Læs op Udskriv $name Vi skal altid række fingeren i vejret Mangel på sygeplejersker fyldte endnu en gang mediebilledet, i løbet af januar måned. Denne gang i anledning af regeringens tiltag, for at formindske ventelister til sygehusene. I Københavns Amt har amtsrådet netop givet grønt lys, for et projekt om opgaveglidning, som fagforeningerne i sygehuspersonalet står bag. Projektets formål er mere tilfredse medarbejdere, samt at tilrettelægge og effektivisere arbejdsgange. Derfor irriterer det fællestillidsrepræsentant Susanne Grønsund, at al fokus er på sygeplejerskerne. Af Merete Astrup På Københavns Amts sygehus i Gentofte (KAS Gentofte) er man allerede langt med kompetence-udviklingen. Den indebærer, at social- og sundhedsassistenterne udfører nogle af de opgaver, sygeplejerskerne hidtil har haft. - Hos os har vi lavet kompetence og udvikling for alle grupper i plejepersonalet, også sygehjælpere og plejere. Det irriterer mig, at vores grupper ikke eksisterer i den offentlige debat. Vi skal hele tiden selv række fingeren i vejret og sige, at vi er her. Der er ingen, der benægter, at der er mangel på sygeplejersker, men der er opgaver, der allerede klares af social- og sundhedsassistenter, og de kan bruges til endnu mere, når de får lov. Det ser vi her på Gentofte, siger Susanne Grønsund, som er fællestillidsrepræsentant for plejepersonalet. Hendes pointe er, at en synliggørelse af social- og sundhedspersonalet og det arbejde, de rent faktisk udfører og som de er ved at udvikle, kan øge interessen for at søge ind på social- og sundheds-uddannelsen. For der er tale om personalemangel hos alle grupper, og både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har et rekrutteringsproblem, som ikke vil ikke blive mindre i fremtiden. Med mindre der altså sker noget. Gråzoner Rekrutteringsproblemet til sygehusvæsenet, er baggrunden for det projekt, om opgaveglidning og kompetenceudvikling, som Københavns Amt netop har sagt god for. (Projektet er omtalt i infoa november sidste år). På Gentofte glæder de sig nu til at videreudvikle det, de har gang i. - Takket være en visionær vicesygehusdirektør, har vi for lang tid siden taget fat på, hele kompetence udviklingen. Alle afdelinger har lavet kompetence- og udviklingsbeskrivelser. Ud over, at det er betydningsfuldt at have disse beskrivelser, så er hele processen med at udarbejde dem værdifuld, forklarer Susanne Grønsund. - Hvordan forestiller I jer, at arbejdet med opgaveglidningen skal ske? - Jeg forestiller mig, at vi putter alt ned i en hat og hælder det hele ud på bordet, således at vi ser på alle funktioner med friske øjne. Det handler ikke om, at nogle skal have rundsave på albuerne og tage opgaver fra andre. Der er i hver faggruppe en faglig ekspertise, som naturligvis fortsat skal blive der. Men der er nogle gråzoner med funktioner, som kan glide fra læger til sygeplejersker, fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter o.s.v., siger Susanne Grønsund. Birgitte Thesbøl, tillidsrepræsentant for social- og sundhedsassistenterne på gynækologisk afdeling, ser også nye muligheder. - Jeg ser nogle håndværksopgaver, som kan fordeles anderledes. For eksempel ser jeg ingen problemer i, at social- og sundhedsassistenterne kan lære at række instrumenter til en læge. I gamle dage havde man operationsteknikere på en operationsstue, men de opgaver blev sygeplejerskerne på et tidspunkt oplært i. På gynækologisk afdeling har vi slet ingen sygeplejersker, men udelukkende jordmødre, læger og social- og sundhedsassistenter. Hun efterlyser nytænkning over hele linjen. - På min afdeling kan jeg da godt forestille mig, at vi kunne oplæres og tage nogle af jordmødrenes opgaver, så de får mere tid til andre opgaver. Generelt handler det om at se på, hvilke opgaver, der skal løses på de enkelte afdelinger. På den måde kan man tænke i nye baner og bygge teams op på alle afdelinger. Men det kræver også en holdningsændring hos os alle. Sygehusvæsenet er jo et meget hierarkisk system. Ledere på spring Hierarkiet i sygehusvæsenet, kan være en af de svære hurdler for udvikling. Det er ingen hemmelighed, heller ikke på Gentofte, at ledere og ledelser har det lidt svært med at uddelegere kompetence og ansvar. - Kan man forstille sig, at hatten kunne indeholde ideer om nye ledelsesstrukturer, så andre faggrupper end læger og sygeplejersker kunne udvikle sig til ledere på nogle niveauer? - Jeg kan godt forestille mig, at social- og sundhedsassistenterne kunne blive ledere af nogle afdelinger på sygehusene. I første omgang kunne jeg sagtens se, at vi i det mindste kan blive ledere for vores egne grupper. Ledelse er jo også noget man skal lære, og et lederpotentiale er ikke forbeholdt enkelte faggrupper. Men det kræver, at man ser og udvikler evnerne hos de enkelte medarbejdere. Det er de nuværende ledelser, der skal være dygtige. Susanne Grønsund mener, at alt skal ligge åbent. Men hun påpeger samtidig, at udviklingen skal foregå i et tempo, så ingen bliver forskrækket. - For det er jo også sådan, at nogle medarbejdere i vores grupper har vægret sig lidt ved det nye ansvar, de skal have. Vi skal ikke glemme, at det har taget en del år at nå dertil, hvor vi er nu. Men vi har vind i sejlene nu, og jeg tror det er vigtigt i forhold til rekruttering til uddannelsen, at mulighederne er til stede. I den forbindelse nævner hun også, at praktikvejlederkurserne bliver bedre. Praktikvejlederne får et større ansvar for de elever, der kommer fra den nye social- og sundheds uddannelse. Både hun og Birgitte Thesbøl forventer sig meget af projekt "Opgaveglidning og udvikling", som skal starte på en udvalgt afdeling på hvert af de tre sygehuse i amtet. Sideløbende fortsætter kompetenceudviklingsarbejdet på Gentofte.