Læs op Udskriv $name Kommunalt vikarkorps på vej i København Københavns Kommunes vikarkonto indenfor ældreplejen har vokseværk. For at dæmme op for de dyre vikartimer, der bliver købt hos private bureauer, opretter sundhedsforvaltningen et kommunalt flyverkorps, der skal skære toppen af en udgift, der nærmer sig 7 millioner om måneden. Fagforeningen forhandler lige nu arbejdsvilkår for personalet, der skal indgå i det nye centrale korps. Af Hanne Bros I løbet af det næste års tid, vil Jytte Erichsens telefonnummer blive flittigt benyttet af personalet, i den københavnske hjemmepleje og på kommunens 66 plejehjem. Cifrene 35 30 30 10 vil blive kodet ind på vagtplanlæggernes telefoner, og "Jyttes bureau" vil få en opringning, når der mangler en faglært vikar, der kan træde til ved sygdom, ferie og helligdage. Den tidligere forstander fra Røde Kors plejehjemmet i Hjortespring, Jytte Erichsen, har nemlig siden 1. marts været ansat til at opbygge et kommunalt vikarkorps i sundhedsforvaltningens regi. Korpset får base i De Gamles By på Nørre Allé, hvor Jytte Erichsen og fuldmægtig Susanne Kullebo foreløbig er de to eneste medarbejdere, der sidder i midlertidige lokaler oppe under taget. På andensalen i hovedbygningen er der ingen skilte, der antyder, at her ligger vikarkorpsets kommandocentral, men Jytte og Susanne venter også bare på, at lokalerne i gadeniveau skal bliver ledige. I løbet af sommeren skal Indre Nørrebro være prøveklud på ordningen: Hjemmeplejen på Indre Nørrebro, Sct. Josephs Plejehjem, Thorupgården, Sølund, de seks plejehjem i De Gamles By samt Haandværkerforeningens Plejehjem i Emdrup skal prøvekøre ideen om at bestille en uddannet vikar hos kommunen fremfor at ringe til et privat vikarbureau. Endemålet er, at det kommunale vikarkorps kan dække behovet for uddannet arbejdskraft i hele kommunens ældrepleje - i første omgang behovet for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Senere kommer også sygeplejerskerne med. Sundhedsforvaltningen og fagforeningen forhandler i øjeblikket om løn- og arbejdsvilkår for de medarbejdere, der skal indgå i vikarkorpset. Udover medarbejderne med de nye uddannelser, skal aftalen også dække personale med de "gamle" uddannelser, såsom hjemmehjælpere og sygehjælpere, der arbejder under FOAs overenskomster. Kommunens udspil er en bedre timeløn end den, der tilbydes de nuværende ansatte i ældreplejen. Alligevel tror Jytte Erichsen ikke, at konsekvensen vil blive, at hun kommer til at "stjæle" de nuværende medarbejdere fra hjemmepleje og plejehjem: - Lønnen alene gør det jo ikke, vi vil også tiltrække en type medarbejdere, der ikke har behov for faste vagtplaner fire uger frem i tiden, mener Jytte Erichsen. Hun er overbevist om, at vikarkorpset vil blive belønnet for fleksibiliteten: - Medarbejderne i et kommunalt flyverkorps, fortjener mere i løn. Behovene for vikarer ligger ofte i weekends, ferieperioder og aften/nat , og det er jo ikke attraktive arbejdstider for de fleste social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der i dag har fast job." Bestil en vikar Som kontorchef på Udførerkontoret i Sundhedsforvaltningen er Johny Kaufmann med på sidelinjen i opbygningen af vikarkorpset: - Vi håber, at vi kan opbygge et velfungerende korps, der vil føle sig som en del af kommunen med et værdisæt, som vi ønsker, at alle ansatte i ældreplejen skal arbejde efter. Tiden må vise, om vi evner at opbygge sådan en korpsånd,"siger Johny Kaufmann, der håber, at vikarkorpset er fuldt udbygget om et år. Til den tid skal der så være omkring 100 fastansatte "flyvere", og lige så mange løst tilknyttede vikarer. Det er hensigten, at vikarkorpset skal hvile i sig selv, ved at institutionerne køber arbejdskraften gennem kommunen, frem for gennem et privat vikarbureau. Gevinsten skulle gerne blive, at det for de enkelte plejehjem og hjemmeplejeenhederne, vil være billigere at købe en vikar hos Jytte Erichsen end at rekvirere en medarbejder fra et privat vikarbureau, der ofte skal have det dobbelte, eller mere i timen end de nuværende fastansatte i ældreplejen. Ideen er at inddele byen i regioner, så vikarerne kan tilknyttes lokalt og derigennem få lokalkendskab og indsigt i forretningsgangen det konkrete sted. Hovedkvarteret kommer som sagt til at ligge i bygning Z i De Gamles By på Nørrebro, men flyverkorpsets medarbejdere skal ikke nødvendigvis møde her hver dag. Udførerkontoret og lederen af vikarkorpset er i gang med at opbygge en procedure, hvor de tilknyttede medarbejderes uddannelse og jobønsker bliver sat i system, efterhånden som de bliver ansat. Johny Kaufmann giver et eksempel: - Et plejehjem på Amager kan bestille en vikar med bestemte kvalifikationer, hvor vi så kan søge efter en relevant person i vores personalemodul. Bestilleren betaler så os for vikaren, nøjagtig som plejehjemmet gør i dag, overfor de private vikarbureauer. Vi vil kun være formidlere af uddannet personale. Har institutionerne brug for ufaglærte ferievikarer, er det stadig op til det enkelte sted at sørge for det, understreger han. Johny Kaufmann tør dog ikke gisne om, hvor stor en besparelse på vikarkontoen, der kan blive tale om. - Det er meningen, at personalet i det kommunale flyverkorps skal lønnes bedre end de fastansatte, men lønaftalen er i øjeblikket under forhandling med FOA, så jeg tør endnu ikke sige noget om, hvordan de konkrete arbejdsvilkår bliver, slutter han. Private underleverandører Et fuldt udbygget centralt kommunalt flyverkorps, med et par hundrede medarbejdere, kommer dog ikke til at betyde et definitivt farvel til private vikarbureauer i den københavnske ældrepleje. Selv det kommunale vikarkorps vil bruge private underleverandører, hvis det bliver nødvendigt. Det er især det lokalpolitiske mål om, at undgå aflysninger af besøg i hjemmeplejen, der gør det svært at styre vikarkontoen. Også regeringens planer om, allerede fra 1. juli i år at tilbyde alle ældre frit valg mellem private og kommunale leverandører, og frit valg af plejehjem, vil give de kommunale planlæggere endnu en joker, der kan hindre kabalen i at gå op. Fortsætter sundhedsforvaltningens vikarforbrug med at stige 10 millioner om året, som det er sket de seneste fire år, vil udgiften til vikarer i år 2002 med lethed komme op over 80 millioner kroner. De foreløbige tal for første kvartal i år viser, at de københavnske plejehjem og hjemmeplejen til sammen brugte henholdsvis 4,3 millioner kroner i januar, 8,7 millioner kroner i februar og 8,2 millioner kroner i marts måned på vikarer. Det giver et gennemsnit på 7 millioner kroner om måneden - og får "Jyttes bureau" ikke denne udgift til at falde - runder København de 90 millioner på vikarkontoen ved udgangen af år 2002.