Læs op Udskriv $name Social- og sundhedshjælpere har de hårdeste jobs Stress, hårdt slid og manglende indflydelse på jobsituationen, sætter social- og sundhedshjælperne og hjemmehjælperne øverst på den tvivlsomme hitliste, der hedder nedslidning og sygdom på grund af arbejdet, viser ny videnskabelig undersøgelse. Pauser og et mindre hektisk arbejdstempo kan rette op på det. Af Merete Astrup Vi vidste det godt selv: Social- og sundhedshjælperne, hjemmehjælperne og plejeassistenter på plejehjem, i ældreboliger og især i klienternes egne hjem bliver mere syge og hurtigere nedslidte end næsten alle andre grupper på arbejdsmarkedet. Men det er ikke kun de hårde løft og de mange timer stående eller gående, der slider på kroppen. Utilfredsstillende løn, manglende udviklingsmuligheder og kun ringe indflydelse på arbejdssituationen sender også social- og sundhedshjælperne ud i sygdomsspiralen, og her er årsagen utilfredshed, frustrationer og dermed masser af stress. Det er blot en af konklusionerne i en undersøgelse, forskerne Finn Tüchsen og Harald Hannerz netop har offentliggjort i det amerikanske tidsskrift for arbejdsmedicin, American Journal of Industrial Medicin. Arbejdsmiljø Instituttet (AMI) har indsamlet sygehusenes indlæggelsespapirer, og de to forskeres analyse af dem viser, at SOSU-hjælpere er en meget udsat gruppe. For eksempel viser det sig, at antallet af astma syge Social- og sundhedshjælpere og hjemmehjælpere med arbejde i private hjem, er steget stærkt i de seneste år. Det kan være resultatet af at arbejde i et miljø præget af støv, mider og allergifremkaldende stoffer, mens mennesker med arbejde på for eksempel et hospital eller et plejehjem arbejder i et miljø, hvor mulighederne for at kontrollere netop sådanne fænomener forhold eksisterer. Åreknuder og muskelskader Det er blot et af flere eksempler i de to forskeres undersøgelse. Den er blevet til på baggrund af et ønske i Arbejdsministeriet i 1999 om at kortlægge sygdomsmønstrene hos Social-og sundheds-hjælperne og hjemmehjælperne, skriver forskerne i forordet til undersøgelsen, og deres resultater viser, at der i allerhøjeste grad er brug for en målrettet indsats for at forbedre forholdene. Mulighederne er nok begrænsede, når det gælder de Social- og sundhedshjælpere, som arbejder i klienternes egne hjem, mens arbejdspladser på for eksempel plejehjem og i ældreboliger i højere grad kan indrettes, så de også tager hensyn til de ansattes arbejdsmiljø og dermed helbred. Men selv her er den gal. For ens for alle medarbejderne er det, at de står og går meget. De løfter mere end stort set alle andre kvindelige lønmodtagere, og de bøjer sig meget. Det fører ofte til åreknuder og muskelskader, og det bliver ikke bedre af, at muskelstyrken svinder med alderen, og at den svinder hurtigere hos kvinder end hos mænd. Der er med andre ord en helt forkert sammenhæng mellem kroppens formåen og kravene til den, lyder en af konklusionerne i artiklen i det amerikanske tidsskrift for arbejdsmedicinering. Behov for pauser En af løsningerne er flere pauser, og kaffepausen efter indsatsen i klientens private hjem eller på et plejehjem ville være 'velgørende' i indsatsen mod for eksempel åreknuder, skriver forskerne. Men de konstaterer samtidig, at mulighederne for at tage en pause er blevet mindre, og dermed er risikoen for skader også steget. Antallet af åresygdomme blandt social- og sundhedshjælperne og hjemmehjælperne er i hvert fald steget, viser tal fra både Danmark og andre nordiske lande. Men det er ikke kun musklerne, der tager skade. Antallet af hjerte-karsygdomme er også stigende i faggruppen, og det skyldes ikke, at de ryger mere end andre. Forskerne peger derimod på sammenhængen mellem disse sygdomme og stress. 'Et hektisk job med få muligheder for at lære, med store psykologiske krav og få muligheder for at få indflydelse på arbejdet er eksempler på typer af stress, som forbindes med hjerte-karsygdomme', står der i de to forskeres artikel.