Unormalt dårlige normeringer er blevet normalen
• 6 ud af 10 ansatte er dagligt alene med en børnegruppe. Næsten 3 ud af 4 ansatte (71 %) er alene med en børnegruppe på faste tidspunkter.
• 12 % af de ansatte oplever, at deres alenearbejde ”ofte” eller ”meget ofte” fører til farlige eller uforsvarlige situationer for børnene. 30 % mener, at det sker ”nogle gange”.
• Halvdelen af de ansatte, der er alene med børnegrupper, mangler i de situationer tid til at give børnene trøst og omsorg
(Fra medlemsundersøgelse i 2015 om ”Alenearbejde i daginstitutioner”, hvor 234 har deltaget)
Hverdagen for størsteparten af pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter er nu den, at vi har faste alene-vagter, hvor vi er alene med mange børn i lang tid af gangen, og hvor det kan udvikle situationer, der kan være farlige for børnene, og hvor det kan være umuligt at finde tid til at give den nødvendig omsorg. Unormalt dårlige normeringer er blevet normalen, og det påvirker os og vore kolleger i en grad, så mange rammes af stress og belastningsskader.
Hvad skal der til, for at trivselsundersøgelsernes røde tal får alarmklokkerne til at ringe så højt hos vore politikere, at de rent faktisk gør noget ved det?
Det faldende børnetal, som flere af vores kommuner har været ramt af igennem de seneste 2-3 år, kunne ellers have været en passende anledning til at få forbedret normeringerne i vores daginstitutioner og dermed arbejdsmiljøet for de ansatte. I stedet har man langt de fleste steder brugt faldet i børnetallet som undskyldning for at nedlægge kommunale daginstitutioner eller sammenlægge institutioner til større enheder – sætte hverdagen så meget i struktur, at børn og personale har vanskeligt ved at trives og udfolde sig i det – med det ene formål at skære personaleforbruget ned til det absolutte minimum for at spare yderligere.
Hentet ud fra sin egen virkelighed, fortæller David, som er ansat i en sfo: ”Det er da helt normalt, at jeg har en 40-50 børn med i gymnastiksalen, hvor jeg har dem alene. Så må vi jo så bare se, hvordan vi klarer den, hvis én af dem kommer til skade.”
Nok er nok! – Det mener man også i Odense, hvor man som den eneste fynske kommune har valgt at tilføre Børn- og Ungeområdet flere penge alene med det formål at ansætte mere personale i institutionerne.
Men skal det alene være op til de til enhver tid siddende kommunalbestyrelser i de enkelte kommuner at kunne skrue grænseløst op og ned for så væsentlig en forudsætning for trivsel blandt både børn, forældre og personale, som normeringen er? Vi synes, at udviklingen viser, at det er både farligt og uholdbart.
Børn har krav på tid sammen med voksne – god tid! Forældre, der overlader deres børn i andres varetægt, har krav på at kunne gøre det i forvisning om, at deres barn bliver set, hørt og talt med hver eneste dag. Og personalet i vore daginstitutioner og på vore skoler har krav på at kunne gå raske hjem fra arbejde hver dag med følelsen af at slå til og have gjort en forskel.
Støt os i vores arbejde for minimumsnormeringer, og gør det til et tema ved både kommunalvalg og folketingsvalg:
- max. 3 børn pr. voksen i vuggestuer
- max. 6 børn pr. voksen i børnehaver
- max. 9 børn pr. voksen i skolefritidsordninger
Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samlet til generalforsamling i PMF Fyn d. 27. april 2017