Læs op Udskriv $name NEJ for første gang I Ballerup har man fået nok, og derfor er der sat kryds ved NEJ på stemmesedlen. Hvorfor? Fordi man ikke har fået nok. Af Michael Neumann, Defacto Kommunikation Lone Nielsen har været hjemmehjælper gennem mange år. I dag er titlen social- og sundhedshjælper, men heri er der ingen trøst at hente, når blikket rettes ned i lønningsposen. Der er alt for lidt i den. Hun havde håbet, at overenskomstforhandlingerne ville ændre på det, men skuffelsen over resultatet var til at tage og føle på. - For første gang i mit liv har jeg stemt nej til et overenskomstresultat. Det samme har de to grupper, jeg er tilknyttet, også gjort. Vi troede, det var vores tur til at få noget mere, men det er jo blevet til næsten ingenting. Vi er for stor en gruppe til at få ordentlige lønstigninger, bliver det sagt, men hvad i alverden skal vi selv gøre ved det, spørger hun opgivende. Vi sidder i hjemmeplejens samlingslokale i Ballerup. Foruden Lone er tillidsrepræsentanten for de 220 social- og sundhedshjælpere og -assistenter, Annette Toft, også med sammen med Pia Højberg, der er social- og sundhedsassistent. Hun har dog trods alt fået et skalatrin mere denne gang, men alligevel har også hun stemt nej. - Det er aldeles utilfredsstillende at mine kolleger ikke får noget. Så kan jeg jo ikke sige ja, mener hun. Tjener mere på Toms Annette Toft har svært ved at tøjle sin harme. Men mange års erfaring som tillidsrepræsentant har lært hende diplomatiets kunst, så der ikke uforvarende ryger en finke af fadet. - Jeg forstår altså ikke arbejdsgiverne. De ved lige så godt som os, at vi har svært ved at fastholde folk og få nye til. Og så giver de 100 kr. om måneden. Det er helt uhørt og under al kritik, fastslår Annette. - Ja, hvis jeg tog et ufaglært job på Toms fabrik, ville jeg tjene mere end nu, supplerer Pia. - Begrundelsen for, at vi ikke skal have mere denne gang er, at vi fik sidste gang. Men det er altså ikke et argument, vi kan bruge for at forhindre folk i at rejse. Tværtimod er der brug for at gruppen bliver påskønnet. Og jeg tror det her bliver til afdelingens bagdel, siger Annette og vender pludselig diskussionen 180 grader. - Jo, det er lidt svært for medlemmerne at forstå, at afdelingen anbefaler et forlig, der er så ringe for medlemmerne. Vi synes nok i forvejen, at der er blevet meget langt til FOA i forhold til det, vi var vant til i Husligt Arbejder Forbund (HAF). Og jeg skal hilse og sige, at det her da ikke gør det meget bedre, svarer Annette på spørgsmålet om, hvad afdelingen dog har gjort. Tvedelt tunge Vi vender tilbage til diskussionen om overenskomsten. Pia fortæller, at selv om hun har arbejdet i Ballerup længe, er det først for nylig hun er blevet fastansat. - Jeg var her som vikar. Det er den måde, vi kan tjene lidt flere penge. Og vi bruger rigtig mange vikarer. Jeg var da også stærkt i tvivl inden jeg lod mig fastansætte, for jeg skulle vinke farvel til 3.000 kr. om måneden. Men udsigten til en god, kollegial arbejdsplads vejede tungest, fortæller Pia. Lone er indigneret over, at politikerne taler med tvedelt tunge. - I det daglige er der jo ingen ende på, hvor gode vi er til at tage os af klienterne. Men når indsatsen skal honoreres, er der pludselig ingen penge, siger hun. Annette er ikke helt færdig med fagforeningen. - SiD ville aldrig finde sig i det samme, siger hun med fast overbevisning. - Man føler sig jokket på, og derfor er vi også klar til at tage en konflikt, hvis forliget falder, supplerer Lone. - Med til den negative stemning hos os er også de dårlige arbejdsforhold, vi bydes. Og så er det altså ikke os, der henter guld ved de lokale lønforhandlinger. Vi får simpelthen ikke det, vi synes, vi er berettiget til. For eksempel får en morgenvagt, der har et meget ansvarsfuldt arbejde kun 300 kr. om måneden ekstra. Skal man grine eller græde? Jeg er frygtelig bange for, at vi om få år ikke kan få personale, hvis ikke man magter at give stillingerne status og en ordentlig løn, forudser Annette. Positive elementer Selv tænker hun alvorligt på at stoppe og hygge om mand og hus i Nykøbing Sjælland. Men hun kan godt lide jobbet og især kollegerne, og ydermere har det vist sig mere end vanskeligt at få en anden til at overtage tillidsrepræsentantjobbet efter hende. Så indtil videre er pensionen udsat. Positiv omtale af overenskomsten har - om ikke forbudt - været aldeles fraværende. Og der bliver bladret i papirerne på spørgsmålet, om der dog ikke var enkelte positive elementer, der kunne trækkes frem. Ved fælles hjælp kunne de tre sagtens finde rosende ord om de ekstra feriefridage og frihed på juleaften. Seniorpolitikken så også godt ud, og de forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanterne er også faldet i god jord. Men denne gang skulle der have været kolde kontanter på bordet.