Læs op Udskriv $name Vikarbureauerne styrer markedet Vikarbureauerne er en hård konkurrent for arbejdspladserne. Løn og frihed frister hos medarbejdere, der er trætte arbejdspladser, der lider under budgetter, der ikke kan holdes. Problemet stikker dybt, nemlig at fastansatte personale ender med at blive en minoritet, mener tillidsrepræsentant Jean Petersen. Af Merete Astrup En vikar - to vikarer. Det kan de godt leve med på plejehjemmet. Og så længe de er sikre på, at det er faglært personale, de får henvist går det. Men sådan er det bare ikke mere. Selv vikarbureauerne mangler vikarer, og må ud og hyre folk udenfor området. På Kirsebærhavens Plejehjem, var det en af de dage, hvor tingene bare ikke ville hænge sammen, og behovet for en vikar meldte sig. En ikke helt ualmindelig dag. For det er ofte et puslespil at få tingene til at hænge sammen. Den dag, kunne vikarbureauet ikke levere vikarer. Jean Petersen gik til Københavns Radio, fordi på hendes plejehjem er de bekymret. I samme udsendelse udtalte lederen af det pågældende vikarbureau Acoda, at det skyldtes at arbejdsløsheden var faldende, og at folk afviklede restferie! Han mente også at plejehjemmet ikke var dygtigt nok til at planlægge, og havde man bare taget bureauet med i planlægningen, så kunne det også levere varen. Efter udsendelsen fik plejehjemmet henvendelser fra et par andre bureauer, der godt kunne levere en vikar. Som udgangspunkt er det vanvittigt, at skal man skal ringe rundt til vikarbureauer, indtil man når et på listen, der giver bingo. Den tid kan bruges meget bedre. Vi er ikke flere Der er er grund til at råbe op. Derfor gik Jean Petersen, til radioen. - For det her det handler om, at vikarbureauerne efterhånden kommer til at styre markedet. Det ene vikarbureau skyder op efter det andet, og langsomt men sikkert dræner de vores arbejdspladser for fast personale. Der er flere fastansatte, der lader sig friste af en højere løn og mere frihed, som de får ved at arbejde i et vikarbureau. Men dybest set, er vi jo ikke mere faglært personale, end vi er indenfor vores område, så vikarbureauerne oplever også, at komme til at mangle vikarer. De må så ud og hyre vikarer udenfor området. Det i sig selv er betænkeligt, for vi aner ikke, hvad det er for mennesker, der kommer ud til os. Vi har i flere tilfælde afvist de vikarer vi har fået anvist, fordi vi ikke kunne bruge dem. For det er os, der har ansvaret for beboernes ve og vel, fortæller Jean Petersen. Hun nævner som eksempel: - Hvis noget går galt, som vi desværre ind imellem oplever på vores arbejdspladser, og det er en vikar der er indblandet, så er det vores leder, der i sidste ende har ansvaret. Hun kan jo ikke bare trække på skulderen og henvise til, at det var en ufaglært vikar. Eller hvad, når pårørende klager over en vikar. Ja, klagen skal gå til lederen, men vikaren er væk, remser hun op. Disse overvejelser er der ikke noget nyt i. Det nye er, at antallet af vikarer vokser på bekostning af det faste personale, og det går så stærkt, at det burde få alarmklokkerne til at ringe højt ikke mindst hos de politikere, der er ansvarlige, for udviklingen inden for pleje- og omsorgssektoren. Med vikarer i overtal Frygten for at det fastansatte personale bliver en minoritet på arbejdspladserne, får Jean Petersen til tænde for de blå blink. - Vi har et rekrutteringsproblem, og når vi ikke kan holde på det fastansatte personale, så spørger jeg: Har vi om tre år nye i fastansatte stillinger? Forestil dig, at vi når dertil, at vikarerne bliver i overtal på et plejehjem for eksempel. Så er det ikke os selv på plejehjemmet, der tilrettelægger arbejdet, så er det vikarbureauet. For så afhænger det af, hvad de har af personale til os. Vi har allerede hørt fra et vikarbureau, at hvis bare de kom med i planlægningen af vores arbejdstilrettelæggelse, så kunne de bedre levere vikarer. Det ligner en udlicitering af bagvejen, hvis udviklingen ikke stoppes. Forestil dig et personale, hvor hovedparten er vikarer. Hvem tager så ansvaret for de mange andre funktioner og opgaver, der hører med til at få en institution til, at fungere ud over den akutte pleje. Hvem skal uddanne de nye elever i deres praktiktid. Den forpligtelse og det ansvar har hverken vikarbureauer eller vikarerne, siger Jean Petersen. Hun mener, at der er så mange aspekter i problemet vikarbureauer, som vi bliver nødt til at tage fat på. Det handler ikke kun om kommunale kroner der fosser over i vikarbureauerne. - Det er er også et etisk problem overfor de beboere og deres pårørende, som vi har ansvaret for.