Læs op Udskriv $name Tættere på medlemmerne Medierne kaldte Dennis Kristensen medlemmernes mand, da han blev valgt til formand for FOA 16. maj i år. Sådan har han vist aldrig sagt det selv, men det ligger ham stærkt på sinde at få beslutningerne ud til medlemmerne og udvikle demokratiet i højere grad end i dag. - Der ligger en kæmpe udfordring i at bringe os tættere på medlemmerne, siger Dennis Kristensen i dette interview, hvor han også gør sig tanker om forhandlingsfællesskabets fremtid i KTO. Han anklager regering og kommuner for at presse overenskomstaftalerne med deres økonomiaftale. Af Merete Astrup Dennis Kristensen har taget plads i formandskontoret på Staunings Plads. Omgivelserne og Dennis matcher egentlig ikke rigtigt hinanden. Det er noget med de mørke tunge møbler og udsmykningen på væggene. Der er noget "Herreværelse" over det, som ikke harmonerer med Dennis Kristensen, som denne solskinsmorgen kommer lige fra Fitness Centret. Han siger da også, at ledelse og stil vil gøre en forskel fra hans forgænger. Men ellers skal vi ikke forvente et større kursskifte. - FOA har jo kun skiftet formanden ud. Linien er lagt på kongressen for to år siden og holder kongresperioden ud, siger han. Et andet spørgsmål er overenskomsterne og Klos fremtid. Dennis Kristensen blev valgt ganske få dage efter, at et meget lille flertal af lønmodtagerne sagde ja til den overenskomst, som var blevet til med forligskvindens mellemkomst, mens arbejdsgiverne var mere tilfredse. Bryder ned Den lave stemmeprocent i FOA bekymrer Dennis Kristensen, men lige nu er han mere bekymret over, at overenskomstaftalen bliver presset i den kommuneaftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået. Problemet er følgende: til næste år har kommunekasserne ikke penge til Ny Løn til det antal ansatte, der er i dag, hvis forudsætningerne i de nye overenskomster skal overholdes. - Enten skal kommunerne ud og fyre ansatte, eller også skal de spare andre steder i velfærden. Det er da nedbrydende for aftalesystemet, at man ændrer forudsætningerne kun halvanden måned efter, at vi med møje og besvær er enedes om løn og arbejdsvilkår, siger forbundsformanden. Opgør med traditioner Kun en tredjedel af FOA´s medlemmer stemte om overenskomsten, og denne meget lave stemmeprocent bør vække til alvorlig eftertanke, for det handler også om demokratiet, mener Dennis Kristensen: - Udfordringen ligger i at bringe os tættere på medlemmerne. Som noget af det første skal vi gøre op med de traditioner, vi har i FOA som i andre dele af fagbevægelsen, hvor vi træffer de store beslutninger i det repræsentative demokrati. J eg synes, at vi ved alle store beslutninger skal bringe beslutningerne tilbage til medlemmerne. Helt ud på arbejdspladserne. Det tror jeg vil fremme både dialogen og engagementet, siger Dennis Kristensen. Han påpeger problemet med et faldende engagement, et dalende aktivitetsniveau og et faldende medlemstal ikke blot i FOA, men de fleste steder i fagbevægelsen. Dennis Kristensen mener tillige, at fagbevægelsen har et andet problem, der forhindrer smidighed. - Vi har en tendens til at bygge os op i en pyramideform. Hver gang vi laver en ny forsamling eller organisation, lægger vi den bare ovenpå. Vi har aldrig været gode til at nedlægge eksisterende organisationer, når vi laver nye. Det betyder, at vi har flere foraer, hvor der foregå de samme ting, og det giver ofte en længere vej til medlemmerne. Det giver også en masse dobbeltarbejde som tager tid, der måske kunne bruges anderledes. Det er en uskik, vi må ændre. Det gælder også, når vi skal snakke KTOs fremtid. Færre fælles krav Dennis Kristensen er ikke i tvivl om, at forhandlingsfællesskabet skal bevares. Men hvordan fremtidens forhandlingssystem ser ud, har han lige nu svært ved at se. - Vi skal under alle omstændigheder finde ud af, hvordan vi strukturerer os, så vi får overenskomstforhandlingerne tættere på medlemmerne, siger han og uddyber: - Jeg tror, vi skal overveje hvor meget i en overenskomstforhandling, der er fælles for alle. Måske skal vi lægge mere ud til de specielle forhandlinger. Jeg kan godt forestille mig, at der skal lægges så lidt som muligt i de fælles forhandlinger. Så bliver opgaven, hvordan vi spænder et sikkerhedsnet ud, som løfter generelt, og så ellers lade brancher og de enkelte forbund forhandle resten. En del af kritikken af denne overenskomst er jo, at andre end ens eget forbund har bestemt over min overenskomst. En kritik jeg godt forstår, og det er svært at føle ejerskab over noget, man mener, at andre har besluttet, mener Foss formand. Kommer ikke an på størrelse I det hele taget må fagbevægelsen og altså også FOA give medlemmerne en opfattelse af, at det er gavnligt at være medlem. Ellers bliver vi fravalgt, mener Dennis Kristensen. Det sker ikke gennem endeløse strukturdebatter, som fagbevægelsen efter hans mening har en tendens til at igangsætte, når man støder på problemer. Og det er altså ikke særlig sexet at diskutere struktur, som Dennis siger. - Principielt synes jeg ikke, at vores medlemmer skal belemres med en strukturdebat, der ofte er for feinscmekere. Det er vores pligt i ledelsen at føre den. Det væsentlige vi skal diskutere sammen med de enkelte FOA afdelinger og amter er, hvordan opgaverne løses bedst. Nogle opgaver kan løses enkeltvis i en FOA-afdeling uanset størrelse, mens andre FOA-afdelinger kan løse opgaver i fællesskab. I Nordjylland løses opgaverne på en måde og i København og omegn måske på en anden måde. Det er ikke størrelsen på en FOA-afdeling, der er afgørende for, at opgaverne løses, forklarer Dennis Kristensen. Han tror grundlæggende ikke på beslutninger fra oven om at sammenlægge afdelinger. Ikke mindst af hensyn til demokratiet bør samarbejde mellem afdelinger eller sammenlægning af afdelinger bygge på lokale beslutninger. - Det skaber ikke kreativitet, hvis vi centralt tvinger nogle afdelinger til at arbejde sammen. Struktur er under ingen omstændigheder noget, der skal trækkes ned ovenfra, det skaber hverken glæde eller engagement. Rundetårn og tordenskrald Til efteråret tager forbundsformanden på turné i afdelingerne for at finde ud af, hvor det brænder på. - Lad os se på de konkrete opgaver og lad os se på, hvordan opgaver løses ude i afdelingerne og ude på arbejdspladserne. Ude på arbejdspladserne er der ikke tid til at diskutere, om Rundetårn eller et tordenskrald er højest. I et amt har man eksempelvis et amtsbudget og en sygehusplan til fælles. Der er rammeaftaler, der skal udfyldes lokalt. Det er pinedød nødvendigt, at vi arbejder sammen også på tværs, hvilket I selv har gode eksempler på i Social- og Sundhedsafdelingen, lyder det fra Dennis Kristensen. Han mener i øvrigt, at noget af det arbejde, der foregår lokalt, kan påvirke centralt. - Jeg mener, at forbundet skal skabe de bedste betingelser for det fælles og tværfaglige arbejde, der skal foregår decentralt, siger han overbevisende. Han erindrer om, at vi i samfundet befinder os i en periode, hvor der politisk sker en centralisering og decentralisering på en og samme tid. Budgetter og opgaver ligger i det kommunale selvstyre. Samtidig kræver regeringen stramme økonomiaftaler med amter og kommuner, og dikterer skattestop, som vil stække udviklingen lokalt. Non profit Og så til udliciteringen. Her er et område, hvor Dennis Kristensen har en helt anderledes holdning end sin forgænger, Poul Winckler. Dennis Kristensen er arg modstander af udlicitering, men læner sig ikke tilbage. Tværtimod har han siden den første udlicitering været konstant på tæerne i debatten og i de konkrete tilfælde. - Også udliciteringen vil foregå lokalt i kommuner og amter. Man bruger meget tid på det på Christiansborg, og den debat skal vi som forbund blande os i, såvel som vi skal blande os i lovgivningen. Men udliciteringen sker ude i amterne, derfor skal vi være med i udbud og tilbud, som vores medlemmer også har været med til på deres arbejdspladser, understreger Dennis Kristensen . Han fortsætter: - Hvis ellers konkurrencevilkårene var rimelige og lige, så skal vi i det offentlige principielt være de billigste, fordi vi ikke skal skaffe profit. Vi har bare ikke lige vilkår. Omvendt ser vi også efterhånden, at de private virksomheder kaster håndklædet i ringen, fordi det bliver for dyrt for dem. Senest har vi set Senior Care opgive plejen i Frederiksberg Kommune. Et mantra, kalder Dennis Kristensen det, når kommuner og amter tilsyneladende alligevel fortsætter deres ihærdige forsøg på at "skille" sig af med nogle opgaver. - Jeg ser tre hovedårsager til denne politik. Den første er rent ideologisk, den anden er rent økonomisk i den tro at de kan hente penge hjem, og så er der dem, der mener, at de ikke kan leve med at blive kritiseret af andre for at være umoderne. De sidste er næsten de sværeste. Dennis Kristensen tror, at de private virksomheder får det svært på de bløde områder som plejen. - For det er vi gode til. Til gengæld mener han, at det offentlige kan og bør lære af det private erhvervsliv på de områder, der hedder ledelse, kommandoveje og systemplanlægning. Tidsrøver Der bliver nok at se til i amter og kommuner fremover, når udfordringsretten træder i kraft. Altså den forpligtelse kommuner og amter får til at vurdere private firmaers uopfordrede tilbud. Dennis Kristensen ryster let på hovedet alene ved tanken om, hvad det kommer til at kræve af tid i embedsmandsværket og på ledelsesniveau, som kunne bruges til at udvikle sine egne arbejdspladser og service for borgerne. Det bliver en lang historie, som vi helt sikkert får mulighed for at vende tilbage i løbet af efteråret, så vi står af her og lader forbundsformanden tilbage. Og så skylder vi at fortælle, at der vist er planer om ændre lidt på indretningen i formandskontoret.