Skal vi arbejde for dagpengene?

Verden bliver altid lidt mere interessant, når kontroversielle forslag dukker op.

Lærerforeningens forslag, om at deres nyuddannede medlemmer skal arbejde for deres dagpenge, er et sådan forslag.

Der har da også været flere – også fra fagbevægelsen – der straks er faret i blækhuset og har fordømt forslaget. Andre har kunne se mulighederne i forslaget.

Og Lærerforeningens intentioner virker nu gode nok, hvis altså ikke deres forslag skal bruges til at skubbe andre faggrupper ud i arbejdsløshed – det er trods alt set før.

Men hvis vi nu bare nøjes med at tillægge lærerforeningen gode og reelle intentioner, så er udgangspunktet, at det er en national katastrofe, at vi uddanner unge mennesker direkte ud i arbejdsløshed. Det er ikke kun nyuddannede lærere som lander i arbejdsløshedskøen, vores stærkt voksende gruppe af nyuddannede pædagogiske assistenter oplever det samme. Det er der sikkert flere grunde til, men næppe nogen gode…

De ansættes af kommuner og regioner som elever – og det er nok uden lige den uddannelse, der er størst søgning til. Desværre undlader de kommuner, der lokker de unge med elevpladser, at gøre en aktiv indsats for at skaffe dem et arbejde efter endt uddannelse – jeg kan faktisk ikke huske nogen sinde at have set en stilling som pædagogisk assistent opslået i f.eks. Odense Kommune.

En måde at sikre at de nyuddannede pædagogiske assistenter ikke mister tilknytningen til det fag, som de har uddannet sig til, kan være en ordning, hvor de som nyuddannede kan opleve, at deres dagpenge bliver brugt aktivt. Det vil sikre dem en tættere tilknytning til faget og arbejdsmarkedet frem for at blive brugt inaktivt til bare at dække et indtægtstab.

Det skal selvfølgelig foregå på overenskomstmæssige vilkår – de skal have den rigtige løn – ingen skal arbejde gratis eller på en eller anden ”næstenrigtigløn”, og ordningen må ikke stå i vejen for, at de kan få et ordinært arbejde.

Til gengæld synes jeg, at de nyuddannede pædagogiske assistenter skal indgå i arbejdspladsens arbejde på lige fod med alle andre – det er den eneste måde, hvor vi kan sikre en reel tilknytning til faget.

Sidst men ikke mindst skal det sikres, at kommuner ikke bare vil udnytte ordningen til at fylde huller ud med eller til at spare yderligere på området.