Læs op Udskriv $name Slip ikke hjemmehjælperen (helt) løs Sundhedsborgmester i Københavns Kommune, Inger Marie Bruun-Vierø (Rad.) deler ikke regeringens holdning til udviklingen i ældreomsorgen med de frie valg, og hun går aldrig med til, at den ældre bliver arbejdsgiver for social-og sundhedshjælperen. Hun tror på dialogen med personalet og dets organisationer. Af Merete Astrup Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø holder ikke af parolen "Slip hjemmehjælperen løs", som blev trendy sidste efterår i valgkampens hede diskussioner og kritik af arbejdet i hjemmeplejen. Men hun er helt på det rene med at løsne op, så personalet i hjemmeplejen ikke skal arbejde på stregkoder og stramme tidskemaer. - Jeg sætter til gengæld mine grænser der, hvor den enkelte social- og sundhedshjælper og hjemmehjælper bringes i en situation, hvor hun skal fravælge ydelser, der er bevilget. De ydelser, der er visiteret, skal fastholdes, og man skal ikke pålægge den enkelte hjemmehjælper og social- og sundhedshjælper at tage en diskussion ude i hjemmet, om en ydelse skal udføres eller ej. Det mener jeg også er en beskyttelse af medarbejderne, siger Inger Marie Bruun-Vierø. Hun givet et eksempel: - Hvis fru Hansen er ligeglad med, om der er mad i køleskabet, skal hjemmehjælperen fastholde, at køleskabet skal fyldes op. Det kalder jeg ikke et overgreb. Det hører med til pleje og omsorg. Det er ikke borgeren eller en pårørende, der skal have ret til at fravælge en ydelse, der er visiteret. Når vi udløser hjemmehjælp, er det jo for at sikre den ældre. Overgreb eller omsorg Netop balancen mellem overgreb og omsorg ligger hjemmehjælperne og social- og sundhedshjælperne meget på sinde, når vi snakker om ældres rettigheder. Det kom tydeligt frem på dialogmødet, som DSR/Hovedstaden og FOA, Social- og Sundhedsafdelingen havde indbudt til i marts måned. Sundhedsborgmesteren deltog i dialogmødet. Efter mødet udtrykte hun overfor infoa stor tilfredshed med mødet. - For vi har den samme vision, nemlig at vi skal yde omsorg for vores ældre. Det er vigtigt, at vi løser denne opgave i dialog, og det er dejligt at dialogen ikke kun foregår i de formelle sammenhænge, men også i de uformelle som dette dialogmøde. - Hvad tager du med hjem fra mødet? - Jeg har mødt nogle utroligt engagerede medarbejdere, der arbejder i respekt for de borgere, de yder omsorg for. Det er medarbejdere, der gerne vil diskutere sagligt. Jeg forstår godt, at de kan blive frustreret over, om de laver overgreb på den ældres rettigheder, når de fastholder en ydelse. Men jeg synes ikke de overgreb, som den enkelte medarbejder snakker om, er det største problem i ældreplejen, siger hun. Inger Marie Bruun-Vierø er mere interesseret i kvaliteten af arbejdet. Jeg er optaget af, hvordan vi undgår de dårlige historier, fordi tingene ikke bliver udført professionelt nok, lyder det fra sundhedsborgmesteren. Hos den enkelte medarbejder fylder denne balancegang mellem omsorg og overgreb meget i deres professionelle arbejde. For dem er det et spørgsmål om etik, som de gerne vil have noget politisk respons på. - Er det ikke også vigtigt for at undgå de dårlige historier ? - Jo, og jeg kan også godt se, hvad de mener, når de fortæller historien om den ældre mand, der hellere vil fortsætte livet med sine grønne Cecil og hellere vil have en franskbrødsmad, fremfor den grønne økologiske mad, som hjemmehjælperen har fået besked på at servere. Nu er det nok et eksempel, der er sat på spidsen, men jeg forstår godt essensen i eksemplet, og jo, der er da noget, vi kan snakke om, siger sundhedsborgmesteren, som tilføjer: - Jeg vil gerne sige, at hjemmehjælperen skal have lov til at "gribe ind". Ingen hollandsk model Inger Marie Bruun-Vierø blev sundhedsborgmester 1. januar som et resultat af kommunalvalget i november sidste år, og hun er glad for denne post. Faktisk er det et drømmejob for hende, og hun vil gerne bringe energi og glæde ind i systemet. Og står det til Inger Marie Bruun-Vierø, behøver hjemmeplejen i Købehavns Kommune ikke at være nervøse for privatiseringer, udliciteringer og frit valg på øverste hylde, som ellers er regeringens visioner for udviklingen i ældreplejen. - Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at når vi i kommunen visiterer hjemmehjælp og de ydelser, der følger med, er det for at sikre den ældre. Det er det offentlige, der betaler, uanset at den ældre borger får en pose penge og selv kan vælge, hvor han eller hun vil købe sine ydelser. Det er dine og mine skattekroner, og derfor har vi også krav på at vide, hvad fru Jensen bruger sine penge til. Derfor får man heller aldrig Inger Marie Bruun-Vierø med på den hollandske model, hvor fru Van Hauen får en pose penge - et budget - fra kommunen, og selv ansætter sin hjemmehjælp. - Nej, siger borgmesteren bestemt. - Den ældre må aldrig blive arbejdsgiver. Jeg ser det som en trussel mod hjemmehjælperen og social- og sundhedshjælperen. Hvis der kommer en klage fra en pårørende over, at der ikke er købt ind til mor, hvem bliver så bebrejdet? Jeg har ikke noget imod, at den ældre kan få forskellige leverandører at vælge imellem, men det må aldrig blive en affære mellem leverandør og den ældre. Et helvede Pleje og omsorg er en offentlig forpligtelse, mener sundhedsborgmesteren. - Hvis vi skal have forskellige leverandører - og det har jeg ikke noget principielt imod - så skal vi føre kontrol med kvalitet og ydelser, for det er stadig skatteborgerne, der betaler, fastslår hun. Og så er det, at det frie valg begynder at ligne et helvede for Inger Marie Bruun-Vierø. - Det bliver et helvede, for det bliver ikke til at administrere, med mindre der åbnes mulighed for at opstille forhåndskrav om f.eks. soliditet og professionalisme til de leverandører, der kan komme på tale. Regeringens forslag om, at vi skal indgå kontrakter med alle firmaer og personer, der melder sig, koster ikke kun tid og penge i etableringsfasen. Der skal følges op hele tiden på om de ydelser, firmaet er købt til at udføre, også bliver udført. For ansvaret for vores svage ældre kan ikke udliciteres. Det glemmes ofte i debatten, slutter Inger Marie Bruun -Vierø