Stress

Stress opleves individuelt, men skal løses i fællesskab. Stress er kroppens og psykens måde at fortælle os, at der er noget galt i vores hverdagsliv. Stress er en reaktion på, at vi udsættes for store belastninger – derfor betegnes stress også en belastningsreaktion.  Stress opbygges gennem længere tid, men kroppen udsender signaler der advarer.

Ikke al stress er usund – der er forskel på kortvarende og længerevarende stress.

Stress kan vise sig på mange måder. Der kan være både kropslige, psykiske og adfærdsmæssige symptomer.

  • Kropslige er fx hovedpine, hjertebanken, uro, mavesmerter m.m.
  • Psykiske symptomer er træthed, ulyst, humørsvingninger, hukommelsesbesvær m.m.
  • Adfærdsmæssige symptomer er fx søvnproblemer, ugidelighed, øget sygefravær, øget forbrug af stimulanser som kaffe og cigaretter, m.m.

Stress-reaktionen er vores alarmberedskab. Alarmen sætter i gang, når vi kommer i udfordrende situation - det kan for eksempel være, når der sker noget uventet. Stress-reaktionen består i, at vores autonome nervesystem sætter i gang, og at produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Det er hormonerne, der bringer vores krop i alarmberedskab. Vi kan mærke det ved, at vores hjerte slår hurtigt, vi begynder måske at svede og vi bliver fokuserede på den udfordring, vi står overfor. Reaktionen skærper sanserne og sætter os i stand til at handle hurtigt.

Den sunde reaktion

Fornemmelsen af kroppens alarmberedskab kan være ubehagelig, men alarmreaktionen er helt normal.

Får vi løst udfordringen, der stresser os, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen. Det er nødvendigt for os, at kunne reagere hurtigt i pressede situationer, og stressreaktionen er derfor sund. Tal om stresssymptomerne. Den ærlige snak er første skridt ud af stress.

Ved at tage stress alvorligt, kan AMR og TR være med til at forhindre alvorlig stress og dermed også længerevarende sygdom pga. af stress. Ved at forebygge stress er man således også med til at sikre, at arbejdspladsens budgetter ikke belastes af vikarer.

Herudover er mange stressforbyggende initiativer med til at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen.

Stress rammer den enkelte men er tegn på arbejdspladsens sygdom. Derfor skal både den enkelte og arbejdsplads Stress er kroppens og psykens måde at fortælle os, at der er noget galt i vores hverdagsliv. Stress er en reaktion på, at vi udsættes for for store belastninger – derfor betegnes stress også en belastningsreaktion.

Kortere og langvarig stress

Den kortvarige stress er kroppens første reaktioner på, at der er noget der er, som det ikke plejer at være. Et alarmberedskab, som ikke nødvendigvis er dårligt. Kortvarig stress med efterfølgende tid til at restituere i er ikke farligt og det kan giver ekstra energi til at klare en kortvarig presset/uvant situation.

Den langvarige stress opstår, når presset fortsætter og kroppens alarmberedskab ikke falder til ro, men udvikler sig mod permanente negative symptomer, som bliver mere og mere alvorlige. Den langvarige stress opstår, når de situationer, der stresser os, ikke forsvinder eller bliver håndteret, men fortsætter i uger, måneder eller år.

Det er ikke skadeligt at ligge søvnløs i et par nætter op til en større begivenhed, som man har ansvaret for. Fortsætter søvnløsheden og bliver ledsaget af anspændte dage, hovedpine, irritation og siden af vejrtrækningsproblemer, angst og udmattelse så er der sandsynligvis tale om langvarig/intens stress, som kræver langvarig restitution.

Hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol, er den i konstant beredskab. Når kroppen på denne måde ikke får lov til at slappe af, bliver det skadeligt for os.

Længerevarende eller gentagne stressperioder kan med tiden være årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.

Langvarig stress starter altid med kortvarig stress, og der er virkelig meget gevinst ved at opdage stressen, mens den er i det kortvarige stadie.

Som AMR og TR har du opgave at være med til at få øje på stresssituationer og på dine kollegers trivsel. Det er vigtigt at tage at opdage når de første syptomer er der, at være med til at forebygge og håndtere stress. Hvis du sidder i et MED-udvalg skal du være med til at aftale retningslinjer for forebyggelse og håndtering af stress.

Symptomer på stress

Hvis der er en eller flere af disse symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at man oplever langvarig stress.

Fysiske tegn på stress:

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:

  • Søvnproblemer
  • Mangel på engagement
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol

Værktøjer

Branchearbejdsmiljørådet for Social & Sundhed har i samarbejde med bl.a. FOA udarbejdet otte værktøjer som arbejdspladserne kan bruge til forebyggelse af stress. Værktøjerne handler om både personlige strategier og fælles holdninger og visioner på arbejdspladsen.

De otte værktøjer tager alle udgangspunkt i en værdsættende tilgang. Det betyder, at værktøjerne fokuserer på de ønsker og mål, der er gældende på arbejdspladsen. Med en værdsættende tilgang sætter man sig selv og hinanden i en positiv og kreativ position, som giver rum for handling og forandring. Derfor giver værktøjerne en unik mulighed for aktivt at forbedre arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø i fremtiden.

De 8 værktøjer drejer sig om:

  1. Visioner og ressourcer
  2. Personlige strategier mod stress
  3. Værdsættende APV
  4. Lederens arbejde med stress
  5. Omgangstone og kollegialitet
  6. Personalemøder og arbejdspladskultur
  7. Supervision og kollegial feedback og
  8. Stresspolitik.

Værktøjerne er udviklet gennem afprøvning på 19 arbejdspladser inden for børne- og ungeområdet, ældreområdet, sygehusområdet og handicapområdet.

Der er sammenhæng mellem stressforebyggelse og god arbejdspladskultur

Et godt udgangspunkt for at forebygge stress er, at I på arbejdspladsen har en god kultur for at tale om jeres hverdag, jeres arbejde, om det der er svært og bekymrende, om det der giver arbejdsglæde og tilfredshed. Et andet godt udgangspunkt er også, at I bruger den viden, I har fra jeres arbejdshverdag til at gøre arbejdet, beslutningerne, arbejdstilrettelæggelsen m.m. endnu bedre.

Som AMR og TR kan du være med til at skabe den ønskede kultur og ikke mindst vedligeholde og forbedre en i forvejen god kultur. Dette gøres bedst i et samarbejde med ledelsen.