Har du været syg med coronavirus og måske fået senfølger? - Husk at coronavirus kan anerkendes som en arbejdsskade

Har du eller er du blevet smittet med coronavirus mens du var på arbejde, så er det vigtigt at du får det anmeldt, som en mulig arbejdsskade, med det samme.

Hvor skal du gå hen for at anmelde coronavirus som arbejdsskade? 

Du skal enten bede din læge om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (ASE), du kan også bede din arbejdsgiver om at anmelde sagen til ASE eller selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket. Men FOA 1 anbefaler du får meldt sagen af egen læge, selv går ind på ASE.dk eller får hjælp af FOA 1. Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du måske kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige, følger eller får udgifter til behandling.

Det skal kunne sandsynliggøres du er smittet under i en arbejdssituation

Der er blevet opdaget flere senfølger blandt tidligere corona-smittede og derfor opfordrer FOA 1 til at være meget opmærksom på at få anmeldt sygdom med coronavirus, hvis det kan sandsynliggøres at du er blevet smittet i en arbejdssituation, hvilket fremgår af vejledningen som Beskæftigelsesministeriet har udgivet den 22. april 2020, omkring anerkendelse af coronavirus som en arbejdsskade. Er du i tvivl om hvad dette indbefatter kan du tage kontakt til en af de valgte på din arbejdsplads fx Arbejdsmiljørepræsentant, Tillidsrepræsentant, Fællestillidsrepræsentant eller kontakt FOA 1.

Find Beskæftigelsesministeriet vejledning her.

Jeg er i tvivl om hvem der er mine tillidsvalgte?

Hvis du er i tvivl om hvem der er dine valgte på arbejdspladsen skal du kontakte FOA 1, der kan give dig de rigtige kontaktinformationer eller også kan FOA 1 hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag.

Du kan finde kontaktinformationer på FOA 1 her.