1

Medlemsworkshop: Sådan kan du bruge drama til at skabe trivsel hos børn i mange aldre

Kan et bord på hovedet være et skib?
Fortællelege, fantasi og fællesskab giver glæde og udvikling.
Dramalege giver fællesskab, smil på læben, kan regulere arousal-niveau og hjælper det enkelte barn til at mærke sig selv.

På denne aften skal vi ikke spille teater.

Vi skal derimod lege forskellige lege og få inspiration til at bruge dramapædagogik i hverdagen. Der vil være fællesskabende koncentrations -og opmærksomhedsøvelser og lege, der stimulerer fantasi og forestillingsevne.

Aftenen foregår sammen på gulvet og også i samtale om, hvordan man praktisk gør, og hvilken rolle drama kan spille i en hverdag af mål og læreplanstemaer

Workshoppen henvender sig særligt til dig, som arbejder med de ældste børnehavebørn og indskolingsbørn – både i skolen og i fritiden.

 

Om workshopholderen:

Anna Ross Agner er teaterpædagog og folkeskolelærer. Hun er uddannet fra Universität der Künste i Berlin og hvad der tidligere hed N. Zahles Seminarium i København. Hendes praksis bygger på erfaringer fra adskillige projekter i samarbejde med små og store teatre og dagtilbud og sine 20 år i folkeskolen.

Som folkeskolelærer har hendes fokuspunkter været faglighed, grundighed, sprog, selvværd og fællesskab. Vygotskys ”zone for nærmeste udvikling” og Thomas Ziehes ”god anderledeshed” har været grundlæggende for hendes pædagogik. Kolbs læringscyklus og Deweys Learning by doing har været grundlæggende for hendes didaktik.

Hun er desuden forfatter til bogen: Dagens Drama – skab trivsel i indskolingen.