Bare rolig vi står stadig sammen…
Medierne koger næsten over af harme over at vores (nu tidligere) formand skulle have gået enegang i forbindelse med det forlig der er indgået med Danske Regioner.
For det første kan det næppe kaldes enegang når forliget er indgået sammen med 11 andre forbund.
For det andet så var man nået der til, at det eneste der skilte parterne var, at sygeplejerskerne og akademikerne ønskede en større sikkerhed for at deres betalte frokostpause ikke blev inddraget.
De i alt 12 forbund der indgik forliget var trygge ved den formulering der kunne aftales med arbejdsgiverne, alle forringelser som arbejdsgiverne ellers havde truet med var taget af bordet og der blev aftalt lønstigninger der lå meget tæt op ad det vi oprindeligt havde forlangt.
Sygeplejerskerne og akademikerne havde samme tilbud. Det valgte de på grund af deres krav til den betalte frokostpause at takke nej til og de forlod derefter forhandlingerne. De kan stadig tilslutte sig forliget eller forsøge at forhandle noget bedre hjem selv.
Der er altså ikke tale om at nogen løber fra andre, men der i mod tale om at en ansvarlig forhandler lukker forliget, frem for at sende sine medlemmer ud i en konflikt på baggrund af usikkerheden om en betalt frokostpause – en usikkerhed vi selv har svært ved at se.