ArbejdsPladsVurdering (APV)

APV står for ArbejdsPladsVurdering.  Der skal udarbejdes en APV hvert 3 år.

APV ’en er et dynamisk redskab og skal tages op hver gang der sker større forandringer på arbejdspladsen med betydning for arbejds, - og eller personaleforhold. APV er et rigtigt god redskab til vurdering af arbejdsmiljøet. Der skal laves en APV både på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Du kan gå ind på arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk , her kan du finde tjeklister til at bruge til udarbejdelse af APV. De er branche rettet – der er både til dagtilbudsområdet og til skoleområdet.

APV har sammenhæng med BMI, børnemiljøvurderinger, UMV, undervisningsmiljøvurderinger og UPV – udviklingsvurderinger.

Formålet med en APV dels er at finde ud af, om der er risiko for, at I kan blive syge, nedslidte eller komme til skade på arbejdet og dels finde frem til løsninger, som fjerner risikoen.

Arbejdspladsvurderingen er en proces, der består af fem faser, og som arbejdsmiljørepræsentant skal du sammen med arbejdsmiljøorganisationen være med til både at planlægge og udarbejde arbejdspladsens APV samt være med til at følge op på de konkrete handleplaner for løsningen af jeres eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

Det er din arbejdsgiver, som har ansvaret for, at I laver APV efter reglerne. Det er også din arbejdsgivers ansvar, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er sikkert og sundt.

APV-processen - de fem trin

 

 

En arbejdspladsvurdering er ikke udelukkende en vurdering af arbejdsmiljøet, men en proces, som består af fem faser. I løbet af processen går man fra at identificere arbejdsmiljøproblemerne til at udarbejde en handleplan for konkrete løsninger på problemerne.

Efterfølgende følger man løbende op på løsningen af problemerne.

 APV proces

Kortlægning og identifikation af arbejdsmiljøet

Kortlæg arbejdsmiljøet ud fra de emner der er relevante for jeres arbejdsplads.
I denne fase skal I finde ud af, hvordan arbejdsmiljøforholdene er på jeres arbejdsplads. Det er vigtigt, at I kommer rundt om alle de arbejdsmiljøemner, som er relevante for lige præcis jer. Det kan være emner som:

  • Indeklima
  • Støj
  • Ergonomi
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Kemisk arbejdsmiljø
  • Voldsrisiko
  • Ulykkesrisiko
  • Maskinsikkerhed

Arbejdstilsynet har udarbejdet 85 branche rettede tjeklister, der kan hjælpe jer til at kortlægge arbejdsmiljøet indenfor netop jeres branche

Kortlægningen af arbejdsmiljøet skal tilpasses alle arbejdspladsens opgaver

APV laves for alle ansatte, dvs. for alle medarbejdere og ledere på arbejdspladsen. Derfor skal de spørgsmål, I stiller i forbindelse med kortlægningen være tilpasset arbejdspladsens forskellige arbejdsopgaver. Fx er det vigtigt også at spørge til brug af kemikalier i forbindelse med køkken- og rengøringsarbejde.

Metoder til kortlægning af arbejdsmiljøforholdene

Der er ikke krav til, hvordan man skal kortlægge arbejdsmiljøet. Men APV-kortlægningen kan fx være en spørgeskemaundersøgelse eller en samtale på et personalemøde. Det er også en god idé at inddrage viden fra fx trivselsmålinger, ulykkesundersøgelser, sygefraværsstatistikker, lederevalueringer, arbejdsmiljøgennemgange, fratrædelsesstatistikker og brugerundersøgelser i kortlægningen. 

På Arbejdsmiljøwebs hjemmeside kan du finde let anvendelige skemaer til brug ved kortlægningen og den videre APV-proces.

Beskrivelse og vurdering af de identificerede arbejdsmiljøproblemer

I denne fase tager I fat på de problemer, I fandt i første fase og beskriver problemernes art, alvor og omfang. Det er desuden vigtigt at få beskrevet årsagen til problemerne og de bedste løsninger. Det er vigtigt at være grundig i denne fase, da det er svært at finde effektive løsninger efterfølgende, hvis man ikke ved nok om, hvad problemet handler om, og hvad årsagerne er.

I fase to er det en god idé at få besvaret følgende spørgsmål:

  • Hvor alvorligt er problemet? Er der fx tale om livsfare eller fare for at komme alvorligt til skade eller blive alvorligt syg eller invalideret?
  • Hvor mange er omfattet af problemet?
  • Hvor ofte viser problemet sig?
  • Er der mønstre i, hvordan og hvornår problemet viser sig?
  • Hvad er årsagen til problemet?
  • Hvem er det vigtigt at få i tale for at beskrive og vurdere problemet nærmere? Det kan være en ekstern rådgiver, en intern arbejdsmiljøkonsulent eller jer selv på fx et personalemøde.

Vurder om problemet er en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen

Vurder om problemet er så alvorligt, at der er tale om en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Til vurdering af dette kan I bruge Arbejdstilsynets AT-vejledninger, der giver overblik over regler, anvisninger inden for emnerne arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdets udførelse, unge og øvrige områder.

Inddragelse af sygefravær i APV

I denne fase skal I vurdere, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljøforhold, der kan medvirke til sygefraværet på arbejdspladsen. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet.

Brug den viden I har fra sygefraværsstatistikker:

Sygefraværssamtaler, hvor I evt. kan se om samtalerne viser, at der er generelle problemer i arbejdsmiljøet.
Spørgsmål om sygefravær, som blev stillet i første fase i APV-kortlægningen.
Viden fra fratrædelsessamtaler med tidligere ansatte, som fortæller om sygefravær i samtalen.

Er der former for sygefravær, der ikke skal behandles i APV?
Sygefravær der ikke er arbejdsbetinget, skal ikke behandles i APV. Der kan være sygdom eller sorg i privatlivet, der er årsag til fravær, og som ikke skyldes betingelser i arbejdet.

Ajourføring af APV:

Hvis I ved, hvad der kan gøres for at løse problemet, skrives løsningsforlaget ind i APV. Hvis I ikke ved, hvad der skal gøres, eller hvis det ligger uden for arbejdspladsens handlemuligheder, noterer I, at I har brug for hjælp i APV og søg hjælp hos fagforening mv..Arbejdstilsynet har udarbejdet en række arbejdsmiljøvejvisere herunder uddybende materiale om sygefravær og APV.

Prioritering af problemerne samt udarbejdelse af handleplan for løsning af problemerne

Prioriter de problemer I har vurderet som alvorlige

I denne fase skal I prioritere alle de problemer, som I har vurderet, er alvorlige. De problemer, som udgør en overtrædelse af lovgivningen skal I løse.

Lav en handleplan for løsningen af problemerne

I skal lave en skriftlig handleplan for, hvordan I vil løse problemerne. Det skal fremgå af handleplanen hvilke(n) løsning(er), I har valgt, hvornår problemet er løst, og hvem der har ansvaret.

Det skal fremgå af handleplanen, hvor I mener problemerne skal løses:

  • Kan problemet løses på arbejdspladsen?
  • Skal problemet løses andre steder i kommunen/regionen, fx i forvaltningen?
  • Kræver en løsning af problemet hjælp udefra?

Hjælp til prioritering af problemerne

Arbejdstilsynet har udarbejdet 36 branche rettede arbejdsmiljøvejvisere, der bl.a. giver generelle råd til prioritering og løsninger af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med APV.

Opfølgning på handleplanen

Når I har gennemført de enkelte løsninger i handleplanen, skal I følge op på, om de har haft den ønskede effekt. Med andre ord skal I følge op på, om det kortlagte problem er forsvundet eller blevet mindre.

Har løsningerne ikke virket, er det en anledning til arbejde med nye løsninger. Det kan gøres ved at opdatere handleplanen med de nye løsninger.

FOA’s 12 gode råd om ArbejdsPladsVurdering (APV)

  • Der skal udarbejdes APV på alle arbejdspladser.
  • Arbejdsmiljøgruppen, arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) og leder er med til at planlægge og skal deltage i hele processen i udarbejdelse og opfølgning af APV’en.
  • Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal altid indgå i APV.
  • Arbejdsbetinget sygefravær skal indgå i APV – altså, det skal vurderes, om der er forhold i arbejdet, der medfører sygdom.
  • Hvis du får nye eller ændrede arbejdsopgaver, skal det medtages og vurderes i APV.
  • Indskrivning af flere børn, personalereduktion og længerevarende sygdom betyder ændringer i dit arbejde, og der skal udarbejdes en APV for netop disse forhold.
  • Husk, at det er alle kollegaer, der skal have udarbejdet en APV – også dem, der ikke lige arbejder indenfor dit område (pædagoger, rengøring, kontorpersonale, chauffør ved kørsel med børn, havemand mv.)
  • APV er kun gyldig, hvis handleplanen beskriver, - hvad der skal gøres, – hvem der skal gøre det, – og hvornår det skal gøres, – samt hvordan der følges op.
  • Husk, at det er arbejdsmiljøet, der skal vurderes og enkeltpersoner.
  • Er de psykiske arbejdsmiljøproblemer for svære, – skyldes problemet enkeltpersoner, – er der problemer med ledelsen, – skal det fremgå af APV, at I har brug for hjælp udefra.
  • Din arbejdsgiver (kommune, bestyrelse) er ansvarlig for, at du kan udføre dit arbejde uden risiko for dit helbred.

APV og handleplan skal altid være synlig og tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Den skal desuden tilgå din arbejdsgiver, ellers er der risiko for, at arbejdsgiveransvaret ikke kan opfyldes.