Åbent (Hus)båd i Grenaa!

Har du overvejet at holde fri eller ferie i en husbåd, eller er du bare nysgerrig på, hvordan sådan én ser ud? Så har du chancen i Grenaa Marina.

Er du i nærheden, eller har du mulighed for at lægge vejen forbi Grenaa Marina, så kom og oplev FOA1s nye ferie-husbåd til et hyggeligt Åbent Hus-arrangement i weekenden d. 11. og 12. november eller i weekenden d. 21. og 22. januar, alle dage mellem kl. 10 og 17.

På dækket kan du stå og nyde solnedgangen, og du kan vågne op til lyden af bølgeskvulp. Husbåden er rummelig, den har seks sovepladser, lækre køkkenfaciliteter, opholdsrum og udsigtsplatform på taget.

Vil du låne husbåden?

Du har mulighed for at låne husbåden, hvis du er medlem af enten FOA 1, FOA LFS, FOA Vest, FOA Århus, FOA Nordjylland, FOA Vendsyssel eller FOA Frederikshavn og samtidig har forsikring hos TJM.

Se mere på foa.bookhus.dk