistrer engelsk på som et såkaldt enkelt fag. Altså et fag, der så ikke integreres i områdefagene. For integrationen af fagene er jo et andet aspekt i problemet ved at lade folk sidde i to uger uden at forstå engelsk. De tekster, vi har i engelsk, understøtter områdefagene. Den dialog går de elever, jeg vil dispensere for, jo også glip af, når de ikke forstår engelsk. Det kan jeg ikke tage pædagogisk ansvar for, så vil jeg hellere fritage dem og så tilrettelægge et målrettet forløb for dem, når de vil videre, forklarer skolechefen. Fedt at være social- og sundhedshjælper - Hvad gør I nu overfor de elever, spørger Palle. - Vi gør det, vi ikke må. Vi optager dem ikke, vi vejleder dem så de kan søge uddannelsen senere. Det er bare så svært nogle gange, fordi de er ivrige for at komme i gang. Og så synes jeg stadig ikke det er logisk. Vi har brug for hjælpere i plejesektoren, og så sætter vi flere barrierer op for dem. Men ellers er jeg enig med Palle i, at vi må ud og være kreative i nogle arbejdsmarkedsforløb. Jeg tror, at hvis vi sætter os sammen igen og lægger hovederne i blød, så kan vi i fællesskab være kreative. Nu har vi nogle konkrete eksempler, vi kan tage udgangspunkt i, lyder det fra Inger Margrethe Jensen. Palle Nielsen lover at gøre sit til at tage nogle arbejdsmarkedstiltag i de fora, han sidder. - Og jeg vil også gøre mit til, at vi ude på arbejdspladserne, blandt andet gennem tillidsrepræsentanterne, er opmærksomme på at indtænke en styrkelse af de svage sider, som en ufaglært medarbejder måtte have inden, han eller hun søger uddannelsen. Det gælder jo ikke kun engelsk. Det kan også være i matematik eller samfundsfag. Jeg tror, at fremtiden byder på mange kludetæpper, men jeg synes, at dispensationer er værst i forhold til at fastholde uddannelsen i lighed med andre erhvervsuddannelser, siger Palle Nielsen. - Det er jeg ikke uenig i, blot har jeg lyst til at sige, at der er nogle elever, hvis ambitionsniveau er at blive social- og sundhedshjælpere, for det synes de er fedt, og dem har vi jo også brug for, slutter Inger Margrethe Jensen.