Trivsel

Som TR og AMR skal du være med til at arbejde for at forbedre trivsel på arbejdspladsen.

Trivsel handler om hvordan, du og dine kolleger har det på arbejdspladsen - altså hvordan I reagerer på det psykiske arbejdsmiljø. Hvis I har et godt psykisk arbejdsmiljø, så er der større sandsynlighed for, at I trives, mens et dårligt psykisk arbejdsmiljø giver mindre trivsel og fx stress.

Trivselsaftalen - en aftale der forpligter arbejdspladsen til at arbejde med trivsel og sundhed.

Trivselsaftalen har eksisteret siden overenskomstforhandlingerne i 2008 og har til formål at forbedre og udvikle de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen, at styrke forebyggelses- og fastholdelsesindsatsen samt nedbringe sygefraværet.

God kommunikation er afgørende for jeres trivsel

Den allervigtigste forudsætning for at få mere trivsel i hverdagen er, at I kan tale sammen på arbejdspladsen, og at I har fokus på, hvad der giver trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Både AMR og TR kan sætte dialog om arbejdsmiljø på dagsordenen – gerne og helst i samarbejde med ledelsen. Der er en række metoder til at gøre det nemmere at få taget hul en dialog og samtaler i hverdagen om arbejdsmiljø.

Trivsel giver overskud og er tegn på balance. Det er også en god investering for arbejdspladsen. Men vil I øge jeres trivsel, kræver det, at I tager et fælles ansvar og forankrer arbejdet på alle niveauer på arbejdspladsen.

Trivsel på arbejdspladsen handler om balance mellem ressourcer og de krav, der stilles. De samme vilkår opleves forskelligt. Derfor er bl.a. en åben dialog mellem ledere og medarbejdere vigtigt for et godt psykisk arbejdsmiljø Godt psykisk arbejdsmiljø kræver en fælles indsats. Det betyder, at jeres arbejde med at forbedre trivslen skal foregå på 4 forskellige niveauer: Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisations-niveau.

  • Individet: Det er individuelt, hvad der skal til, for at vi oplever trivsel. Derfor skal du fortælle om dine behov og gøre opmærksom på, hvornår du føler dig presset.
  • Gruppen: Hvad kan I fællesskab gøre for bedre trivsel. Arbejdspladsens sociale liv udspiller sig oftest i hele personalegruppen.. Derfor er gruppens trivsel vigtig. I bør jævnligt tale om, hvordan jeres samarbejde forløber.
  • Ledelsen: Lederen har som leder med personaleansvar og leder af arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen, et særligt ansvar for, hvordan medarbejderne oplever og trives på arbejdspladsen. Lederen skal skabe engagement, tillid og trivsel ved at inddrage og anerkende medarbejderne. Gerne ud fra en vurdering om hvordan den enkeltes faglige, sociale og personlige styrker kan anvendes bedst muligt i det daglige pædagogiske arbejde. Have øje for hvordan den enkelte kan opgave ,- og kompetenceudvikles.

Hav fokus på trivsel ved store strukturændringer

Det er særligt vigtigt at I har fokus på medarbejdernes trivsel, når der sker store ændringer på arbejdspladsen, fx som resultat af arbejdsorganisatoriske overvejelser, struktur ændringer, omlægninger eller nedskæringer.  Opgaven er information, formidling, inddragelse og medbestemmelse – kort sagt at skabe rammerne for at kollegaerne kan bevare positive forventninger til fremtiden. På dagtilbudsområde og skoleområdet har vi mærket store ændringer de sidste par år.

Omstruktureringer, sammenlægninger og nedskæringer, har medvirket til at der er færre hænder til at udføre arbejdet, samtidig med at stilles større krav ift. dagtilbudsloven, dokumentation, lærerplaner og inklusion…. Her er det ekstra vigtigt, at sætte fokus på trivslen, for at skabe størst mulig tryghed og ejerskab af en omsorgs, - og arbejdspladskultur… Det skal undgås, forandringer og nye vilkår slider så meget på medarbejderne, at de bliver stressede, syge eller i værste fald ikke kan holde til arbejdslivet.

Hvis der er problemer med fravær på arbejdspladsen, er det altså i sig selv en god grund til at gøre noget ved trivslen. Medarbejdere er mindre tilbøjelige til at forlade en arbejdsplads, hvor de trives. Erfaringer fra mange arbejdspladser viser, at trivsel og medarbejdertilfredshed medvirker til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Med god trivsel kan man også forhindre, at dygtige medarbejdere bliver slidt ned og må forlade arbejdsmarkedet før tid.

Næsten 3000 helbredsbetingede førtidspensioner årligt skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det er en fordel at tænke trivslen ind i:

  • Personalepolitikken: Sygefraværssamtaler, stresssamtaler, afskedigelsessamtaler, seniormedarbejdersamtaler osv.
  • Kompetenceudviklingen: MUS, GRUS, kompetenceudviklingsprogrammer for medarbejdere og ledere.

Arbejdsmiljøindsatsen: Procedurer for og redskaber til APV og trivselsundersøgelser.

Hvad gør andre arbejdspladser?

Mange arbejdspladser har procedurer for og afsat ressourcer til at hjælpe stress- og kriseramte medarbejdere. Det kan fx være i form af krisenetværk med betalt psykologbistand. Ligeledes iværksætter mange arbejdspladser initiativer for at fremme medarbejdernes sundhed, fx med sund mad i kantinen eller tilbud om rygeafvænning.

Anerkendende Øvelser

Flere arbejdspladser har gode erfaringer med at bruge en anerkendende tilgang til at fremme trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø. Tilgangen handler bl.a. om at fokuserer på det, der fungerer - både i den daglige kommunikation og i udviklingsprojekter. Den kan være et godt supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø, men er i sig selv ingen mirakelkur.

Fokus på ønsker og løsninger

Den anerkendende tilgang er en særlig måde at tale om arbejde og arbejdsmiljø på. Grundfilosofien er at tage afsæt i det velfungerende og det, vi gerne vil have mere af. Kort sagt: at fokusere mere på ønsker, styrker og løsninger. Tilgangen kendes også som "anerkendelse" eller ”appreciative inquiry”.

En vej til øget trivsel

Bedre samarbejde, større trivsel, højere kvalitet i opgaveløsningen, mindre stress og mere tilfredse brugere. Det er nogle af de resultater, arbejdspladser har opnået ved at udvikle trivsel og arbejdsmiljø gennem en anerkendende tilgang. En anerkendende kultur kan både fremme arbejdsglæden og styrke evnen til at finde fælles løsninger.